2 uger efter valget: Her er knasterne for at få en ny regering

Partierne i rød blok har mødt den første sten på vejen. Og flere knaster venter i de kommende forhandlinger.

Mette Frederiksen kort før dagens forhandlinger på Christiansborg. (Foto: Tariq Mikkel Khan © Scanpix)

Efter 12 dage med brede smil, positive toner og velkendte politiske holdninger eksploderede forhandlingerne om en ny regering ledet af Socialdemokraterne onsdag aften.

De Radikale nægtede at være med til et møde, der skulle lede frem til en aftale på klimaområdet.

Så det var en amputeret rød blok med Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten, der fortalte om en enighed om at reducere udledningen af klimagasser med 70 procent i 2030 set i forhold til 1990.

Imens fortalte en skuffet Morten Østergaard, at partiet ikke vil være med til delaftaler, hvilket han også har sagt til Mette Frederiksen.

- Man løber ikke om hjørner med os. Når vi har sagt, at vi ikke offentliggør delaftaler, så gør vi det ikke, begrundede han konflikten.

Men balladen om klimaaftalen kan meget vel blot været den første sten i skoen på vejen mod en ny regering.

Herunder følger en gennemgang af tre store temaer, der venter i forhandlingerne, og hvordan partierne står over for hinanden.

Skal børnene ud af Sjælsmark og Lindholm droppes?

Et billede fra årets Folkemøde på Bornholm. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Der skal komme en ny retning på udlændingeområdet, og der skal gøres op med det såkaldte paradigmeskifte, som blev stemt igennem tidligere i år, hvis Mette Frederiksen skal være landets næste statsminister.

Det er kravet fra Radikale Venstres politiske leder, Morten Østergaard.

Udlændinge har flere gange været på forhandlingsbordet, har de forskellige partier fortalt.

Blandt andet har fremtiden for det omstridte udrejsecenter i Sjælsmark været diskuteret uden, at der er kommet en afklaring.

- Der er en knast med børnene på Sjælsmark. Vi vil ikke have, at de skal bo på en nedlagt kaserne ved siden af et militært øvelsesterræn. Det er ikke et sted for børn, og de bliver nedbrudt der, lød det fra Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, efter gårsdagens forhandlinger.

Radikale Venstre og Enhedslisten er med på idéen, men Socialdemokratiet har indtil videre kun lovet, at forholdene skal forbedres.

Det har også været diskuteret, om der skal etableres et udrejsecenter for udvisningsdømte kriminelle på øen Lindholm. Centeret, der koster mere end trekvart milliard, har mødt heftig kritik fra rød blok.

- Lindholm har ikke kloakering og er blevet et symbol på, at man løser alting. Men det gør man ikke, sagde Pia Olsen Dyhr fra SF under nogle af de indledende forhandlinger.

Det bakkes hun op om af Radikale Venstre og Enhedslisten. Socialdemokratiet valgte dog at stemme 'gult' - hverken for eller imod - da Lindholm var til afstemning i Folketinget.

Desuden diskuteres der også, om Danmark igen skal tage i mod kvoteflygtninge. Socialdemokratiet har sagt, at Danmark kan tage i mod de allersvageste allerede nu - det omhandler cirka 30 personer om året.

Enhedslisten vil have tallet op på 1.000, mens Radikale Venstre og SF ønsker, at vi skal modtage 500 kvoteflygtninge igen.

Økonomien skaber sværdslag mellem støtter

De fire partiledere i godt humør få dage før folketingsvalget. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Hvordan skal velfærdssamfundet indrettes de kommende år, og hvordan sikres det, at der er nok hænder på arbejdsmarkedet?

Det er de store brede spørgsmål, som bliver diskuteret på det økonomiske område.

Den såkaldte beløbsgrænse, der er det beløb, man skal kunne tjene årligt, hvis man som ikke EU-borger skal arbejde i Danmark, har været oppe at vende.

Grænsen hedder lige nu 417.800 kroner, men hvis det står til Radikale Venstre, skal den sænkes med næsten 100.000 kroner om året for at tiltrække mere kvalificeret udenlandsk arbejdskraft uden for EU.

Det krav har ikke just vakt opbakning fra forhandlingspartnerne, da man frygter, at det vil ramme danske arbejdstagere. Blandt andet SF siger pænt nej tak:

- At hente folk fra tredjelande vil ikke hjælpe Danmark ret meget. Jeg mener, at Finansministeriet vurderer, at det vil give 120 millioner kroner, hvilket ikke er meget, sagde Pia Olsen Dyhr for en uge siden.

Der er dog også en mere fundemental uenighed om økonomien, der lurer under forhandlingerne.

Enhedslisten er nemlig gået til forhandlingerne med et 'ufravigeligt' krav om, at den kommende regering ikke fører en borgerlig økonomisk politik.

- Jeg tror også, at De Radikale ved, at når tusindvis af vælgere har stemt på en ny retning, så ønsker de ikke at få Lars Løkke Rasmussen som statsminister igen, sagde politisk ordfører Pernille Skipper for en uge siden.

Kommer der minimumsnormeringer?

Minimumsnormeringer var et af de helt store temaer under valgkampen. Arkivfoto (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Minimumsnormeringer i børnehaver og vuggestuer var et af de helt store temaer under den netop overståede valgkamp, og det er også blevet bragt med ind i forhandlingslokalet.

SF er faktisk gået så langt som at sige, at de ikke vil stemme for den kommende finanslov, hvis de ikke får en plan om minimumsnormeringer igennem. Hvis det bliver en realitet, så vil det reelt betyde, at regeringen må gå af. Også Enhedslisten bakker klart op om lovfæstede nomeringer, mens Radikale Venstre vil indføre minimumsnormeringer i kommunerne og ikke i den enkelte daginstitution.

Socialdemokratiet har dog tilsyneladende ikke vendt tommelfingeren opad. De har indtil videre lovet, at der skal tilføres flere penge til dagsinsitutionsområdet i kommunerne.

- Vi går til valg på at ansætte flere pædagoger. Og når vi ikke bare lige siger ja til minimumsnormeringer, er det fordi, vi har flere opgaver i det her samfund, sagde Mette Frederiksen under en debat med Lars Løkke Rasmussen i Haderslev under valgkampen.

En afskaffelse af kontanthjælpsloftet er blevet bragt med til bordet fra SF. I lighed med de andre partier har de mål om at nedbringe antallet af fattige børn i Danmark.

Vejen dertil er der til gengæld ikke enighed om, lod SF's Pia Olsen Dyhr pressen vide efter dagens forhandlinger.

- Vi har sagt, at vi skal afskaffe kontanthjælpsloftet, og jeg kan høre, at for Radikale Venstre og Enhedslisten er det vigtigt, at man taler om en tilskudsordning, og derfor har vi svært ved at få enderne til at mødes, sagde hun.

Og endeligt er der det store spørgsmål om klima.

Her er der enighed om en bindende klimalov, der vil reducere udledningen af klimagasser med 70 procent i 2030 målt i forhold til 1990, hvor udledningen var markant højere, end den er i dsag.

Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten fortalte onsdag aften, at de var enige om en redduktion på 70 procent. Men De Radikale nægter at lave delaftaler i løbet i løbet af forhandlingerne.

- Vi vil ikke indgå aftaler på enkelte områder, før vi er sikre på, at vi har en regering, der også kan føre det ud i livet, sagde Morten Østergaard ved et pressemøde i går aftes.

Derfor er det endnu for tidligt at sige, om reduktionen på 70 procent bliver til virkelighed.

Facebook
Twitter