Sygeplejersker har i stor stil forladt de offentlige hospitaler, mens patienterne bliver flere.

Fra maj 2021 til maj 2022 er der sket et fald fra 42.637 til 40.195 sygeplejersker, der er ansat i regionerne. Det er et fald på 2.442 personer svarende til 5,7 procent.

Der er både tale om sygeplejersker, der har arbejdet fuld tid og deltid. Opgjort i fuldtidsstillinger er der i perioden sket et fald på 1.622.

Det viser nye tal fra Kommunernes- og Regionernes Løndatakontor (KRL), der har lavet et udtræk til DR.

Med et sundhedsvæsen, der i forvejen er hårdt presset, er udvandringen dybt bekymrende og skaber længere ventetider. Det siger Jes Søgaard, som er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet og har set på tallene fra KRL:

- De offentlige sygehuse styrtbløder personale, og det er meget, meget bekymrende. Vi har set udviklingen gennem længere tid, men nu går den markant hurtigere, end vi har været vant til.

- Det betyder jo, at de afdelinger, som allerede er pressede, bliver endnu mere pressede. Og på den måde bliver det hårdere og hårdere for de sygeplejersker, som er tilbage.

’Jeg kunne ikke se mig selv i det længere’

Én af de sygeplejersker, som for nyligt har forladt det offentlige, er Christina Ito.

Efter godt 12 år som anæstesisygeplejerske på Rigshospitalet sagde hun sidste år op, fordi presset og vilkårene ikke længere var til at holde ud, fortæller hun.

- Man investerer meget af sig selv, når man er på arbejde som sygeplejerske. Og som anæstesisygeplejerske. Man giver rigtig meget af sig selv, og når man hele tiden halter bagefter, så overstiger kravene også de ressourcer, man har. Både som fagperson og som menneske, siger hun.

Christina Ito oplevede, at arbejdspresset steg gennem længere tid. Flere og flere opgaver landede på hende og kollegernes bord, mens ingen af de eksisterende opgaver blev fjernet.

De opslidende arbejdsdage resulterede i, at Christina Ito kom fra arbejde som en skygge af sig selv, fortæller hun. Overskuddet var ikke eksisterende, og det påvirkede hendes familieliv negativt.

Derfor søgte hun i stedet et job på det private sygehus Aleris i København. Og med det skifte er hun landet et bedre sted, siger hun:

- Jeg har fået min arbejdsglæde tilbage. Den troede jeg ikke, jeg skulle genvinde, da jeg forlod det offentlige. Men det har jeg fået. Vi bliver set, anerkendt og hørt, og der er en god kontakt mellem frihed og arbejde. Det gør, at mit liv glider bedre i dag.

Fra Christina Itos gamle arbejdsplads lyder det sådan her fra vicedirektør Per Jørgensen:

- Rigshospitalet anerkender, at der her såvel som i resten af hospitalsvæsenet i Danmark er udfordringer med travlhed som følge af manglen på sygeplejersker. Derfor er det vigtigt, at vi gør alt, hvad vi kan, inden for de rammer vi har, for at skabe nogle mere attraktive arbejdsforhold på hospitalerne.

Regeringen lovede 1000 flere sygeplejersker

I 2019 gik Socialdemokratiet til valg med løftet om, at man ville ansætte 1.000 flere sygeplejersker på de offentlige sygehuse.

Efter valget blev det i 2020 til en aftale med de danske regioner. I aftalen blev der sat et trecifret millionbeløb af til at skaffe de 1.000 sygeplejersker.

I aftalen står der også, at ved udgangen af 2021 skulle der være 1.000 flere sygeplejersker ansat på fuld tid i det offentlige, end der var i slutningen af 2019.

Men de nye tal fra Kommunernes- og Regionernes Løndatakontor viser, at der i maj måned 2022 var 555 færre fuldtidsansatte sygeplejersker, end der var i slutningen 2019.

Heunicke: Det er hovedproblemet

Regeringen opgør antallet af sygeplejersker på en lidt anden måde, end de tal DR har fået fra KRL. Derfor vil Magnus Heunicke ikke bekræfte tallene i denne artikel.

Men Magnus Heunicke anerkender, at der er et stort problem med mangel på sygeplejersker, der skal løses akut efter valget.

- Om det bliver mig eller en anden, der bliver sundhedsminister, så er det her hovedproblemet. Vi skal have løst de her rekrutteringsproblemer, og på den lange bane kræver det, at vi også løfter sygeplejerskernes løn – og arbejdsvilkår, siger han.

Samtidig gør han opmærksom på, at regeringen nåede sit mål om at skaffe 1.000 ekstra sygeplejersker.

- Vi nåede lige op på 1009 flere. Så havde vi coronasituationen og formentlig også en del af sygeplejerskekonflikten, som har gjort, at det igen er et problem, siger han.

Sygeplejerskekonflikten begyndte i juni 2021 og varede frem til 28. august, hvor regeringen med flere partier i ryggen greb ind og stoppede sygeplejerskernes strejke. Sygeplejerskerne kæmpede blandt andet for mere i løn.

Magnus Heunicke siger, at regeringens aftale med regionerne nu er, at der hurtigst muligt skal skaffes 1.000 sygeplejersker igen.

- Lønpengene er der til dem i vores regioner. Men vi er der jo helt åbenlyst ikke lige nu, og det store problem kan vi ikke løse uden også at kigge på sygeplejerskernes – og andre medarbejdergruppers løn- og arbejdsvilkår, siger ministeren.

'På vej til at tabe det hele på gulvet'

Hvis ikke sygeplejerskeflugten snart bliver bremset og skubbet i den rigtige retning, får det alvorlige konsekvenser for hele det danske sygehusvæsen.

Det gav landets kirurger udtryk for i et åbent brev til landets sundhedspolitikere i går. Og samme vurdering har professor Jes Søgaard:

- Det er så kritisk, at hvis ikke politikerne griber ind med nogle helt konkrete tiltag til at ændre på sygeplejemanglen senest i 2023, så risikerer vi om et par år at stå i en situation, hvor det offentlige ikke længere kan klare de akutte opgaver, siger han og fortsætter:

- For bare tre fire år siden lå det danske sundhedsvæsen helt i top, når det kommer til kvalitet. Men det er vi på vej til at tabe helt på gulvet, hvis ikke vi stopper den her blødning med det samme.

DR har spurgt alle 14 partier, hvad de vil gøre for at løse manglen på sygeplejersker i Danmark. Du kan læse deres svar her: