Et kryds er ikke bare et kryds: Sådan undgår du, at din stemmeseddel bliver ugyldig

Der må ikke være tvivl om, hvad man har stemt, når krydset er sat.

Ved det seneste folketingsvalg i 2015 blev flere end 41.000 stemmesedler erklæret ugyldige. Det var rekordmange. (Foto: Philip Davali © Scanpix)

Et kryds er langt fra bare et kryds, når det skal sættes på en stemmeseddel.

Så hvis du i dag skal hen og stemme til folketingsvalget og er i tvivl om, hvordan du sætter det helt optimale kryds, er der hjælp at hente her.

Lovgivningen sætter reglerne for, hvordan stemmesedlen skal udfyldes, og loven efterlader ikke det store rum for kreativ udfoldelse. Krydset må eksempelvis ikke være en cirkel, et bogstav eller et hak. Det skal enten være et x eller et +, og krydsets skæringspunkt skal også være inden for afmærkningen.

- Det handler helt grundlæggende om, at der ikke må være tvivl om, hvad man har stemt, siger valgkonsulent Christine Boeskov fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

En af de primære årsager til, at en stemmeseddel bliver erklæret ugyldig, er, at der er tegninger eller påskrifter på den.

- Hvis man tegner en smiley eller et hjerte eller skriver et budskab på den, så bliver stemmesedlen genkendelig, og det må den ikke være, fordi vi har stemmehemmelighed, siger Christine Boeskov.

Ved folketingsvalget i 2015 blev flere end 41.000 stemmesedler således erklæret ugyldige, eksempelvis fordi der ikke var blevet sat et kryds på dem - eller at der omvendt var blevet sat for mange krydser. Ved valget til Europa-Parlamentet i 2014 blev godt 55.500 stemmer ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet erklæret ugyldige.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Historisk mange blanke stemmer ved et folketingsvalg

Størstedelen af de ugyldige stemmer er ugyldige, fordi der slet ikke er sat et kryds.

Af de godt 41.000 ugyldige stemmer ved folketingsvalget i 2015 var lige knap 30.000 blanke. Ikke siden Anden Verdenskrig har så mange vælgere valgt at aflevere deres stemmeseddel ved et folketingsvalg uden at have sat et kryds på den.

Der kan være mange årsager til, at man vælger at troppe op på et valgsted, selvom man ikke har tænkt sig at sætte et kryds ved en kandidat eller et parti.

Det kan være, at man ikke ved, hvem man vil stemme på, men man møder op for ikke at blive "sofavælger", der slet ikke deltager i valget. Det kan også være, at man vil vise sin utilfredshed med systemet eller politikerne.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Forskningen ved meget lidt om dem, der stemmer blankt, fortæller Kasper Møller Hansen, der er valgforsker ved Københavns Universitet:

- Vi har spekuleret lidt over, om det kan være politikerleden, der spiller ind. Men vi kan ikke kunne sige noget kvalificeret. Vi ved ikke engang, hvem det er, der stemmer blankt – om det eksempelvis er flest unge eller gamle, siger han.

Selvom 30.000 blanke stemmer kan lyde af meget - og selvom det er den højeste andel i nyere tid - er det "meget, meget få" ud af de i alt 3.560.060 afgivne stemmer, betoner Kasper Møller Hansen:

- Det er meget, meget få, der stemmer blankt, når det kommer til stykket. Og andelen er stadig meget lav, selvom den har været stigende, siger han.

Facebook
Twitter