FAKTA Her er de psykiatriske diagnoser fra A til Z

Hvad er det nu lige borderline, skizofreni og angst egentlig er? Få styr på de mest almindelige psykiatriske diagnoser her.

Der findes mere end 450 forskellige psykiatriske diagnoser, der spænder fra ADHD over spiseforstyrrelser til angst og misbrug.

Herunder får du i alfabetisk orden et overblik over de mest almindelige diagnoser, som de bliver beskrevet af Psykiatrifonden og Landsforeningen SIND.

Hvis du genkender symptomer hos dig selv, er det vigtigt, at du opsøger din læge eller søger anden hjælp.

ADHD

ADHD er en grundlæggende forstyrrelse i hjernen, som gør det meget svært at fastholde opmærksomheden. Man har derfor vanskeligt ved at koncentrere sig og kan ikke altid forstå eller forholde sig til det, man hører og ser.

Forskerne mener, at ADHD opstår som følge af en fejludvikling eller umodenhed i hjernen. Sygdommen er mest kendt hos børn, men bliver ved med at give problemer ind i voksenalderen hos mere end halvdelen.

Symptomerne skal være til stede før syv-års alderen og skal vare i mindst seks måneder, for at man kan tale om ADHD. Desuden skal symptomerne ses i flere situationer for eksempel i skolen, hjemmet og fritidsinstitutionen.

Der følger ofte andre problemer med som bevægelsesvanskeligheder, adfærdsforstyrrelse, indlæringsproblemer, tics, følelsesmæssige problemer, autismelignende vanskeligheder eller depression.

ADHD forekommer i flere sværhedsgrader, og man kan derfor også have det i meget mild form.

Agorafobi

Er en angst-type, også kendt som pladsangst. Angsten viser sig, hvis man er bange for store menneskemængder, for at færdes på offentlige steder eller alene uden for hjemmet.

Alzheimers

Alzeimers er den hyppigste demenssygdom i Danmark og er kendetegnet ved, at ens hjerneceller svækkes og ikke kan genskabes. Sygdommen kommer snigende og forværres mere og mere. I nogle tilfælde begynder sygdommen relativt tidligt, men i de fleste tilfælde starter processen efter 65-års-alderen.

Cirka 45.000 danskere lider ifølge Alzheimer-foreningen af Alzheimers sygdom, og sygdommen kan ikke helbredes.

Symptomer kan være, at man er glemsom, ikke kan tænke abstrakt eller planlægge, virker apatisk og ligeglad, er irritabel, græder og/eller er sprogligt usikker.

Med tiden svigter hukommelsen helt, og der bliver problemer med at foretage sig almindelige ting som at tage tøj på, finde rundt og beskæftige sig. Ordforrådet bliver mindre og efter 4-5 år er der kun enkelte ord og sætninger tilbage. Man lever i sin egen verden og kan ikke længere genkende nære familiemedlemmer.

Man har større risiko for at udvikle sygdommen, hvis der er Alzheimer i familien.

Angst

Angst er en helt naturlig reaktion på for eksempel fare og er med til at sikre vores overlevelse. Mens nogle mennesker reagerer hurtigere eller voldsommere på begivenheder, der almindeligvis ikke udløser angst. I de tilfælde kan angst udvikle dig til en psykisk sygdom.

Der findes mange forskellige typer af angst. Se mere om de forskellige typer under agorafobi, socialfobi, enkelfobi, panikangst, generaliseret angst, OCD, PTSD og helbredsangst.

Mellem 20 og 24 procent bliver ramt af angst på et tidspunkt i livet. Hvordan forløbet med angst er, afhænger af angsttype og behandling.

Omkring en tredjedel bliver ifølge Psykiatrifonden raske, men kan få enkelte tilbagefald. En tredjedel oplever vedvarende, men lette symptomer, der ikke forhindrer et aktivt liv. Og den sidste tredjedel oplever relativt svære symptomer, som dog kan mildnes med behandling.

Det vides ikke med sikkerhed, hvorfor nogle mennesker udvikler angst, men der er tale om en kombination af medfødt sårbarhed og forskellige belastninger og stressfaktorer.

Belastninger kan skyldes misbrug, vold eller mobning under opvæksten og stress, depression, dødsfald eller skilsmisse senere i livet.

Mennesker med et særligt følsomt nervesystem er også mere tilbøjelige til at udvikle angst. Et følsomt nervesystem kan blandt andet hænge sammen med ubalancer i hjernens signalstoffer.

Anorexi

Anorexi er en spiseforstyrrelse, der er karakteriseret ved angst for fedme, en forvrænget opfattelse af egen krop og et intensivt ønske om at blive tyndere.

Ud over undervægt kan følgerne være, at menstruationen udebliver, at der sker hormonændringer, og at puls, temperatur og blodtryk påvirkes.

Symptomer på anoreksi er meget lille indtag af mad, meget fysisk aktivitet, selvfremkaldte opkastninger og brug af slankeprodukter eller afføring- og vanddrivende midler

Aspergers syndrom

Er en udviklingsforstyrrelse i autismespektret, hvor man har det svært med socialt samspil og har en ufleksibel adfærd.

Mennesker med Aspergers syndrom er normaltbegavede og har ikke sproglige vanskeligheder. Børns sproglige udvikling kan dog være meget anderledes end almindelig børns. For eksempel kan de begynde at tale enten meget tidligt eller meget sent, og deres sprog bærer præg af en anderledes måde at tænke på.

Autisme Spektrum Forstyrrelse

Mennesker med autisme har almindeligvis ikke noget synligt handicap, men har afvigelser, når det gælder socialt samspil, forestillingsevne og/eller kommunikation.

De fire diagnoser inden for autismespektret er: Infantil autisme, atypisk autisme, gennemgribende udviklingsforstyrrelse uspecificeret og Aspergers syndrom (se selvstændigt punkt).

Man ved, at autisme er biologisk betinget, som kan skyldes arvelige faktorer, der endnu ikke er afklaret, fosterinfektioner og forstyrrelser i centralnervesystemet.

Bipolar lidelse (Manio depressiv)

Bipolar lidelse er en sygdom, der viser sig i perioder med manisk opstemthed, masser af ideer og energi og perioder med dyb depression.

Mænds sygdom begynder oftest med en mani, kvinders med en depression. Nogle har lige mange manier og depressioner, andre har flest manier eller flest depressioner. Mellem udsvingene er der neutrale perioder, men efterhånden kan de neutrale perioder også være præget af sygdommen.

Sygdommen begynder ofte i 20-25-års alderen, men kan vise sig allerede i 14-15-års alderen og i nogle tilfælde endda tidligere. Mellem 20.000 og 40.000 danskere vurderes ifølge Psykiatrifonden at have en bipolar lidelse.

Symptomerne på mani er, at man for eksempel er glad og optimistisk, måske overstadig og eksalteret, lunefuld og irritabel, hyperaktiv, rastløs, meget talende, fuld af planer og ideer, selvhævdende og selvovervurderende, hæmningsløs og uden normal dømmekraft.

Man kan også have svært ved at koncentrere sig og have nedsat behov for søvn.

Som regel har den maniske person ingen klar erkendelse af sin sygdom og ønsker derfor ingen hjælp eller behandling.

Sygdomsfaserne kan have forskellig intensitet. I nogle tilfælde ses voldsomme manier og dybe depressioner, mens andre har svære depressioner, men kun lettere manier.

Borderline

Er en udbredt personligshedsforstyrrelse. Når man har borderline er man impulsiv med ustabile og letbevægelige følelser og svingende humør.

Man har en usikker identitetsfølelse, ustabile forhold til andre, er måske selvdestruktiv, føler sig tom og kan ikke klare at være alene.

Bulimi

Er en spiseforstyrrelse karakteriseret ved tilbagevendende spiseanfald. Det kan være grovæderi efterfulgt af opkastninger og indtagelse af afføringsmidler.

Når man har bulimi, er man meget optaget af udseende og vægt. De tilbagevendende opkastninger fører til kropslige forstyrrelser.

Dependent

Er en personlighedsforstyrrelse, der er kendetegnet ved, at man er uselvstændig og hjælpeløs.

Depression

Depression er en psykisk sygdom, der er så udbredt, at rundt regnet hver 20. dansker på et eller andet tidspunkt bliver ramt.

Depression kan variere meget fra lette former, der er forholdsvis nemme at behandle, til helt svære og livstruende tilstande.

Mange depressioner begynder i 20-30 års alderen, men stadig flere børn og unge er i behandling for depressioner.

Større eller mindre belastninger - det kan være stress eller ændring af hormonbalancen - kan være det, der udløser depressionen.

Depression er ikke det samme som at føle sorg eller tristhed, og man kan ikke bare "tage sig sammen", når man er deprimeret.

Dyssocial

Er en personlighedsforstyrrelse, hvor man mangler evnen til at føle ansvar eller tage hensyn, erkende eller føle skyld. Ofte er man aggressiv.

Emotionel ustabil

Er en personlighedsforstyrrelse, hvor man er følelsesmæssigt impulsiv og svingende.

Enkelfobi

Er en type af angst, der udløses af specielle forhold. Det kan for eksempel være højdeskræk, flyskræk, vandskræk eller tandlægeskræk. Men det kan også være mødet med forskellige dyr som hunde, slanger eller edderkopper.

Evasiv

En personlighedsforstyrrelse, hvor man er ængstelig med lavt selvværd.

Generaliseret angst

Er en type af angst, der ikke er knyttet til nogen speciel situation og derfor mere konstant end andre former. Man er ængstelig, urolig, bekymret for familiemedlemmer, for fremtiden og for både små og store begivenheder i hverdagen.

Histrionisk

En personlighedsforstyrrelse kendetegnet ved, at man er opmærksomhedssøgende, dramatiserer, bruger overdrevne følelsesudtryk og er let påvirkelig med overfladiske følelser.

Helbredsangst (hypokondri)

En type af angst, hvor man er meget bekymret for at fejle noget fysisk. Frygten gør, at man igen og igen søger læge.

Kleptomani

En personlighedsforstyrrelse, hvor man har en trang til at stjæle og skjule genstande uden ønske om personlig vinding.

Ludomani

En personlighedsforstyrrelse, hvor man har trang til at satse store beløb på spil trods risikoen for at miste alt.

Manio depressiv

Se bipolar lidelse

Mental retardering

Omfatter forskellige grader af forsinket eller mangelfuld intellektuel udvikling. Fællesnævneren er, at lidelserne er medfødte og kan konstateres i barndommen eller den tidlige ungdom.

Symptomerne viser sig tydeligt ved tilbageståenhed i evner og færdigheder sammenlignet med jævnaldrende, der ikke er retarderede.

Ud fra intelligensprøver og evnen til at indgå i sociale sammenhænge fastsættes intelligens-kvotienter (IQ), hvorefter der kan skelnes mellem fire grader af mental retardering.

Til gruppen hører sygdommen Downs syndrom.

Misbrugslidelser

Misbrugslidelser er psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser, der er forårsaget af psykoaktive stoffer som alkolhol, amfetamin, hash, kokain, LSD og morfin.

Der er ikke nogen entydig forklaring på, hvorfor nogle mennesker udvikler et misbrug, mens andre ikke gør.

Man har symptomer på misbrug, når man er blevet afhængig af alkohol, hash, stoffer eller medicin - både psykisk og fysisk.

Man er afhængig, når man ikke er i stand til at stoppe med brugen af alkoholen/stofferne, ikke har kontrol over, hvor meget eller hvor tit man drikker/ryger/indtager noget, og ikke kan passe sit arbejde, sin uddannelse eller andre forpligtelser, fordi alkoholen eller stofferne går forud for alt andet.

OCD

OCD står for obsessiv-kompulsiv tilstand. Det skal forstås som tvangstanker og tvangshandlinger, der i mange tilfælde er forbundet med angst. Eksempelvis kan den syge have behov for ustandseligt at vaske hænder, kontrollere dørlåse og gøre rent langt ud over det normale.

Sygdommen kommer først og fremmest til udbrud i voksenalderen, og mange kan styre tvangssymptomerne både på arbejdspladsen og i sociale sammenhænge, selv om livskvaliteten påvirkes negativt.

Panikangst

Er svære angstanfald, som opstår pludseligt og vender tilbage igen og igen. Mennesker med panikangst udvikler ofte angst for steder, hvor de tidligere har fået et angstanfald for eksempel i bussen.

Paranoid

En personlighedsforstyrrelse, hvor man er overfølsom over for nederlag og afvisning, er mistroisk og stridbar.

PTSD (posttraumatisk belastningsreaktion)

Er en ofte langvarig angsttilstand, som kan opstå efter voldsomme, livstruende begivenheder, for eksempel trafikulykker, overfald eller krig. Symptomerne udvikler sig inden for de første seks måneder og består blandt andet i 'flash backs' og mareridt.

Pyromani

Er en personlighedsforstyrrelse, hvor man har trang til at se ild gennem ildspåsættelse.

Skizofreni

Når man har skizofreni, har man svært ved at skelne mellem virkeligt og uvirkeligt, og sygdommen påvirker både tanker, sanser og følelser.

Mennesker med skizofreni kan for eksempel føle sig forfulgte og observerede. Symptomerne kan være milde eller voldsomme, og sygdomsforløbene er vidt forskellige. Nogle har én psykotisk episode, hvor virkelighed og fantasi smelter sammen, andre har mange.

Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, men det er ikke nødvendigvis en livstidsdom.

Man kender ikke præcist årsagen til skizofreni, men forskere mener, at 70 til 80 procent af forklaringen ligger i generne. Derfor er der større risiko for at udvikle skizofreni, hvis forældre eller søskende har sygdommen.

Derudover spiller omstændighederne under graviditet og fødsel også ind ligesom psykologiske og sociale forhold har stor betydning for udviklingen af skizofreni. Omsorgssvigt, mobning, overgreb, alvorlige ulykker eller dødsfald blandt de nærmeste kan være med til at udløse sygdommen.

Symptomer på skizofreni kan være hallucinationer, hvor man hører stemmer, ingen andre hører, og vrangforestillinger, hvor man føler sig forfulgt eller føle sig udvalgt.

Det kan også være, at man ikke længere føler glæde, men tomhed og tristhed, at man trækker sig fra selv nære relationer, og at man får problemer med koncentration, hukommelse, planlægning og problemløsning.

Det kan være svært at erkende, at man har skizofreni, når den forvrængede virkelighed fremstår helt realistisk. Derfor er manglende sygdomserkendelse en del af udfordringen ved skizofreni.

Skizoid

Er en personlighedsforstyrrelse, hvor man kan være indesluttet, og hvor man har en nedsat evne til at udtrykke følelser og opnå kontakt.

Socialfobi

Er en type af angst, hvor man er især sygelig angst for at blive kritisk betragtet af andre mennesker i sociale sammenhænge. Årsagen er ofte lav selvværdsfølelse.

Tvangsoverspisning

Er en spiseforstyrrelse med episoder af tvangsmæssig overspisning ledsaget af en følelse af kontraltab. Ofte spiser man alene, fordi man skammer sig over mængden af mad. Eller også spiser man ekstra måltider i det skjulte.

Overspisningen er forbundet med en følelse af skam og ubehag ved sig selv og kroppens overvægt, men man har ikke noget ønske om at være overdrevet tynd.

Tvangspræget

Er en personlighedsforstyrrelse, hvor man har overdreven ordenssans og samvittighedsfuldhed, og hvor man i sin adfærd er pedantisk, stivsindet og perfektionistisk.

Vaskulær demens

Er den næstmest udbredte form for demens og skyldes, at forsyningen af blod til blodkarrene i hjernen svigter. Det ødelægger hjernevævet i mindre eller større grad.

I nogle tilfælde bliver resultatet periodiske lammelser og/eller talebesvær, og efterhånden udvikler sygdommen sig til demens.

Vaskulær demens kan ikke helbredes, men man kan gøre noget for at undgå, at sygdommen bliver forværret gennem lægeordineret medicin.

Hvis du genkender symptomer hos dig selv, er det vigtigt, at du opsøger din læge eller søger anden hjælp.

Facebook
Twitter