Familien Aamann droppede folkeskolen: 'Man er nødt til at tænke på sig selv og sin familie'

Stadig flere skoleelever i Danmark går i privat- eller friskoler.

Det eneste irriterende er busturen, men transporttiden lever Anton Aamann gerne med for at gå på friskolen i Feldballe, hvor han i dag går i ottende klasse.

Nu er han nemlig glad for at gå i skole. Men det var han ikke tidligere.

15-årige Anton Aamann skiftede inden dette skoleår til Feldballe Friskole, der ligger en lille halv times kørsel fra hjemmet i Grenå.

Før det gik han på en almindelig folkeskole. Men årene i folkeskolen var præget af larm og uro, og undervisningen blev ofte varetaget af vikarer.

- Det var svært at koncentrere sig, og så havde vi vikar hver dag. Det gad jeg simpelthen ikke. Nogle gange var det en hel dag med vikarer. De havde ikke samme styr på undervisningen som vores rigtige lærere, siger han.

Anton Aamann er ikke alene om at droppe folkeskolen. Over de sidste ti år er strømmen af elever, der har forladt folkeskolen til fordel for fri- og privatskoler, nemlig steget fra 14 til 18 procent.

Det viser en analyse, som DR har udarbejdet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

I Syddjurs Kommune, hvor de tre børn i familien Aamann går i skole, er tallet endnu højere. Her går hele 21 procent af kommunens børn i skolealderen på fri- eller privatskoler.

Ældste søn fik tics

Anton Aamanns forældre sender hver dag alle deres tre børn med bussen til friskolen i Feldballe.

De er begge to folkeskolelærere, men føler ikke noget særligt ansvar for at skulle støtte op om den institution, de selv arbejder i.

- Bageren bliver jo heller ikke tvunget til at spise sit eget brød, som far Anders Aamann konstaterer.

Derfor tøvede de ikke med at tage konsekvensen og tage deres ældste barn, Bertram Aamann, ud af folkeskolen, da han fik symptomer på stress.

- Bertram trivedes ikke. Han gik i en urolig klasse, og han blev meget stresset af at gå i skole, og han udviklede en form for tics. Der kom en sundhedsplejerske ind over, men det blev ikke bedre, og så begyndte vi at kigge os om efter andre muligheder, siger Anders Aamann.

Konsekvensen blev at sende Bertram Aamann på friskolen i Feldballe. Siden er alle familiens børn begyndt på skolen.

- Vi var egentlig i mange år tilhængere af folkeskolen, men når man har et barn, der ikke trives, så er man nødt til at tænke på sig selv og sin familie, siger Marianne Aamann.

En af de gode ting ved friskolen er ifølge Anton Aamann, at der er færre elever i hver klasse end på end på hans folkeskole. I hver klasse er der også to lærere. Det betyder, at der er mere ro og mindre mobning, siger han.

- Mobning er der ikke rigtigt herude, fordi alle kender hinanden. På min gamle skole var det meget nemmere at mobbe nogen, fordi der var ni årgange med tre klasser på hver, så ingen vidste, hvem der var hvem, siger han.

  • Familien Aamann består af parret Marianne Aamann Nielsen og Anders Aamann og de tre børn (fra venstre) Anton, Karla og Bertram Aamann Nielsen. (Foto: Anita Graversen © (c) Ritzau Scanpix)
  • - Der er meget mindre uro i klassen, fordi der er to lærere. De to lærere kan i højere grad også hjælpe én, og når man får hjælp, så sidder man jo ikke og larmer, siger 15.-årige Anton Aamann, der er glad for, at han skiftede til en friskole i stedet for folkeskolen. (Foto: Anita Graversen © (c) Ritzau Scanpix)
  • - Bare det at få et barn hjem, der ikke er udbrændt, men derimod er glad, gør en kæmpestor forskel for os, siger Marianne Aamann Nielsen om beslutningen om at flytte børnene på en friskole. (Foto: Anita Graversen © (c) Ritzau Scanpix)
1 / 3

Vigtigt at støtte folkeskolen

Et andet sted på Djursland, nærmere bestemt i Kolind, bor familien Hansen. Forældrene Inger og Michael har aktivt valgt folkeskolen til. Deres lokale skole, Kolind Centralskole, er også der, hvor de to drenge Alfred og Emil har deres daglige gang.

- Det vigtige var, at vores børn skulle i skole med deres venner. De havde gået i børnehave tæt på, og vi vidste, at det var vigtigt, at de havde deres venner med for at trives, siger Michael Kramer Hansen.

Hør Michael Kramer fortælle om sit valg af skole til børnene her:

Han mener, det er vigtigt at støtte folkeskolen, der ifølge ham er en del af alle borgeres fundament.

- Og så afspejler folkeskolen et bredt udsnit af det danske samfund, og det vil jeg gerne give mine drenge med, så de lærer at forholde sig til alle. For det skal de alligevel, når de er færdige med skolen. Så det får de med her - på godt og ondt, siger han.

  • Familien Hansen består af parret Inger Samsø Hansen og Michael Kramer Hansen og deres to drenge, Alfred og Emil Samsø Hansen på 12 og 10 år. (Foto: Anita Graversen © (c) Ritzau Scanpix)
  • - Hvis vi vil bo et sted, hvor der er biblioteker, fritidsaktiviteter og en masse børnefamilier, så må vi også bidrage ved at støtte folkeskolen, siger Michael Kramer Hansen. (Foto: Anita Graversen © (c) Ritzau Scanpix)
  • Folkeskolen har været presset igennem en del år. Men hvis en skole lukker, så lukker samfundet også, mener Michael Kramer Hansen, og det ønsker ham og hans familie, der bor i Kolind på Djursland, ikke. (Foto: Anita Graversen © (c) Ritzau Scanpix)
1 / 3