Adresse betyder meget for partivalg: Fem afgørende geografiske forskelle i danskernes kryds

Forskelle mellem land og by har stor betydning for partivalg.

Venstre formand Jakob Ellemann-Jensen spidskandidat i Vestjylland , Søren Gade under et valgmøde i Sir-Lyngbjerg Centret lidt uden for Holstebro. (Foto: © Morten Stricker, Ritzau Scanpix)

Hvis vælgerne i Vestjylland skulle bestemme, havde Danmark en borgerlig statsminister. Og Søren Pape Poulsen (K) eller Jakob Ellemann-Jensen (V) skulle ikke bekymre sig om, hvad Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne gør efter valget. For de partier, der peger på Pape eller Ellemann, har et solidt flertal i det vestjyske.

Omvendt ser det ud i København. Her har rødt blok sikkert flertal.

De to kredse er et billede på, hvor forskelligt danskerne sætter deres kryds, alt efter om det sker i København, Kolding, Kalundborg eller Kerteminde.

Epinion er nu klar med en meningsmåling, der viser, hvordan partiernes opbakning ser ud i hver enkelt storkreds. Datamaterialet er ikke stort nok til, at der kan laves en måling for Bornholm.

Valgforsker og professor ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen siger, at målingen viser, hvor meget vælgernes adresse betyder for valget af parti.

- Trods Danmarks lille størrelse er der enorme geografiske forskelle i, hvordan vi stemmer. Byerne stemmer på én måde, og vi skal ikke ret langt uden for byerne, før stemmerne bliver fordelt på en helt anden måde.

- Hvis de geografiske forskelle, som vi ser i de her målinger, bliver realiteten ved et folketingsvalg, så vil det betyde, at geografien kan forklare mere af vores stemmeadfærd, end den har gjort tidligere, siger Kasper Møller Hansen.

Herunder kan du se fem afgørende nedslag i de politiske forskelle, som målingen afdækker.

1

Socialdemokratiet har bremset blødningen i storbyerne

Banner af Mette Frederiksen i København. (Foto: © liselotte sabroe, Ritzau Scanpix)

Socialdemokratiet fik en gedigen vælgerlussing i de store byer ved kommunalvalget i november sidste år. I landets fire største byer gik Socialdemokratiet omkring ti procentpoint tilbage.

Sammenlignet med det seneste folketingsvalg i 2019 står Mette Frederiksens tropper til en fremgang i både København og i Københavns Omegn.

Ifølge Kasper Møller Hansen ser det dog ud til, at det hænger sammen med et andet partis nedtur.

- Radikale er et byparti, og de står til at tabe. De vælgere er delvist gået til Socialdemokratiet. Socialdemokratiet i København står stærkere end ved forrige valg, men stadig ikke så stærkt som i Nordjylland, hvor de står til over 30 procent, siger valgforskeren.

Nordjylland, hvor Mette Frederiksen stiller op, er Socialdemokratiets absolutte højborg. Her står partiet til få 31,2 procent af stemmerne, hvilket dog er en tilbagegang i forhold til valget i 2019.

2

DF, V og R går tilbage i hele landet

Selv i de store byer, hvor De Radikale normalt står stærkt, at tilbagegangen for partiet massiv. (Foto: © Emil Helms, Ritzau Scanpix)

En nedtur rammer ikke bare et sted, men hele landet.

Det må både Dansk Folkeparti, Venstre og Radikale erkende. Alle tre partier går tilbage i alle storkredse.

- Når et parti går tilbage, så går det oftest tilbage i hele landet. Der kan være små geografiske forskelle, hvor der er nogle stærke kandidater. Men grundlæggende ser vi meget tydeligt, at det er det samme mønster i hele landet.

- Omvendt, hvis det er fremgang, går det også frem alle steder. Det er sjældent, der er store geografiske forskelle i frem- og tilbagegang, siger Kasper Møller Hansen.

3

Støjberg svinger mere end Løkke

Inger Støjberg står stærkt i Vestjylland. (Foto: © Bo Amstrup, Ritzau Scanpix)

Danmarksdemokraterne og Moderaterne er de nye partier, der har bragt et borgerligt opbrud ind i denne valgkamp.

Og der er stor forskel på, hvordan de to tidligere Venstre-profiler, der nu står i front for hver sit nye parti, appellerer rundt i landet.

Overordnet kan man se, at opbakningen til Inger Støjberg (DD) svinger mere end opbakningen til Lars Løkke Rasmussen (M).

Løkke står stærkest i Nordsjælland, hvor 11,7 procent vil stemme på Moderaterne. Partiet står svagest i Vestjylland, hvor opbakningen er 4,8 procent.

Det er lige omvendt for Danmarksdemokraterne. Her er vælgertilslutningen størst i Vestjylland. Målingen giver hele 15,6 procent vestjyske stemmer til Danmarksdemokraterne. Støjberg står med 3,8 procent klart svagest i København.

- Vi ser Danmarksdemokraterne tage mange stemmer i det jyske men stort set ikke få stemmer i byerne. Så vi har igen et bud på et nyt parti, der virkelig har nydt godt af meget koncentrerede geografiske stemmer, siger Kasper Møller Hansen.

4

Vestjylland er stadig V-land

Søren Gade er Venstres spidskandidat i Vestjylland. (Foto: © Morten Stricker, Ritzau Scanpix)

Venstre går meget tilbage over hele landet. Alligevel bruger Kasper Møller Hansen stadig udtrykket, at 'Vestjylland er Venstre-land'

Godt nok står partiet i målingen til en tilbagegang i Vestjylland. Venstre fik 29,8 procent af de vestjyske stemmer i 2019. Målingen viser en opbakning på 22 procent. Men siden sidste valg har to nye partier taget sit udspring fra Venstre.

- Nu er det så også blevet en lille smule Inger Støjberg-land, siger Kasper Møller Hansen.

For Inger Støjbergs opbakning i Vestjylland er langt større end Venstres tilbagegang.

Kasper Møller Hansen er ikke overrasket over, at Venstre er havnet i problemer.

- De har været gennem et formandsopgør, der var ret tungt for dem. De har en tidligere formand, der har stiftet sit eget parti. Og de har en tidligere næstformand, der også har stiftet sit eget parti, siger han.

5

Derfor stemmer vi forskelligt

Når land og by støder sammen. Efter minksagen var der traktordemonstration i København. (Foto: © Philip Davali, Ritzau Scanpix)

Byerne er røde, og landet er blåt. Det er den helt overordnede tendens i de geografiske forskelle, der er i opbakning til partierne.

Frie Grønne står for eksempel til 0,0 procent af stemmerne i Vestjylland. Enhedslisten til 16,4 procent i København. Og Danmarksdemokraterne til 15,6 procent i Vestjylland.

Ifølge Kasper Møller Hansen hænger forskellene blandt andet sammen med demografi. Der er flere studerende i de store byer. Flere ældre uden for byerne. Generelt en højere løn i byerne. Og generelt kortere uddannelser uden for byerne.

Men der er også nogle ting, der har helt andre forklaringer.

- Noget er også forskellige livsanskuelser og forskellige bud på, hvordan vores samfund skal indrettes og skrues sammen. Man kan aflæse i de krydser, som danskerne sætter, at der er meget store politiske uenigheder mellem land og by, siger Kasper Møller Hansen.