Du er ikke alene: Tusindvis er stadig i tvivl om, hvor krydset skal sættes

De fleste tvivlere ender med at stemme på det samme parti som ved sidste valg.

I løbet af en valgperiode er cirka hver femte vælger i tvivl om, hvem de vil stemme på ved næste valg. Op til valgdagen daler andelen af tvivlere, men den stiger igen få uger efter valget. (Foto: Simone Cecilie Møller)

Hvor vil du sætte dit kryds, når valgstederne åbner den 5. juni? Hvis du endnu ikke ved det, er du langt fra alene.

- Der er hele tiden omkring 20 procent af befolkningen, der er i tvivl, når de bliver spurgt i meningsmålinger. Når vi nærmer os valgdagen, daler antallet af tvivlere. Men så går der kun et par uger efter valget, før vi igen er oppe på omkring 20 procent tvivlere, siger valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet.

Han understreger, at det at være i tvivl er en helt naturlig del af os alle sammen - og at det her midt i en valgkamp ligefrem kan være en fordel.

- Det er ikke sådan, at tvivlerne på nogen måde er blanke rent politisk. Tværtimod er de ofte mere interesserede, fordi de er i tvivl og søger oplysninger og informationer om de forskellige partier og kandidater, siger Kasper Møller Hansen.

Han har lavet flere analyser af tvivlerne ovre årene, men han kan ikke tegne et entydigt billede af den typiske tvivler.

- Det eneste, der går helt klart igen, det er, at der er mange tvivlere blandt de yngste vælgere. Det er selvfølgelig, fordi de ikke har stemt særligt mange gange før. Nogle af dem skal endda stemme for første gang, så de er selvfølgelig mere søgende i det politiske landskab, siger valgforskeren.

Blandt de ældre tvivlere er det kendetegnende, at de før har skiftet parti, påpeger han:

- Netop det at skifte parti én gang, det kan gøre, at man er konstant søgende i det politiske landskab og hopper fra parti til parti. Og det er ikke fordi, de farer rundt som hovedløse høns. De er tværtimod meget politisk opmærksomme.

Nye partier giver nye tvivlere

Ved folketingsvalget i 2015 besluttede mange vælgere sig forholdsvis sent i valgkampen, og mange endte med at stemme på et andet parti, end de havde gjort ved folketingsvalget i 2011, viser Kasper Møller Hansens valgbog "Folketingsvalget 2015 – oprør fra udkanten".

- Ved folketingsvalget i 2015 var vi helt oppe på 42 procent, der skiftede parti i forhold til det, de stemte på ved folketingsvalget i 2011. Vi skal helt tilbage til jordskredsvalget i 1973 for at finde et lignende niveau, siger Kasper Møller Hansen og tilføjer:

- At skifte parti og at være i tvivl går hånd i hånd. Så det er det politiske landskab, der afgør hvilke specifikke vælgergrupper, der på et givent tidspunkt er mest i tvivl.

Ved valget i 2015 fik vælgerne mulighed for at stemme på et nyt parti, nemlig Alternativet, og det skabte flere muligheder - og dermed mere tvivl - blandt de vælgere, der plejer at stemme på et rødt parti.

- Da mange vælgere var skuffede over SF, og Alternativet kom til og appellerede til nogle af de vælgere, så var der mange tvivlere i dét politiske spektrum, og der var en overvægt af kvinder. Nu ser vi, at Nye Borgerlige trækker mange mandlige vælgere til sig fra især Venstre og Dansk Folkeparti, så nu er det mændene, der er mest i tvivl, siger Kasper Møller Hansen.

Tvivlerne skifter sjældent blok

Lige nu er partierne selvsagt interesserede i at føre valgkamp over for de tvivlere, de kan få overbevist. Men det er ikke tvivlerne, der afgør styrkeforholdet mellem blokkene.

- Det er etcifrede procenttal, der vandrer over midten. Det er måske fire procent den ene vej, fem procent den anden vej. Ni ud af ti partiskifter sker inden for blokken. Når tvivlerne vælger at flytte sig, er det til et parti, der ligger tæt på det parti, det stemte på sidst, siger Kasper Møller Hansen.

Han peger i stedet på den gruppe på små 15 procent af danskerne, der til trods for valgkampen vælger ikke at stemme.

- Hvis man gjorde dem op som et sofaparti, ville det være det tredjestørste parti. Den gruppe er interessant, for det burde være nemmere at mobilisere en vælger fra sofaen til at komme hen og stemme end at overtale en vælger, der altid har stemt på ét parti, til at stemme på et andet, siger valgforskeren.

Facebook
Twitter