120 millioner - så meget koster et valg: Men hvad bliver pengene brugt til?

De mange millioner kroner går blandt andet til slik til vælgerne og brevforsendelser.

Det er kommunerne, der sørger for at afholde folketingsvalg. Her skal de blandt andet dække udgifter til diæter til frivillige, og til slik og porto. (Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix)

Ikke en - men to gange indenfor ti dage skal vi danskere beslutte, hvem der skal repræsentere os - først i Europa-Parlamentet og så i folketingssalen.

Derfor skal kommunerne, som afholder valgene, brænde penge af på to forskellige valg.

Og det førte til kritik fra Socialdemokratiet, da statsminister Lars Løkke Rasmussen udskrev valget i tirsdags.

- Så havde danskerne kunnet klare det på én gang, og vi havde ikke skullet bruge 100 millioner, som vi ellers kunne have brugt på vores ældre, på sundhed eller på vores børn, sagde partiets politiske ordfører Nicolai Wammen.

Men hvad koster sådan et folketingsvalg egentlig? Det har P3's nyhedspodcast Den daglige dosis sat sig for at undersøge.

Hvad koster et valg?

I 2015, da der senest blev afholdt folketingsvalg, blev der brugt 225 millioner kroner - men en del af den pose penge blev også brugt til folkeafstemningen om retsforbeholdet. Det fremgår af en mail, som Økonomi- og Indenrigsministeriet har sendt til DR Nyheder.

Tallet tager heller ikke højde for, at kommunerne kan sætte medarbejdere til at udføre andre opgaver end normalt, og det kan også koste knaster.

Hvis man kigger tilbage til Europa-Parlamentsvalget i 2014, hvor der samtidig blev afholdt en folkeafstemning om patentdomstolen, så sendte kommunerne i alt 166 millioner kroner til afregning efter valget.

Men regnskaberne for folketingsvalg, folkeafstemninger og EP-valg kommer ind på samme konto i kommunernes regnskabssystem. Det vil sige, at man ikke kan se, præcis hvor stor en del af udgifterne, der går til det specifikke valg.

Der findes altså ikke en opgørelse over en fast pris på et folketingsvalg. Men et overslag på 120 millioner per valg er ikke helt ved siden af, skriver Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Derfor kan vi heller ikke vide, præcis hvor meget kommunerne kunne have sparet, hvis de to kommende valg blev afholdt på samme dag.

Hvad bliver millionerne brugt til?

Ifølge Københavns kommune skal godt 421.000 danskere stemme i København, og det gør hovedstaden til landets største valgsted.

Her har man lagt 20 millioner kroner til side på årsbudgettet, som skal gå til afholdelse af folketingsvalget. Alene 2,4 millioner kroner herfra går til porto.

- Der skal sendes valgkort ud. Den får man jo ikke over e-boks, den får man hjem fysisk, siger Thomas Jakobsen, der er direktør i Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns kommune. Han er ansvarlig for både afholdelse af folketingsvalg og europaparlamentsvalg.

Derudover skal pengene også bruges på diæter til frivillige, og til mad og slik. Og så kører der taxaer rundt, som skal ud og hente stemmerne hos dem, der har ansøgt om at stemme hjemme - f.eks. på plejehjemmene.

Men når valgstederne lukker, betyder det ikke, at pengekassen også smækker i. For der skal også bruges penge på at tælle op.

- Når vi går i gang med fintællingen af stemmerne, så skal vi have fat i vores administrative medarbejdere. Og dagen efter skal vi have medarbejdere ud en gang til, så vi er sikre på resultatet, siger Thomas Jakobsen.

Facebook
Twitter