To ud af tre danske kommuner lever op til kravene om minimumsnormeringer i daginstitutionerne.

Men nu ser det ud til, at der kan komme endnu flere børn per voksen i de danske vuggestuer og børnehaver. Flere kommuner ser nemlig ind i besparelser på børneområdet næste år, og for nogle betyder det færre hænder til at værne om børnene.

Og travlheden kan mærkes på gulvet hos pædagogerne.

En af dem er Camilla Rose Hansen. Hun er børnehavepædagog i en daginstitution i Horsens.

- Jeg føler mig utilstrækkelig som pædagog, når jeg ikke kan give den nærvær og omsorg, børnene fortjener.

En anden er Morten Birch Nielsen, som er leder i en daginstitution i nærheden af København. Og han er bekymret.

- Vi lyver for os selv, hvis ikke vi taler højt om, at de her situationer, vi har rundt omkring i alle landets daginstitutioner, har konsekvenser. Det har konsekvenser for de voksne, der arbejder i det, men det har yderligere konsekvenser for børnene, der er i det dagligt.

3 voksne til 48 børn

DR har talt med mere end 30 pædagoger og ledere, som fortæller om pressede hverdage i landets daginstitutioner. Nogle af dem vil ikke stille op på grund af bekymring for enten at komme på kant med deres leder eller gøre forældre utrygge.

Men det vil Camilla Rose Hansen og Morten Birch Nielsen.

Alle landets kommuner skal have indført minimumsnormeringer i 2024, og de nyeste normeringstal fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at 55 af landets kommuner allerede lever op til minimumsnormeringerne.

Men selvom tallene taler deres eget sprog, opleves det anderledes ude på nogle af landets stuer.

- Jeg har arbejdet i flere institutioner, og det er generelt, at der i hvert fald ikke er de minimumsnormeringer, som de snakker om, der skal være. Jeg tror stort set aldrig, at jeg har prøvet at være én til seks børn, siger Camilla Rose Hansen.

- Når vi løber allerstærkest, kan vi være tre pædagoger til 48 børn.

Det er én voksen til 16 børn. Minimumsnormeringerne kræver mindst en til seks børnehavebørn, og en til tre vuggestuebørn.

- Børnene bliver meget urolige, når der ikke er hænder nok, og de søger ofte mere tryghed. De søger mere voksenkontakt. De dage virker det som om, at fagligheden forsvinder, fortæller hun.

Det er de dage, hvor Camilla Rose Hansen føler sig utilstrækkelig som pædagog.

- Jeg gør alt, hvad jeg kan for at pakke det væk, for ligesom at udstråle, at jeg har styr på situationen, at jeg har styr på tingene, og så må jeg senere hen finde et rum, hvor jeg kan få tårerne og angsten ud af kroppen.

- For når jeg er presset, får jeg små angstanfald på arbejdet.

Hvor tit har du de følelser?

- Det har jeg flere gange om ugen. Ikke hver dag. Men flere gange om ugen.

BUPL: Bedre normeringer mærkes ikke

Kommunerne har samlet fået tildelt knap 3,4 millioner kroner fra 2020-2023 målrettet normeringerne, og minimumsnormeringerne er blevet bedre.

Men ifølge pædagogernes landsforening, BUPL, oplever mange pædagoger, at der stadig ikke er nok hænder ude på stuerne. Det siger formand Elisa Rimpler.

- Selvom vi kan se, at det går en lille smule fremad, så er det ikke nok til, at pædagoger, børn og familier for alvor kan mærke, at det går den rigtige vej.

Hvorfor kan de ikke mærke det?

- Der er et større ansvar for pædagogerne, fordi vi simpelthen ikke kan rekruttere uddannede pædagoger nok. Så noget af det, vi ser i statistikkerne er midlertidigt personale, som bliver lidt en svingdør i institutionerne. Derfor kan vi ikke for alvor mærke de gode normeringer endnu.

Hvilket barn skal prioriteres?

Daginstitutionsleder Morten Birch Nielsen er sammen med børnene og deres pædagoger hver dag.

Det bekymrer ham, at DR tidligere i dag kunne fortælle, hvordan flere kommuner sparer på daginstitutionsområdet. Ikke bare på karton og perler, men nogle steder også på personale.

- Helt konkret så oplever vi jo pædagoger, der bryder sammen, fordi de er for få. De oplever dagligt, at de simpelthen bliver udfordret på deres medmenneskelighed, deres naturlige empati og deres naturlige kærlighed til at passe på og beskytte børn, når de har brug for det.

Morten Birch Nielsen taler på baggrund af de erfaringer, han har, efter at have været i daginstitutionsbranchen i 12 år.

Er det her ikke kun et problem i få daginstitutioner?

- Jeg har været i flere kommuner og i flere forskellige daginstitutioner, og det er et problem for alle børn i danske daginstitutioner og for alle medarbejdere i danske daginstitutioner landet rundt. Selvfølgelig er der perler indimellem, der har formået at skille al fravær væk, men det er et fuldstændig landsdækkende, generelt problem, siger han.

Han understreger, at det er trygt og godt at være barn i danske institutioner, og at pædagogerne gør deres bedste og passer godt på børnene.

- Men der kan være dage på en vuggestuegruppe, hvor en pædagog i et tidsrum er alene med seks til syv vuggestuebørn. Lige pludselig er der flere, der er kede af det på samme tid og som har brug for det helt tætte nærvær. Så er man nødt til som voksen at beslutte sig; hvilket barn prioriterer jeg?

Det kommer i sidste ende til udtryk med fravær ved langtidssygemeldinger, fortæller han.

Er det ikke vilkårene i daginstitutioner i dag?

- Medarbejdere har i årevis hørt ledere sige, at sådan er vilkårene. Jeg oplever en enorm træthed overfor det. Man gider simpelthen ikke længere høre, at det skal vi bare kunne rumme, siger han og pointerer, at det får pædagoger til søge væk.

Pres og normeringer påvirker børns trivsel

Antallet af voksne påvirker direkte den pædagogiske kvalitet. Sådan lyder det fra Grethe Kragh-Müller, der er lektor på Aarhus Universitet og forsker i børnepsykologi og kvalitet i daginstitutioner.

Når man kigger på børns trivsel, læring og udvikling, er der to store faktorer, der er afgørende, forklarer hun. Den ene er, at pædagogerne har en konkret viden om børns udvikling. Den anden er normeringen, altså hvor mange voksne, der er til børnene.

- Hvis man som voksen har rigtig mange børn, man skal overskue, bliver man lettere stresset, man kommer ofte til at irettesætte og skælde børnene ud, og de får færre af de relationer, der skal til for, at børnene skal udvikle sig, siger Grethe Kragh-Müller.

- Vi har målt børnenes stressniveauer og kan se, at det simpelthen stiger, hvis der er færre voksne, fordi hele tempoet bliver højere, og børnenes udviklingsmuligheder ikke bliver, som de skal være.

For eksempel er der en tendens til, at børnene løber mere rundt uden at foretage sig noget, leger mindre fordybet og dårligere med hinanden, når der mangler hænder. Det viser sig som en højere grad af mistrivsel, siger hun.

I BUPL's vilkårsundersøgelse fra september i år, fortæller flere pædagoger, hvordan manglen på varme hænder påvirker dem selv og børnene.

For pædagog Camilla Rose Hansen er det følelsen af utilstrækkelighed, der ofte rammer hende på arbejdet.

Hvorfor siger du ikke op?

- Jeg er bange for, hvordan fremtiden så vil se ud. For mig selv og for børnene. Så smutter der endnu en voksen, som de har lært at kende.