Dansk Arbejdsgiverforening: 'Vores største udfordring er mangel på arbejdskraft'

Der er arbejdskraft nok, lyder det dog fra fagforeninger som 3F og Prosa.

Venstre har i dag præsenteret 17 initiativer, som skal sikre Danmark et stærkere erhvervsliv. Et af initiativerne handler om at sænke beløbsordningen fra 427.000 kroner til 250.000 kroner. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Venstre lægger i sit erhvervsudspil op til, at det fremover skal være lettere at tiltrække arbejdskraft fra lande uden for EU.

Blandt andet ønsker partiet at sænke kravet til, hvor meget personer skal tjene for at kunne komme hertil. Et forslag, som erhvervslivet ser positivt på.

Manglen på arbejdskraft er nemlig den største udfordring for danske virksomheder, mener Dansk Arbejdsgiverforening.

- Vi har brug for flere faglærte på de danske virksomheder, og dem kan man ikke uddanne fra den ene dag til den anden. Vi er i gang, vi gør en stor indsats på de danske virksomheder for at få uddannet flere faglærte, siger administrerende direktør Jacob Holbraad.

- Faglærte, som vi har brug for nu og her, kan være hensigtsmæssigt at hente fra lande uden for EU. Og der vil det være hjælpsomt med en beløbsgrænse, der blev sat lidt ned.

I dag skal personer, der kommer fra lande uden for EU, tjene omkring 427.000 kroner årligt for at kunne være i Danmark, men står det til Venstre skal den grænse sænkes til 350.000 kroner for personer, der kommer fra et af de 30 lande med det største "investeringsflow" til og fra Danmark.

Alternativet er ifølge Jacob Holbraad, at Danmark går glip af vækst, job og velstand.

3F: Stadig 100.000 ledige i Danmark

Hos 3F køber forbundssekretær Søren Heisel ikke Dansk Arbejdsgiverforenings vurdering af manglen på arbejdskraft.

- Vi har stadigvæk 100.000 ledige i Danmark, vi har 10.000 unge der leder efter en praktikplads, og vi har 15 millioner ledige europæere. Det bør være muligt at skaffe noget arbejdskraft, inden man åbner op for 2,6 milliarder mennesker fra tredjeverdenslande, siger han.

Samme vurdering kommer fra forbundet Prosa, der repræsenterer it-professionelle. Her lyder det, at erhvervslivet overdriver situationen.

- Når en arbejdsgiver siger, at han ikke kan få arbejdskraft, spørger vi altid: Hvad kan vi hjælpe dig med? Vi går først ind og ser, at der som regel ikke er nogen jobopslag på hjemmesiden, og når vi henvender os, siger de, at de ikke har brug for hjælp, forklarer næstformand Hanne Lykke Jepsen

- Generelt er der ikke stor mangel. Vi har lige kørt lønstatistik og kan se, at vi har haft en lønstigning på fem procent. Det tyder altså ikke på, at der er enormt pres på arbejdsmarkedet.

Væksten i Danmark

Netop lønningerne er et godt sted at kigge, hvis man skal vurdere, hvor stor mangel der egentlig er på arbejdskraft.

Det forklarer Bo Sandemann Rasmussen, der er professor i økonomi fra Aarhus Universitet.

- Om der er mangel på arbejdskraft, kan man altid diskutere. Det kan man ikke sige enten klart ja eller nej til, siger han.

- For at der virkelig skulle være mangel på arbejdskraft, skulle vi gerne se virksomhederne tilbyde højere lønninger for at tiltrække de helt rigtige folk, og det er ikke rigtig noget, vi har set endnu.

Hvis den nuværende udvikling fortsætter, og dansk økonomi vokser yderligere, så kan det for nogle brancher blive svært at finde nok hænder til opgaverne, vurderer Bo Sandemann Rasmussen.

- Omvendt kan der jo også ske noget med verdensøkonomien. Hvis handelskrigen mellem Kina og USA tager til, kan det betyde, at væksten i Danmark går ned, og så vil vi ikke se nogen mangel på arbejdskraft, siger professoren.

Facebook
Twitter