Christian er landmand og træt af at være syndebuk i valgkampen: 'Det er ved at tage overhånd'

Landbruget står for 20 procent af klimabelastningen, men fylder forholdsvis meget, mener landboforening.

- Vi er et af de landbrug i verden, som har et af de mindste klimaaftryk, minder Christian Therkildsen om. (Foto: Flemming Nielsen © Dr Østjylland)

Klimaet fylder meget i valgkampen.

Og landbruget skal levere en stor del af den grønne omstilling, forlanger flere partier.

Men i Hårup ved Aarhus er Christian Therkildsen, der er økologisk mælkeproducent, træt af at være syndebuk i valgkampen.

- Jeg synes, det er ved at tage en smule overhånd, at vi i landbruget er blevet gjort til de helt store klimasyndere. Vi er et af de landbrug i verden, som har et af de mindste klimaaftryk, siger han.

Hvor stor en del af den samlede, danske udledning af drivhusgasser, der stammer fra landbruget, er vanskeligt at opgøre. Men ifølge forskere er omkring 20 procentet et realistisk bud.

I går præsenterede Socialdemokratiet et forslag om at lave en klimalov med bindende delmål frem mod 2050.

Centralt står et forslag om at reducere udledningen af drivhusgasser med 60 procent inden 2030 i forhold til niveauet i 1990, blandt andet ved at gøre landbruget grønnere.

I Venstre har man meldt ud, at man vil være helt CO2-neutral i 2050 og er åben for at diskutere delmål. Hos Enhedslisten vil man reducere landbrugsarealerne.

Bruger forskning som rettesnor

Samtidig har Danmark ifølge Landbrug og Fødevarer et af de mest klimaeffektive landbrug i verden.

Christian Therkildsen vil gerne være med til at reducere CO2-udledningen yderligere, men han er også nervøs ved partiernes mange krav.

- Jeg tror ikke, du møder nogen landmand i Danmark, der siger, at vi ikke skal være med til at løfte den opgave; men jeg tror, du møder mange landmænd, der vil sige, at vi skal heller ikke skal svigte vores konkurrenceevne på det landbrug, vi har, hvor vi er førende på at producere mælk, kød og korn med mindst klimaaftryk.

Han understreger, at han læner sig op ad forskning, eksempelvis om hvordan man kan mindske metangassen, som køer udleder. Det kan han bruge, når han fodrer sine 300 malkekøer.

- Det er klart, at når der er et input, er der også et output. Den måde, vi prøver at lave det output så lavt som muligt, er at styre vores fodereffektivitet, som det hedder – altså at bruge så lidt foder som muligt til at producere så meget mælk som muligt, siger han.

- Der bliver forsket meget i det, men der er ikke noget endeligt slutresultat på det endnu, og det er det redskab, vi har at læne os op ad.

Landboforening: Landbrug skal ikke være prygelknabe

Landbruget skal ikke være klima-prygelknabe i valgkampen, mener formanden for Landboforeningen Kronjylland.

Landbruget har selv et mål om at være klimaneutralt i 2050, og selvom landbruget står bag en del af klimabelastningen, mener formand Christian Jensen, at det er vigtigt at huske på, at landbrugets klimabelastning ikke står alene.

- Skal vi have krav, må det vel skulle modvirkes af krav til resten af samfundet også. Så jeg synes, der skal være vægtede krav, siger han.

Hos Dansk Folkeparti er formand Kristian Thulesen Dahl enig med landboforeningen. Han mener, valgkampen er blevet klima-hysterisk, og at partierne står i kø for at overbyde hinanden med grønne løsninger til gavn for miljøet.

- Jeg er dødtræt af, at den her valgkamp er gået ud i grøn, grønnere, grønnest. Det er nærmest overbudspolitik, vi ser. Men vi glemmer, hvor vi kommer fra som land. Vi er et gammelt, stolt landbrugsland, der producerer fødevarer af meget høj kvalitet. Men det er nærmest kastet ud med badevandet, fordi vi nu skal diskutere klima på en fordømmende måde, sagde han i sidste uge.

Tilbage hos Christian Therkildsen i Hårup er det, han har mest brug for i den grønne omstilling, at der sættes turbo på forskningen inden for landbruget.

- Vi skal ofre meget mere på forskning, så vi får et bedre grundlag for at vide, hvad vi kan og ikke kan, siger han.

Facebook
Twitter