Efter lovændring: Kun syv udviklingshæmmede har udnyttet chancen for at få stemmeret

Årsagen er måske, at der ikke er nok umyndiggjorte, der har hørt om lovændringen, mener forening.

Lars Malling fra Hirtshals var en af de fire handicappede, der forsøgte at få stemmeretten tilbage, selv om de var under værgemål. De tabte kampen ved Højesteret 2018. Så lovgav et flertal i Folketinget, at de sindlidende handicappede kan søge om delvist værgemål. (Foto: Marie Bergmann - DR Nordjylland)

Det blev kaldt både en demokratisk sejr for samfundet og et stort skridt i retning af ligestilling for handicappede, da Folketinget sidste år ændrede værgemålsloven, efter fire handicappede tabte en sag ved Højesteret.

Med ændringen blev der åbnet en kattelem for, at umyndiggjorte personer, der ellers i henhold til grundloven ikke må stemme, kunne komme ned og sætte deres kryds til fremtidige folketingsvalg.

Men til trods for sejrsstemningen og de store ord viser det sig, at det kun er en forsvindende lille del, der har valgt at udnytte den mulighed.

Ud af de cirka 1900, der er økonomisk umyndiggjort, har kun syv indsendt den nødvendige ansøgning, der kan føre til, at de går fra fuldstændig til delvis umyndiggjort og dermed bliver stemmeberettigede, skriver fagmediet Socialpædagogen.

- Syv er godt nok ikke mange, siger landsformanden for foreningen LEV, Anni Sørensen.

Uvidenhed

LEV, der varetager udviklingshæmmedes vilkår, fejrede lovændringen som en stor sejr, og de få ansøgere overrasker derfor Anni Sørensen.

- Det kan skyldes, at interessen for at stemme ikke er særlig stor. Men jeg er bekymret for, at det mest skyldes uvidenhed.

- Vi mener, at de berørte med denne type værgemål skal have direkte besked med information om, hvad de skal gøre, hvis de vil have mulighed for at stemme. Dét foreslog vi også, da lovforslaget var i høring, men sådan blev det ikke, siger hun.

Sag for Højesteret

En umyndiggjort person har fået frataget retten til at råde over egen økonomi og kan derfor ikke indgå juridisk bindende aftaler.

Det betyder også, at man ifølge grundloven mister retten til at stemme ved folketingsvalg.

Den begrænsning på demokratisk deltagelse fik fire psykisk handicappede danskere, der var underlagt værger, til at sagsøge staten.

En sag, de tabte, da Højesteret sidste år slog fast, at hverken grundloven, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller FN's Handicapkonvention blev brudt, da de fire ikke kunne få lov til at sætte deres kryds til folketingsvalget i 2015.

Undgik grundlovsændring

For at komme udenom en kompliceret grundlovsændring rettede politikerne i stedet værgemålsloven til, så umyndiggjorte kunne ansøge om i stedet at blive delvist umyndiggjort og på den måde genvinde retten til at stemme.

I ansøgningen skal værgen redegøre for, hvordan en delvis umyndiggørelse skal tage sig ud: For eksempel at vedkommende kun skal være umyndiggjort ved køb over et bestemt beløb.

Blandt de syv ansøgere har værgen i to af tilfældene vurderet, at en fuldstændig umyndiggørelse fortsat er nødvendig, mens de resterende fem sager stadig er under behandling, skriver Socialpædagogen.

Facebook
Twitter