Dansk politik er i opbrud: Dramatiske opgør og nye magtspillere bliver afgørende for valget

Kampen om magten er fundamentalt forandret, siden sidst du satte dit kryds.

(Foto: © Grafik: Morten Fogde Christensen)

Dansk politik er i opbrud. Flere partier har været igennem dramatiske opgør og dybe kriser. Nogle er gået helt i opløsning. Det har omvendt gødet jorden for nye partier, der på hver sin vis kan blive helt afgørende for valget.

Et valg, der ikke længere kan reduceres til rød og blå blok.

Der er ikke alene usædvanligt mange partier på stemmesedlen ved dette valg. Der er også usædvanligt mange partier, der ikke vil pege på nogen statsministerkandidat på denne side af valget. Der er ellers hele tre at vælge imellem denne gang.

Med én rød og to blå statsministerkandidater har selve kampen om magten forandret sig.

Men opbruddet startede ikke med Søren Pape Poulsens kandidatur til statsministerposten. Det startede længe før og af flere årsager.

Og det ses helt konkret, når man kaster et blik ud over pladserne i folketingssalen. Historisk mange politikere har nemlig meldt sig ud af det parti, de blev stemt ind for ved seneste valg.

Det er ikke hvem som helst, der har rykket pladser. Over halvdelen af partierne har fået nye partiledere i front - og meget usædvanligt er det for flere af partierne sket efter højdramatiske opgør.

Det er især tre partier, der har kæmpet med kriser og mistet folketingsmedlemmer: Dansk Folkeparti, Venstre og Alternativet. Årsagerne er vidt forskellige, men fælles for de tre partiers kriser er, at nye partier er vokset frem af askerne.

Og de kan på hver sin vis komme til at afgøre det valg, vi står over for.

Den første krise ramte Alternativet efter et ophedet formandsopgør og decimerede det grønne parti til ét enkelt folketingsmedlem.

Tre af udbryderne stiftede partiet Frie Grønne - blandt andre Alternativets partistifter, Uffe Elbæk. Siden er han dog vendt "hjem" til Alternativet igen. Men begge små grønne partier kæmper for at komme over spærregrænsen.

En kamp, der - hvis de taber den - kan koste de rød-grønne partier flertallet.

Den næste store krise ramte Dansk Folkeparti, hvor et langt, uskønt forløb med voldsomme interne uenigheder og utilfredshed med den nye formand, Morten Messerschmidt, har drevet størstedelen af folketingsmedlemmerne ud af partiet.

Otte af de tidligere DF’ere er nu i stedet folketingsmedlemmer for Inger Støjbergs nye parti, Danmarksdemokraterne. Dermed er det nye blå parti med den rigsretsdømte tidligere Venstre-minister allerede et halvstort parti i Folketinget, før det overhovedet har været på stemmesedlen. Og målingerne tegner til langt flere danmarksdemokrater på tinge.

Inger Støjberg står ikke alene til at storme tilbage i Folketinget. Endnu vigtigere står hun til at hive vælgere hen over midten fra især Socialdemokratiet. Præcis de vælgere, der kan afgøre, om flertallet tipper fra rødt til blåt.

Inger Støjbergs exit var ikke den første krise for Venstre. Partiet havde forinden også taget en dramatisk afsked med tidligere formand og statsminister Lars Løkke Rasmussen. Han stiftede i stedet sit eget parti, Moderaterne, der har som erklæret mål at få en regering med både blå og røde partier.

Selvom målingerne langt fra spår Moderaterne lige så mange mandater som Danmarksdemokraterne, kan Løkkes mandater blive mere værd end Støjbergs - hvis han vel at mærke klarer sig over spærregrænsen.

Modsat Støjberg, der har meldt sig fuldt og helt ind i blå blok, nægter Løkke at kalde sig blå eller rød, men definerer nu sig selv som lilla. Og både rød og blå blok kan ende med at få brug for hans lilla mandater for at kunne tælle til 90.

Efter afskeden med Løkke og Støjberg står Venstre til noget, der ligner en halvering i målingerne. Dét opbrud har samtidig banet vejen for, at Konservative nu stiller med sin egen statsministerkandidat.

Med to blå statsministerkandidater er det interne magtspil i blå blok fundamentalt forandret. Det giver de øvrige blå partiledere mulighed for at sælge deres mandater dyrest muligt til den blå statsministerkandidat, der vil betale den højeste pris.

Derfor har vi nu en hidtil uset situation, hvor mange partier ikke på forhånd vil sige hvem de vil gøre til statsminister - et ægte kludetæppe.

Meget tyder på, at dronningen skal gøre klar i kalenderen til mere end bare en enkelt dronningerunde. For opbruddet kan meget vel ende med, at partilederne skal adskillige gange forbi Amalienborg, før regeringskabalen kan lægges.

Partierne vil nemlig gå til dronningen med vidt forskellige ønsker og krav.

De Radikale og Moderaterne vil gå efter en regering hen over midten. Det siger statsminister Mette Frederiksen også, hun er åben for. Men hun vil allerhelst bare fortsætte med en ren socialdemokratisk regering.

Hos de blå partier er der ikke nogen lyst til at dele regeringskontorer med røde ministre. De blå partiledere skal til gengæld finde ud af, hvem de vil gøre til landets næste statsminister.

Hvem der får størst chancer, afgøres på valgdagen. Og intet er givet på forhånd.

Få den seneste meningsmåling her:

Hvad skete der egentlig den augustaften i 2019, da daværende formand for Venstre Lars Løkke Rasmussen besluttede at trække sig? Og hør også Uffe Elbæk fortælle om det, han oplevede som et bagholdsangreb fra medstifteren af Alternativet – i DR’s dokumentarserie Partier i brand her.