50.000 underskrifter kunne ikke rokke politikerne: Nu vil alle partier på nær K sløjfe uddannelsesloftet

Et borgerforslag blev sidste år stemt ned, men med Venstre og DF's opbakning er der nu flertal for at skrotte det omdiskuterede loft.

Studerende har af flere omgange demonstreret mod det omdiskuterede uddannelsesloft. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

- 50.000 underskrifter beslutter ikke noget. Det gør kun 90 mandater.

Ordene er Socialdemokratiets uddannelsesordfører Mette Reissmanns, og de faldt sidste år, mere præcist fredag den 23. marts 2018, hvor folketingets partier var samlet i folketingssalen for at tage stilling til danmarkshistoriens første borgerforslag: et forslag om afskaffelse af uddannelsesloftet.

Dømt ude allerede før afstemning

Borgerforslaget var stillet af elev- og studenterbevægelsen, der på kun to uger havde sikret sig de 50.000 stemmer, det kræves, for at et borgerforslag kan komme til politisk afstemning.

Men forslaget var stemt ned - allerede inden partierne bag loftet, VLAK-regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, mødtes med de øvrige partier den fredag i marts 2018.

Det ærgede initiativtager og daværende formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), Jens Philip Yazdani, at politikerne bare fejede forslaget af bordet.

- Selvfølgelig skal 50.000 underskrifter ikke være nok til at ændre en lov. Men jeg synes, at det er ærgerligt, at politikerne ikke har taget det som et vink med en vognstang og tænkt: 'Kunne det være, at vi i vores lille boble ikke er i trit med, hvad befolkningen mener', sagde Yazdani til DR Nyheder.

Blot få måneder efter skulle Socialdemokratiet dog ændre holding - og ved Folkemødet på Bornholm kunne formand Mette Frederiksen annoncere, at Socialdemokratiet var klar til at afskaffe uddannelsesloftet. Få måneder senere, i august, ændrede Liberal Alliance, der ligesom Socialdemokratiet var med til at vedtage loftet, også mening.

Spørgsmålstegn ved finansieringen

Med Venstres udmelding i dag er der dermed politisk flertal for at sløjfe loven, der sikrer, at unge først kan vælge en ny uddannelse på samme eller højere niveau efter seks år.

Hvis en studerende har en bachelor i engelsk på universitet, men ønsker at ændre spor, kan vedkommende altså ikke bare begynde på en ny bachelor året efter. Her skal man vente mindst seks år eller vælge en uddannelse, der er undtaget uddannelsesloftet.

- Vi har forsvaret det, men jeg kan mærke, når jeg taler med de studerende, at det har lagt sig som en dyne, at man ikke må træffe nogle forkerte valg – og det må man altså godt. Derfor siger vi nu, vi er med på afskaffe det, lyder det fra uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) i dag.

Venstre har dog ingen plan for, hvordan de årlige 300 millioner kroner til en afskaffelse af uddannelsesloftet skal finansieres.

Se et klip fra TV Avisen fra dengang debatten om uddannelsesloftet for alvor rasede i februar 2018:

Venstres holdningsskifte glæder Johan Hedegaard Jørgensen, formand for De Studerendes Fællesråd (DSF), der også stod som afsender på borgerforslaget.

Han frygter dog, at Venstres 'men' i forhold til finansieringen bliver et problem.

- Det er dejligt at høre, at Venstre har indset, det var en dårlig ide at indføre uddannelsesloftet. Vi kan godt være bekymrede for, at det kan være en gratis omgang, nu hvor Tommy Ahlers jo også skriver, at det kun er, hvis de kan finde finansieringen til det.

Kun Konservative står tilbage

Ligesom Socialdemokratiet, Liberal Alliance og Venstre står det fjerde parti ud af de fem, der vedtog loven, nu klar til at afskaffe den.

Dansk Folkeparti er også parat til at lægge uddannelsesloftet i graven, hvis det kan gå op med pengene, siger gruppeformand Peter Skaarup.

- Udgangspunktet er, at vi synes, at det er fornuftigt, hvis det kan lade sig gøre at fjerne uddannelsesloftet, siger han.

Tilbage står Konservative, der holder fast i, at uddannelsesloftet skal blive. Og her er der ikke lagt op til en kursændring, tværtimod, lyder det fra formand Søren Pape Poulsen.

- Et eller andet sted må vi også stå fast på, at når vi har ment noget og forsvaret det, så laver vi det ikke bare om i en valgkamp, fordi det er populært.

Han mener, at Venstre rokker ved den samlede regerings troværdighed ved at ændre holdning nu.

- Altså helt ærligt. Jeg synes især med uddannelsesloftet, at det er utroværdigt. Man arbejder for en ting i en valgperiode, og så fordi der er valg, og det er lidt populært, så skifter man fuldstændig synspunkt.

Den pludselig holdningsændring hos Venstre og Dansk Folkeparti undrer dog ikke DR's politiske korrespondent, Christine Cordsen. Tværtimod er det ganske naturligt, at Venstre og DF melder ud nu.

- Nu er der valgkamp, og så har partierne selvfølgelig en interesse i at rette deres synspunkter til i forhold til vælgerne. Og når først flere partier begynder at løbe fra noget upopulært som uddannelsesloftet, og der begynder at tegne sig et flertal, vil der være flere partier, der tænker, at det kan de ligeså godt lægge sig i slipstrømmen af.

Facebook
Twitter