Der er stor forskel på, hvor mange penge landets kommuner får i skattekassen om året, og forskellen er blevet endnu større de seneste år.

I kommuner som Gentofte, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Billund og Fredericia kan man glæde sig over, at det går så godt, at hver borger i gennemsnit betaler over 5.000 kroner mere i kommuneskat i år end for fem år siden.

Til gengæld kan 35 andre kommuner ikke se, at deres borgere generelt er rigere. Men selvom borgerne i en given kommune ikke evner at betale så meget skat, kan kommunen få de samme skatteindtægter ind ved at sætte kommuneskatten op.

Hos 27 kommuner kommer der dog færre penge ind i kommuneskat per borger end for fem år siden, viser tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Når kommuner ikke får så meget ind i skat, hænger det sammen med, hvem der bor i kommunen.

I flere yder- og landkommuner er der mange ældre, som er gået på pension. Pensionister tjener mindre end folk i job, så det er en væsentlig grund til, at skattegrundlaget er ringere i yderkommunerne, lyder det fra professor i kommunaløkonomi Kurt Houlberg fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive).

- Og når der er færre penge i kassen, vil en kommune også have færre penge til service som hjemmepleje, skoleområdet, pasning af børn eller lappe huller i vejene, siger han.

En anden forklaring er, at yderområderne ikke har haft samme fremgang i job som i de større byer, siger Roger Buch, der er kommunalforsker på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Samtidig er lønnen også steget især i byerne, hvor folk har længere uddannelser. På landet bor flere ufaglærte og kortuddannede, som ikke er steget nær så meget i indkomst.

- Kommunerne er dobbelt ramt. De har mindre fremgang, og jobbene er ikke så højtlønnede og giver ikke så mange skattekroner, siger kommunalforskeren.

Hør kommunalforsker Roger Buch fortælle om rige og fattige kommuner her:

Et skævt Danmark

Et af de steder, hvor man kan mærke, at der kommer færre penge i skattekassen, er Jammerbugt Kommune. Her er borgmesteren bekymret for, at kommunerne bliver mere delt op efter dem, der er velhavende, og dem, der er fattigere.

- Danmark bliver mere skævvredet, end vi kan tåle, hvis der skal være sammenhold. Det er et stort problem, at der er stor forskel på, hvordan kommunen kan finansiere service, siger Mogens Christian Gade (V).

Klik på kortet og se, hvad hver indbygger i gennemsnit betaler i skat:

Men de såkaldte fattige kommuner er dog ikke overladt til sig selv og må lave massive besparelser, hvis skattegrundlaget svigter.

Forskellene mellem de rige og fattige kommuner jævnes ud gennem det Robin Hood-system, der hedder udligning.

For eksempel får Jammerbugt Kommune rundt regnet 1.000 kroner mere for hver indbygger fra de rigere kommuner end for fem år siden.

Det skal dække de forsvundne indtægter fra skat, men ifølge Roger Buch vil der stadig være forskel på service rundt om i landet, når evnen til at betale skat er så forskellig fra kommune til kommune. Og det betyder, at de fattige kommuner bliver nødt til at skære ned og nødt til at levere en ringere service end de rige kommuner for at overleve.

- De fattigste kommuner bliver nødt til at vælge den billigste model: Give mindst muligt til de ældre og lade hver pædagog tage sig af flest mulige børn for at få økonomien til at hænge sammen, mener han.

Også Kurt Houlberg peger på, at der stadig vil være forskel efter udligningen, selvom det giver kommunerne en mere ens økonomi. For når der er færre skatteindtægter, vil en kommune have færre penge at gøre godt med.

- Hvis en kommune skal spare meget, er det vanskeligt at komme ud over de store områder som ældreområdet, folkeskolen og børnepasning, fordi de fylder så meget i en kommunes økonomi, siger professoren.

Kommuner kæmper om kronerne

Og noget tyder på, at det system, der er i dag, ikke tilfredsstiller hverken de rige eller de fattige kommuner.

I Jammerbugt Kommune mener man, at de rige kommuner giver for lidt videre til de fattige.

Borgmesteren opfordrer Christiansborg til at lave en ny model for udligning. Politikerne opgav i foråret 2018 at lave en ny aftale om, hvordan pengene mellem kommunerne skulle fordeles.

- Udligningen er ikke retfærdig. Vi kommer til at mangle penge til service tæt på borgerne: børnepasning, ældreområder og skoler, siger Mogens Christian Gade (V) og mener også, at veje og bygninger ikke bliver vedligeholdt tilstrækkeligt.

I den anden ende af landet mener Gentoftes borgmester, Hans Toft (K), også, at udligningen er uretfærdig. Men på den måde, at kommunerne omkring København afleverer for mange penge til udligning.

- Vi betaler alt rigeligt i udligning. Det nærmer sig næsten konfiskation. Det her system er uretfærdigt - også set fra vores synspunkt, siger borgmester Hans Toft.

Borgerne i Gentofte betaler i år omkring 12.900 kroner mere ind i skat end for fem år siden. Men de afleverer alle pengene på nær cirka 300 kroner per indbygger til andre kommuner, viser tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Samlet set betaler Gentofte Kommune i år 3,2 milliarder kroner til andre kommuner i udligning.

Sammen med 31 sjællandske kommuner mener de, at udligningen fra Sjælland til Jylland er gået for vidt.

De sjællandske kommuner peger på, at udligningen ikke tager højde for, at det ikke koster det samme at leve i hovedstadsområdet og for eksempel Nordjylland.

Derfor er det ikke fair, når familierne i Sjælland sender så mange skattekroner videre til Jylland, mener Gentofte Kommunes borgmester.

- Enhver kan se, at de må sætte skatten i vejret i stedet for at jamre sig i Jammerbugt Kommune, siger Hans Toft.

Sådan gjorde vi