Dansk Folkeparti har afleveret lånte vælgere retur til Venstre

Også Socialdemokratiet har vundet tabt land tilbage fra Dansk Folkeparti.

Ved folketingsvalget for fire år siden støvsugede Dansk Folkeparti landet for så mange stemmer, at partiet blev det største i blå blok og næststørste i Folketinget.

Vi spoler tiden frem til valgaftenen i onsdags.

Partileder Kristian Thulesen Dahl (DF) ankommer til valgfest i Snapstinget fra Christiansborg.

Denne gang er det tabertalen, han må trække frem. En stor del af vælgerne har vendt Dansk Folkeparti ryggen.

De er i stedet vendt tilbage til især Venstre, viser en repræsentativ måling lavet af Epinion for DR Nyheder.

- Dansk Folkeparti har mistet deres monopol på udlændingestramninger, og det gør, at vælgerne er vandret andre steder hen, siger professor og valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet.

På grafikken herunder kan du se, hvor Dansk Folkepartis vælgere har rykket sig hen fra valget i 2015 til i dag:

Ifølge Kasper Møller Hansen er det værd at bemærke, at Dansk Folkepartis enorme fremgang ved folketingsvalget i 2015 navnlig skyldtes, at vælgere vandrede fra Venstre til Dansk Folkeparti.

20 procent af dem, der stemte på Dansk Folkeparti dengang, kom fra Venstre.

Ved dette valg er strømmen så gået den anden vej, og knap 23 procent har ifølge målingen fra Epinion flyttet deres kryds fra Dansk Folkeparti til Venstre.

- Man kan sige, at Dansk Folkeparti har haft Venstre-vælgere til låns i fire år, siger Kasper Møller Hansen.

S har genvundet tabt land

Efter i årevis at have været den største leverandør af vælgere til Dansk Folkeparti vandt Socialdemokratiet i år også noget af det tabte land tilbage.

Knap 10 procent af Dansk Folkepartis vælgere rykkede deres kryds til Socialdemokratiet.

- Socialdemokratiet har flyttet sig gevaldigt mod højre i værdipolitikken og står nu ret tæt på Dansk Folkeparti på mange kerneområder, og derfor har det ikke været et stort skridt for mange tidligere DF-vælgere at rykke til Socialdemokratiet, siger Kasper Møller Hansen.

Ved at trække i markøren på det politiske danmarkskort herunder kan du se, hvilke partier der stod stærkest rundt omkring i landet ved dette valg i forhold til for fire år siden:

Det politiske Danmarkskort 2019 og 2015 (Foto: - © - / Foto: - © -)

Og så er der Nye Borgerlige, der for første gang er kommet i Folketinget.

Knap otte procent af dem, der stemte Dansk Folkeparti ved sidste valg, er ifølge målingen fra Epionion nu rykket over til Pernille Vermunds (D) parti.

- En af hovedforklaringerne på Dansk Folkepartis tiltrækningskraft i 2015 var Kristian Thulesen Dahl og hans måde at være politisk på. Den måde er blevet udfordret fra især Nye Borgerlige, som har peget fingre af, at han har været en del af eliten, de store forlig på Christiansborg og hele menageriet, siger Kasper Møller Hansen.

Espersen: Forventer at få vælgere retur fra S

Næstformand Søren Espersen (DF) ser Socialdemokratiets strammere kurs på udlændingeområdet under Mette Frederiksen (S) som den eneste forklaring på, at Dansk Folkeparti har set vælgere forsvinde den vej.

Han advarer om, at vælgerne kan ende med håret i postkassen, da de øvrige røde partier presser på for en langt mere lempelig kurs.

- Mange af dem, der er flygtet fra os, vil nok vende tilbage, når de ser, hvordan det kommer til at gå med udlændingepolitikken under Mette Frederiksens ledelse, siger han.

Her kan du se, hvor Dansk Folkepartis vælgere kom fra ved valget i 2015:

- Måske ikke en særlig heldig beslutning

Når det gælder vandringen til Venstre, er Søren Espersen mere overrasket.

- Alle har jo vælgere til låns. Vi har lånt nogle, og så er der andre, som låner dem tilbage på et tidspunkt. Men med hensyn til Venstre har jeg svært ved at finde en forklaring, siger næstformanden.

Dog vurderer han, at beslutningen om ikke at gå i regering efter valget i 2015 har været et problem for partiet.

- Vi synes, det var rigtigt, og jeg var selv med til at træffe beslutningen. Men i bagklogskabens lys var det måske ikke en særlig heldig beslutning.

Om målingen

  • Epinion har spurgt 4.562 vælgere, hvor de har sat deres kryds i henholdsvis 2015 og 2019.

  • Af dem oplyste 825 personer, at de stemte på Dansk Folkeparti i 2015. Det giver en maksimal statistisk usikkerhed på +/- 3,4 procentpoint, i forhold til hvor vælgerne er rykket hen.

  • Svarene er indsamlet den 6. juni og er efterfølgende vægtet efter valgresultatet.

Facebook
Twitter