Det er slut med at bryde reglerne om vælgererklæringer til folketingsvalg igen og igen, uden at det får konsekvenser.

Folketinget har netop vedtaget et nyt regelsæt, der indfører sanktioner for partier, der bryder reglerne. Det har der nemlig ikke været hidtil. Vælgererklæringer er de underskrifter, nye partier skal bruge for at blive opstillet til folketingsvalg.

De nye regler betyder hårde sanktioner mod partier, der gentagne gange bryder reglerne. I værste fald kan partiet få annulleret de indsamlede vælgererklæringer og blive udelukket fra at indsamle flere erklæringer.

Reglerne blev enstemmigt vedtaget af alle Folketingets partier.

Striden om vælgererklæringerne blussede op i tiden op til det seneste folketingsvalg, hvor nye partier som Rasmus Paludans Stram Kurs og partiet Klaus Riskær Pedersen brugte en finte, som var i strid med loven, men som der viste sig ikke at være nogle sanktioner mod.

Det lykkedes som bekendt både Paludan og Riskær at få de nødvendige underskrifter, så partierne stod på stemmesedlen ved valget 5. juni.

Kunne bryde regler uden konsekvens

Ifølge reglerne skal en vælgererklæring bekræftes efter syv dage, før den er gyldig. Men systemet gjorde det muligt at omgå det krav ved at skrive under med det samme med NemID.

Det udnyttede både Stram Kurs og Klaus Riskær Pedersen, selv om partierne flere gange blev advaret af ministeriet om, at metoden ikke var lovlig.

For reglerne indeholdt ingen sanktioner ved at bryde fristen på de syv dage. Derfor måtte Indenrigsministeriet godkende de vælgererklæringer, der kom gennem systemet, og give Stram Kurs og Klaus Riskær Pedersen mulighed for at stille op til valget.

Med de nye regler kan Valgnævnet på opfordring fra social- og indenrigsministeren 'i tilfælde af grove eller gentagne retsbrud i forbindelse med et partis indsamling af vælgererklæringer blandt andet træffe afgørelse om at udelukke partiet fra fortsat at indsamle vælgererklæringer og annullere partiets indsamling af vælgererklæringer'.

Rasmus Paludan selv mener, at de nye regler er "detaillovgivning rettet kun mod Stram Kurs".

- Reglerne har hele tiden været ens for alle. Det har kun været et spørgsmål om, hvem der ville benytte sig af reglerne, som de var. Jeg synes klart, det mest demokratiske er, at hvis nogen vil give en vælgererklæring til et parti, så kan de gøre det med det samme uden at vente syv dage.

- Den eneste grund til at have en betænkningstid på syv dage er, at medlemmerne af Folketinget ikke ønsker, at der skal være flere partier i Folketinget. Vi skal være ærlige og sige det, som det er. Det er det, der er grunden.

Stram Kurs skal indsamle igen

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) har ikke lagt skjul på, at formålet med de nye regler er at stoppe Rasmus Paludans parti, Stram Kurs, inden partiet igen omgår reglerne og indsamler nye vælgererklæringer.

Det skrev hun i et brev til Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), da hun for nylig bad om at få forslaget om de nye regler hastebehandlet i Folketinget.

- Det er mit ønske, at lovforslaget kan træde i kraft senest den 23. september 2019. Da forventes Valgnævnet at godkende Stram Kurs’ partinavn, og partiet vil derefter kunne begynde at samle vælgererklæringer, skrev ministeren i et brev til formanden.

Hun har dog også understreget, at der ikke er tale om regler rettet udelukkende mod Stram Kurs.

Astrid Krag siger i dag, at hun er glad for, at hele Folketinget bakkede op om stramningen.

- Der er partier, der har benyttet sig af huller i lovgivningen, og vi har ikke haft mulighed for at gribe ind. Det dur selvfølgelig ikke, for det skal ikke være sådan, at de partier, der overholder reglerne, bliver stillet ringere end dem, der benytter sig af huller i loven, siger hun.

Hun understreger samtidig, at hun ikke mener, det skal gøres sværere at blive opstillet til folketingsvalg, eksempelvis ved at hæve antallet af vælgererklæringer, et parti skal indsamle.

Da det ikke lykkedes Stram Kurs at blive valgt til Folketinget ved sidste valg, skal partiet igen indsamle vælgererklæringer for at blive opstillet ved næste valg.

Der er allerede lavet en aftale om en ny portal for vælgererklæringer, der skal sætte en stopper for finten. Den træder efter planen i kraft i 2020.