Detektor: Nye Borgerlige står til både 0,9 og 6,3 procent. Forvirret? Så læs med her

De næste uger vil vi blive bombarderet med meningsmålinger. Men kan vi stole på dem?

Pernille Vermund gør klar til valgkampens første partilederrunde på DR på Christiansborg, tirsdag den 7. maj 2019. (Foto: Ida Marie Odgaard © Scanpix)

– Var der valg nu, ville partiet Stram Kurs, men ikke Nye Borgerlige, blive valgt ind,skrev Jyllands-Posten mandag på baggrund af en måling fra Voxmeter, der sendte partiet et godt stykke under spærregrænsen med blot 0,9 procent.

Samme dag kunne man hos det konkurrerende analyseinstitut YouGov læse, at Nye Borgerlige stod til hele 6,3 procent af stemmerne og dermed faktisk ville blive valgt ind.

Hvordan i alverden hænger det sammen? Og kan man overhovedet bruge målingerne til noget, når de peger i forskellige retninger?

Detektor har samlet nogle råd til, hvad du bør holde øje med, når du render ind i en meningsmåling i den kommende valgkamp.

1

Huseffekten

Erik Gahner Larsen er indehaver af hjemmesiden Politologi.dk, som giver et overblik over resultater af aktuelle meningsmålinger fra en lang række forskellige analyseinstitutter. På billedet kan man se, at YouGov typisk estimerer højere vælgertilslutning til Nye Borgerlige end Voxmeter gør.

Lad os begynde med den mest åbenlyse forklaring på, at to målinger kan skyde så meget forbi hinanden, som det sker med Nye Borgerlige: Nemlig analyseinstitutternes forskellige målemetoder. Også kendt som "huseffekten".

– Vi har i lang tid set, at YovGov estimerer at Nye Borgerlige vil få flere stemmer end Voxmeter, forklarer Erik Gahner Larsen, ph.d. i vælgeradfærd og manden bag hjemmesiden Politologi.dk, som samler et overblik over aktuelle meningsmålinger.

Som man kan se af grafikken ovenfor, ligger YouGov (de gule trekanter) systematisk højere end de andre institutter, herunder Voxmeter (de røde krydser).

– Det viser vigtigheden af, hvilken metode de forskellige analyseinstitutter bruger. Vi har kun begrænset indsigt i deres metoder, men vi ved, at mens Voxmeter laver telefoninterview, gør YouGov brug af internetpaneler. Det giver resultater, som afviger mere end blot den statistiske usikkerhed, siger Erik Gahner Larsen.

Denne forklaring er valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet enig i. Han påpeger, at vælgerne hos Voxmeter ikke sidder med en fuld liste over de 13 opstillingsberettigede partier, fordi interviewet foregår i telefonen. I YouGovs webpanel kan vælgerne derimod se en fuld liste.

– Det betyder, at de nye partier som Nye Borgerlige vil stå højere i de sidstnævnte undersøgelser, siger han.

2

Vægtede gennemsnit

Erik Gahner Larsen har derfor en klar anbefaling: Læg ikke for meget i enkelte målinger og pludselige udsving. Det er de to forskellige målinger af Nye Borgerlige et godt eksempel på.

– Det er bedre at kigge på det såkaldt vægtede gennemsnit, som man f.eks. kan finde i Berlingskes Barometer, Altinget og Ritzau Indeks. Her tages flere meningsmålinger i betragtning, og her vil Nye Borgerlige ligge et sted midt mellem Voxmeter og YovGovs målinger, siger han.

I Berlingske Barometer står Nye Borgerlige eksempelvis lige nu til 2,6 procent. Det svarer i øvrigt nogenlunde til den nyeste Epinion-måling for DR, hvor partiet står til 2,9 procent.

3

Tre gode råd

Skal man alligevel kigge på en enkelt meningsmåling, har Detektor bedt Kasper Møller Hansen give sine bedste bud på, hvad man skal være opmærksom på. Samlet set understreger professoren, at danske meningsmålinger faktisk ofte er til at stole på, fordi Danmark er et lille, homogent land med et valgsystem, der gør det muligt at lave meningsmålinger af høj kvalitet.

Alligevel er der grund til at være opmærksom på blandt andet størrelsen af målingen.

– Først og fremmest skal man holde øje med, hvor mange der er blevet spurgt. Jo flere, jo bedre, og helst over 1000, siger han.

Dernæst er konteksten også afgørende.

– Man skal være opmærksom på, at meningsmålinger ikke er det endelige valgresultat, men et øjebliksbillede. Derfor skal man tænke over, hvornår svarene er indsamlet. Er svarene indsamlet i en periode, hvor der har været meget fokus på et enkelt parti, kan det have indflydelse, siger han

Og endelig skal man for det tredje være opmærksom på dem, der ikke har svaret eller er i tvivl.

– Det kan være relevant at lægge mærke til svarprocenten, f.eks. hvor mange respondenter der har svaret ved ikke til spørgsmålet om partivalg. Lige nu er det 20-25 procent, der ikke kan svare på, hvem de vil stemme på, og det er en interessant gruppe, fordi de kan komme til at afgøre valget, uddyber Kasper Møller Hansen.

Facebook
Twitter