Analyse: 12 ting vi lærte af valgkampens første uge

Jens Ringberg giver sit bud på, hvad vi lærte af valgkampens første uge.

(ARKIV) Morten Østergaard, Lars Løkke Rasmussen, Pernille Skipper og Anders Samuelsen. Statsminister Lars Løkke Rasmussen ankommer til valgkampens første partilederrunde på DR på Christiansborg, tirsdag den 7. maj 2019. Tre partier ligger lige under spærregrænsen i første Voxmeter-måling efter valgudskrivelsen. Det er kritisk for den borgerlige fløj, vurderer kommentator. Det skriver Ritzau, fredag den 10. maj 2019.. (Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix) (Foto: Ida Marie Odgaard © Scanpix)

Vi er nu en uge inde i det, der bliver den længste valgkamp i mere end 40 år. DR's politiske analytiker Jens Ringberg giver her 12 bud på, hvad vi kan tage med fra de første syv dage.

1

Velfærd er stadig en vigtig politisk slagmark

Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen fra Venstre besøger Feldborg Frie Børneunivers i Feldborg ved Herniing , Tirsdag den 14 Maj, 2019.. (Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix) (Foto: Ernst van norde © Scanpix)

I hvert tilfælde for de tre store partier, Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

Lars Løkke Rasmussen lagde hårdt ud på valgkampens første dag med et velfærdsløfte på sammenlagt 69 milliarder kroner.

Socialdemokratiet slog igen med en velfærdslov og 3 ekstra, årlige, konsulentmilliarder oven i Venstres 69.

DF var på banen med ældrepenge sammen med SF – og et retskrav på plejehjemsplads, når man bliver 80.

SF og Enhedslisten har også smidt en bunke forslag på bordet.

Et godt gæt: Der er flere velfærdsløfter på vej.

2

Valgkampens vikarer leverer

Landsformand Stig Grenov & Politisk Næstformand Isabella Arendt fra Kristendemokraterne holder pressemøde på Dragør Strandhotel mandag den 13. maj 2019 Formand Stig Grenov har bedt om orlov fra sit formandsjob i en måned. Politisk næstformand Isabella Arendt er under orloven konstitueret som formand og vil under orloven varetage landsformandens opgaver. (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2019) (Foto: Martin sylvest © Scanpix)

Først måtte Nicolai Wammen tage over for en maveramt Mette Frederiksen i to debatter. Så måtte Isabella Arendt tage helt over fra en stressramt Stig Grenov efter en prøvetur i TV2s partilederdebat.

Wammen var driftssikker og holdt S-formandsposten varm på sikker og urokkelig vis. Arendt var ifølge alle, inklusive Grenov selv, bedre end Grenov.

Et godt gæt: Begejstringen i brede kredse over Isabella Arendt vil ikke 100 procent afspejle sig i Kristendemokraternes stemmetal.

3

Der er vælgere til (næsten) alle

2 Dage før plakater kan hænges op i hele landet får Københavnerne den første valgplakat fra Partiet Klaus Riskær Pedersen torsdag den 9. maj 2019.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Den danske spærregrænse på to procent af vælgerne er lav sammenlignet med flere af vores nabolande. Den første uges meningsmålinger tyder på, at den er så lav, at hele 11 partier kan få plads i Folketinget efter valget.

Kun Klaus Riskær Pedersen og Kristendemokraterne hænger lidt i bremsen – uden at alt håb dog er ude.

Et godt gæt: Der bliver ualmindeligt mange partier og ualmindeligt mange nye ansigter på Christiansborg efter valget.

4

Lars Løkke Rasmussen husker nullerne

Town Hall Meeting med statsminister Lars Løkke Rasmussen, Anders Fogh Rasmussen og Uffe Ellemann-Jensen om Danmark i verden, arrangeret af Det Udenrigspolitiske Selskab i København, fredag den 10. maj 2019. (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2019) (Foto: Martin sylvest © Scanpix)

Dengang stod Anders Fogh Rasmussen i spidsen for Venstre og Løkke var næstformand. I denne valgkamps første uge har han lanceret to større initiativer, der minder om Fogh og nullerne.

I 2007 lancerede Fogh en gigantisk (ifølge regnestykkerne) velfærdsmilliardplan i valgkampens første fase – som Løkke gør nu.

Og i nullerne talte Fogh om skattestop og truede med socialdemokratiske skattehop. Som Løkke gør nu.

Et godt gæt: Der kommer flere deja vú oplevelser, inden vi rammer valgdagen den 5. juni.

Mange flere.

5

Valgplakater hidser ildsjæle op

Valgplakat for Rolf Bjerre fra Alternativet og Stig Grenov fra Kristendemokraterne i København under Europaparlamentsvalget og Folketingsvalget, søndag den 12. maj 2019. EP-valget afholdes den 26. maj og Folketingsvalget afholdes den 5. juni.. (Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix) (Foto: Kristian Djurhuus © Scanpix)

På plakatfronten har valgkampens første uge slavisk fulgt den drejebog, som ikke findes – men altid følges. Det vil sige: Plakater hænges op, nogen af dem i utide (og så beklager kandidaten).

Der er småond tone mellem forskellige partier og kandidater på grund af visse plakaters placering. Plakater hives ned; det beskrives på de sociale medier (og så tager alle afstand fra det).

En forsker interviewes foran en valgplakat og forklarer, at plakaterne skam virker.

På den positive side: Enkelte plakater er faktisk gode og tankevækkende. Claus Hjort Frederiksen har fået sig en sjov plakat med en hjort, og Alternativets klimaplakat smelter. Godt tænkt.

Et godt gæt: Efter valget kommer der historier om valgplakater, der ikke er blevet fjernet i tide.

6

Dæk-Carl er valgkampens første ikke-politiker

Dæk-Carl nåede aldrig på plejehjem som beboerne på Plejecenter Sølund i København, der tirsdag fik besøg af Mette Frederiksen. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Valgkampe har gerne en eller flere såkaldt almindelige mennesker, der kommer til at spille en hovedrolle i den politiske debat frem mod valget.

I den amerikanske valgkamp i 2008 blev den debatlystne blikkenslager Joe the Plumber et omdrejningspunkt, og ved valget i Danmark i 2015 fik den såkaldte Panorama-mand en hovedrolle. Det var direktør Morten Broager fra Høje-Taastrup, der ifølge eget udsagn havde svært ved at skaffe arbejdskraft.

Denne gang taler flere politikere og medier allerede om ”Dæk-Carl” – nu afdøde Hans Carl Christensen fra Hedehusene, der afgik ved døden som 91-årig, før han fik en plejehjemsplads.

Et godt gæt: Partierne har andre ikke-politikere i beredskab.

7

Rettigheder er på mode

Udsnit af kampagne fra Dansk Folkeparti.

Enten har man en rettighed, eller også har man den ikke. Det er dejligt enkelt, og derfor har den første uge vist os at løfter om rettigheder er moderne.

Flere partier vil havde minimumsrettigheder på børneområdet. Socialdemokratiet vil give visse grupper ret til tidlig pension. Og Dansk Folkeparti vil give de 80+ årige ret til plejehjemsplads.

Et godt gæt: Der er mere på vej.

8

Klimaet er overalt

Skoleelever fra Aarhus går i demonstration under International Klimastrejke i marts. Nu spørger de unge, når folketingskandidaterne kommer ud på uddannelsesinstitutionerne. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Der holdes faktisk valgmøder, hvor ingen spørger til klimaet – det har Dansk Folkepartis Marie Krarup selv oplevet på Ribe Katedralskole. Men det synes at være en stor sjældenhed.

Spørg bare Mette Frederiksen, der på en anden katedralskole, i Aalborg, blev stillet til ansvar for at de talløse socialdemokratiske roser, der deles ud på gader og stræder, belaster klimaet.

Et øjeblik så S-formanden ud som om hun overvejede at ændre partiets klassiske gade-koncept, men så valgte hun at stå fast på sine roser.

DF-formand Kristian Thulesen Dahl gik en anden vej, da han besøgte en kostald. Der er tale om hysteri, og valgkampen er blevet en konkurrence om at være grøn, sagde han beklagende.

Et godt gæt: Der er – meget – mere klima på vej.

9

Der er en del snak om Rasmus Paludan – minimal snak med ham

Rasmus Paludan, Pia Olsen Dyhr, Søren Pape Poulsen, og Morten Østergaard. Partilederne til valgkampens første partilederrunde på DR på Christiansborg, tirsdag den 7. maj 2019. (Foto: Ida Marie Odgaard/Scanpix 2019) (Foto: Ida Marie Odgaard © Scanpix)

Mønsteret fra valgkampens første uge er, at politikere fra de øvrige partier kun deltager i debatter og dialoger med Stram Kurs’ leder, Rasmus Paludan, hvis der ikke er nogen vej udenom.

De fleste bebuder samtidig, at der ikke bliver noget samarbejde med Stram Kurs, hvis partiet skulle komme i Folketinget.

På dét punkt er Socialdemokratiet utilfredse med Løkkes melding om, at han 'ikke vil basere' en regering på Stram Kurs.

Et godt gæt: Billedet fra den første uge vil fortsætte. Så lidt Paludan som muligt.

10

Det er hårde tider for Dansk Folkeparti

Kristian Thulesen Dahl. Partilederne til valgkampens første partilederrunde på DR på Christiansborg, tirsdag den 7. maj 2019. (Foto: Ida Marie Odgaard/Scanpix 2019) (Foto: Ida Marie Odgaard © Scanpix)

Valgkampens første uge ligner en trist oplevelse for Dansk Folkeparti – partiet, der blev den store vinder af valget i 2015 og havde leget med tanken om at komme i regering efter valget i 2019.

Ingen har troet på en gentagelse af de utrolige 21,1 procent i 2015, for målingerne har længe været ringe. Men ambitionen var, at valgkampen skulle vende strømmen. Sådan går det ikke.

Gruppeformand Peter Skaarup har været nødt til at prøve at berolige de utålmodige med en udtalelse om, at valgkampen er lang, hvilket jo er sandt.

Et godt gæt: Rigtigt mange af Dansk Folkepartis 37 nuværende MF’ere skal ud og finde nyt job i løbet af sommeren.

11

Porno og partiledere er vejen til synlighed

Liberal Alliances Joachim B. Olsen er i forvejen en af Folketingets mere sparsommelige typer, og i valgkampens første uge fik han masser af gratis omtale i danske og internationale medier – med en beskeden reklame på pornositet Pornhub. Og en tekst om at gokke og så stemme på Jokke.

Vil man gerne i avisen uden at blande porno ind i sagen, så skal man bare holde sig tæt på partiformanden, når han eller hun er på besøg i lokalområdet. Der har næppe været et pressefoto af Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen i valgkampens første uge, uden at en lokal kandidat tittede frem i baggrunden.

Et godt gæt: Stribevis af kandidater overvejer lige nu, hvordan de kan overgå Joachim B. Olsens porno-stunt.

12

Ví er i gang med en laaang valgkamp

Morten Østergaard, statsminister Lars Løkke Rasmussen og Pernille Skipper efter partileder debat hos TV2 på Hovedbanegården i København, tirsdag den 7. maj 2019. Tirsdag udskrev Statsminister Lars Løkke Rasmussen valg til afholdelse den 5. juni 2019.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

.. og den vil statsministeren gerne have til at handle om lederskab – han byder sig til som 'erfaren og robust'.

Som Løkke sagde, da han satte den længste valgkamp i 45 år i gang: - Det giver os god tid til at diskutere, hvem der er bedst til at lede landet.

Et godt gæt: Statsministeren vil bruge den lange valgkamp fuldt ud til at vise, hvor erfaren og robust han er.

Facebook
Twitter