Christian kom til Danmark som en af de sidste kvoteflygtninge: ’Jeg kunne ikke se en fremtid for 3 år siden’

I 2016 suspenderede Danmark modtagelse af kvoteflygtninge på ubestemt tid. Kort inden kom Christian hertil.

For 22 år siden blev Iradukunda Alain Christian født i en flygtningelejr i Congo. Hans forældre blev ligesom millioner af andre tvunget til at flygte fra folkedrabet i Rwanda.

Da han var fire måneder gammel, blev hans far slået ihjel i flygtningelejren og et år senere måtte de flygte tilbage til Rwanda.

Da de vendte tilbage, var mange af naboerne, der ikke havde haft mulighed for at flygte, blevet dræbt.

Her kom familien stille og roligt på benene, men i 2012 måtte familien igen forlade Rwanda – denne gang til en flygtningelejr i Malawi.

- Jeg gik ikke i skole i Malawi, jeg kendte ingen i lejren og de talte et helt andet sprog. Min mor plejede at have penge, men nu skulle hun spørge om mad. Vores ”hus” i flygtningelejren var et telt med græs på, som det regnede igennem. I Rwanda havde vi et godt hus, fortæller Iradukunda Alain Christian.

Der var ingen elektricitet, så når der skulle laves mad, skulle de få penge bruges på brænde til bål.

Efter et halvt år i FN-flygtningelejren i Malawi flyttede familien til endnu en flygtningelejr i Swaziland i det sydlige Afrika - her boede de i tre år.

- Det er forfærdeligt at bo i flygtningelejr. Man bliver diskrimineret og har ikke noget at spise og går ofte ikke i skole. Man lever et meningsløst liv, siger han.

Christians mor er uddannet sygeplejerske, men har svært ved at finde et arbejde. (© dr)

En af de sidste kvoteflygtninge

I 2016 ændrede Iradukunda Alain Christians og familiens liv sig dog drastisk. Familien, der nu også talte en stedfar og tre søskende, kom til Danmark som kvoteflygtninge, hvor de slog sig ned i den lille by Assens i Nordjylland.

De var dermed nogle af de allersidste kvoteflygtninge, der kom til Danmark, inden Folketinget senere på året besluttede ikke at modtage nye kvoteflygtninge, hvilket Danmark fortsat ikke gør.

- For tre år siden kunne jeg ikke se en fremtid. Jeg gik i skole i flygtningelejren i Swaziland, men jeg kunne ikke se, hvad jeg skulle bruge det til, for man får jo ikke arbejde i en flygtningelejr, fortæller han.

Iradukunda Alain Christian, der blandt vennerne nu bare hedder Christian, bliver HF-student fra Mariagerfjord Gymnasium til sommer, bor alene på kollegium i Hobro, skriver digte og spiller guitar.

Et noget andet liv end det, mange af hans venner fra flygtningelejrene lever.

- Det var heldigt, men også underligt, fordi mange af mine venner, som jeg elsker, ikke fik den samme chance. Og jeg ved ikke, om jeg ser dem igen, siger Christian.

Christian går til daglig på Mariagerfjord Gymnasium, hvor han bliver student til sommer. (© dr)

Ikke noget vende hjem til

Efter flere år med asylstop og uden modtagelse af kvoteflygtninge, er partierne på Christiansborg under valgkampen igen begyndt at åbne for at modtage kvoteflygtninge.

- Vi har fået så meget styr på den spontane tilstrømning, at vi nærmer os en situation, hvor vi igen kan tage kvoteflygtninge, sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der dog ikke vil garantere, at det sker i år.

Også Socialdemokratiet ser muligheder for igen at kunne modtage kvoteflygtninge som Christian og hans familie.

- Vi vil tage imod de mest skrøbelige kvoteflygtninge. Men de resterende flygtninge er vi ikke sikre på, at der er plads til at tage imod i 2019, konstaterede partiets udlændingeordfører, Mattias Tesfaye.

Det meget omtalte paradigmeskifte i dansk udlændingepolitik betyder dog, at flygtninge som Christian kan risikere at blive sendt hjem igen, hvilket bekymrer ham.

- Jeg kan ikke tage tilbage, for jeg er født i en flygtningelejr. Der er sådan set ikke noget at tage tilbage til. Man ved ikke, om der er fred. Det kan man ikke vide. Det ved man kun, hvis man er der og kan tolke situationen. Ikke bare fordi de siger, der er fred, fortæller Christian.

Netop flygtninge og migranter bliver også diskuteret i Demokratiets Aften i aften klokken 20-21.45 på DR1, hvor partilederne får mulighed for at høre Christians historie.

Christian bor alene på kollegieværelse i Hobro, men har familien stående på kommoden. (© dr)

Vil leve et stille og roligt

Selvom Christian føler sig heldig over, at hans familie fik muligheden for at komme til Danmark, lægger han ikke skjul på, at den første tid i Danmark var udfordrende.

- Det er ikke så nemt at starte i skole. Hvis du er ny og ikke kan tale dansk, er det meget svært, men man lærer det. Du kommer også med en anden kultur, så du skal lære meget, så du kan interagere med andre. Så der sker mange akavede ting, siger han.

Når Christian ser mod fremtiden, har han et meget enkelt ønske og håb. Han håber, at han kan leve et stille og roligt liv, hvor han ikke bliver tvunget til at flytte hele tiden og forlade sine venner.

- Når jeg bliver student til sommer, vil jeg måske holde et sabbatår og arbejde, fordi jeg er lidt skoletræt. Og så fortsætte på universitetet, hvor jeg vil læse litteraturvidenskab. Eller læse til sygeplejerske eller noget helt andet. Der er mange muligheder.

(© dr)
Facebook
Twitter