Flere og flere vælger privat- og friskoler: Se udviklingen i din kommune her

Næsten hver femte elev går nu i privat- eller friskole. Især i land- og yderkommuner stiger andelen af elever på private skoler.

Andelen af elever, der går i privat- og friskoler i Danmark, er steget fra 14 til 18 procent de seneste 10 år. - Tidligere tog forældrene udgangspunkt i den lokale folkeskole, men over de senere år har vi set, at nogle forældre fravælger den lokale folkeskole fra start, siger folkeskoleekspert Andreas Rasch-Christensen.

Vuggestue eller dagpleje, børnehave eller hjemmepasning, sukkerpolitik, sengetider og regler for ipad. Der er mange ting at tage stilling til, når man bliver forældre.

Og nu er valg af skole også et, der for mange skrives på listen over 'to do's', imens børnene er små. For skal poden gå i den kommunale folkeskole eller i en privat- eller friskole?

Nye tal viser, at flere og flere forældre vælger det sidste. Andelen af elever, der går i privat- og friskoler i hele landet, er steget fra 14 til 18 procent de seneste 10 år.

- Udviklingen skyldes fortrinsvis, at man for nogle år tilbage nedlagde mange folkeskoler eller sammenlagde dem, og derfor valgte nogle forældre så at oprette en friskole i stedet for, siger Andreas Rasch-Christensen, der er folkeskoleekspert og forskningschef ved VIA University College.

I landsbyen Jejsing i Tønder Kommune startede en gruppe forældre en friskole, da folkeskolen blev lukket. Se mere i videoen her:

Et problem, der holder sig selv i live

Der er store kommunale udsving i, hvor stor en andel af børnene, der går i privat- og friskoler i forhold til folkeskoler, og hvor stor stigningen har været i de sidste ti år.

Men det er især land- og yderkommunerne, der står for stigningen.

Andelen af elever i fri- og privatskoler er henover de seneste ti år vokset dobbelt så meget i land- og yderkommunerne i forhold til bykommunerne.

I nogle kommuner har stigningen været på helt op til 16 procentpoint.

Det går ud over folkeskolerne, når så stor en andel af eleverne flytter væk derfra, påpeger Nana Vaaben, der er ph.d. og forsker i folkeskolen ved Københavns Professionshøjskole.

- Når folkeskolerne mister elever, så får de også færre penge på de enkelte skoler. Og hvis man får færre penge, men man stadigvæk har lige så mange klasser, bare med færre elever i hver, så kan økonomien ikke hænge sammen, siger hun.

Det betyder, at skolerne laver omorganiseringer i form af for eksempel klasse- eller skolesammenlægninger, eller at kommunerne beslutter at lukke skoler.

- Det kan give noget uro på de enkelte skoler og i de enkelte kommuner, som så kan være med til at gøre, at endnu flere vælger at sende deres børn i fri- eller privatskole. Så problemet genetablerer sig selv og holder sig selv i live, forklarer Nana Vaaben.

Folkeskolen bliver fravalgt

Det er dog ikke kun kommunale skolelukninger og omorganiseringer på folkeskolerne, der får flere og flere til at sende deres børn på privat- og friskoler.

Folkeskoleekspert Andreas Rasch-Christensen fra VIA University College ser også en ny tendens, hvor forældre decideret fravælger folkeskolen - og nogle gange endda før, de har stiftet bekendtskab med den.

- Tidligere tog forældrene udgangspunkt i den lokale folkeskole, og det var førsteprioriteten. Dernæst tog man så eventuelt et andet valg, hvis børnene ikke trivedes. Men over de senere år har vi set, at nogle forældre fravælger den lokale folkeskole fra starten, siger han.

Mød en af de familier, der har fravalgt deres lokale folkeskole i videoen herunder:

De stærke og de svage

Både Andreas Rasch-Christensen og Nana Vaaben mener, at det er vigtigt at være opmærksom på, at en stigende andel elever går i privat- og friskoler.

- Hvis vi har en folkeskole, som vi alle sammen ønsker skal være det almindelige foretrukne skolevalg, så skal det være et flertal, der vælger den. Sådan er det også nu, men det er klart, at det er den risiko og udfordring, som folkeskolen står over for fremadrettet, siger Andreas Rasch-Christensen.

- Det ville være dejligt, hvis vi kunne sikre os, at vores folkeskoler blev et attraktivt tilvalg, i stedet for at man har det som sådan noget, man kan falde tilbage på, hvis man ikke kan skaffe sig et bedre alternativ, siger Nana Vaaben.

En anden risiko ved udviklingen er, at skoleeleverne bliver delt op i to hold - et stærkt og et svagt - fordi vandringen mod privat- og friskoler især i nogle kommuner fortrinsvis sker blandt de ressourcestærke familier.

- Det vil sige, at vi kan risikere at få en privat skole for de ressourcestærke elever, og en folkeskole for de ressourcesvage. Og det er en udfordring og en udvikling, man skal undgå, siger Andreas Rasch-Christensen.

Politisk uenighed

Udviklingen med den stigende andel af elever i privat- og friskoler giver allerede anledning til stor politisk uenighed. Og diskussionen handler om koblingsprocenten - det offentlige tilskud, som privat- og friskoler får per elev.

Socialdemokratiet vil som udgangspunkt sætte koblingsprocenten ned til 71 procent for at give flere penge til folkeskolerne.

Midt i valgkampen har Socialdemokratiet dog rakt hånden ud til et kompromis, så friskoler uden en folkeskole i nærheden kunne fritages for nedsættelsen af koblingsprocenten.

Partiet har dog ikke en endelig liste over præcis, hvilke skoler det kunne være, fordi det ifølge partiet mest skal betragtes som en udstrakt hånd til et kompromis.

Venstre mener derimod, det er vigtigt at bevare koblingsprocenten - som i dag er 76 procent - og fastlåse den, så privat- og friskoler ikke skal spare penge - og i sidste ende risikere at lukke.

Liberal Alliance vil sætte koblingsprocenten op, og SF vil lave hele tilskudsmodellen om.

Læs partiernes svar her:

- Regeringen er blevet ved med at øge støtten til privat- og friskolerne samtidig med, at der bliver brugt færre penge per elev i folkeskolen. Det er vi meget imod.

- Det er en skræmmekampagne, at man siger, friskolerne skal lukke, hvis koblingsprocenten sættes ned. Sidst koblingsprocenten var på 71 procent, kom der stadigt flere friskoler. Den væsentligste årsag til det er jo, at folkeskolerne er lukket efter kommunalreformen, og så har forældregrupper samlet sig og har åbnet en friskole i de områder i stedet for.

Mattias Tesfaye mener, der er for mange, der vælger folkeskolen fra. For det handler ikke om et tilvalg af en særlig pædagogik eller noget andet særligt på en friskole, men det er et direkte fravalg af folkeskolen, siger han.

Men er det ikke ok, hvis mange forældre ønsker tilbuddet på en privat- eller friskole? Så er det vel bare, sådan samfundet ser ud i dag?

- Der bliver længere mellem fattig og rig i samfundet. Ligesom der er voksende kulturelle og geografiske forskelle i Danmark. Derfor er det virkelig vigtigt, at vi fastholder de institutioner, der sikrer sammenhængskraften i landet. Og jeg betragter folkeskolen som vores stærkeste kulturinstitution i Danmark.

- Skolen løser også en del af den samlede samfundsudfordring som eksempelvis større gab mellem sociale klasser, fordi børnene lærer hinanden at kende til børnefødselsdage, og forældrene er tvunget til at sidde sammen til forældremøder.

- Jeg er bekymret for, at børn, der kommer ud af samme boligblok, går i fem forskellige retninger om morgenen på vej i skole, afhængigt af hvad deres forældre laver, tjener og tror på. Vi skal ikke mene politisk det samme, men vi skal have forståelse for, hvorfor de andre tænker, som de gør. Det skal få alarmklokkerne til at ringe, hvis man pludselig vælger folkeskolen fra.

- Hvis man sætter koblingsprocenten ned, vil det betyde, at der er mange tusinde børn, der er tvunget til at flytte skole tilbage til folkeskolen. Det er ikke sikkert, de kan rumme alle de elever.

Anni Matthiesen mener, det er forkert, at man laver en kamp mellem de to skoleformer – folkeskolerne og de private skoler.

- Hvis Socialdemokratiet mener, at folkeskolen skal have flere penge, så skal de findes et andet sted, i stedet for at man tager forældre og elever på private skoler som gidsel. Man skal ikke tryne de private skoler og tvinge børnene væk derfra - og det er det, der vil komme til at ske.

Men hvad med folkeskolen? Har de ikke brug for penge?

- Vi mener helt klart, man skal give en håndsrækning til folkeskolen, hvis de har brug for det. Man kunne godt gå ind at sige, eksempelvis på inklusionsområdet, at her er der brug for, at vi gør mere for de børn i folkeskolen, hvor det ikke fungerer godt nok.

Men de private skoler skal jo ikke nødvendigvis tage sig af de elever, som folkeskolen skal inkludere?

- Nej, men den ene koblingsprocent, som vi vedtog, da koblingsprocenten steg til 76 procent, den er øremærket til, at de private skoler tager et socialt ansvar.

Hos SF vil man lave hele tilskudmodellen til privat- og friskolerne om.

- Det er afgørende for os, at man laver hele tilskudsmodellen om. Man skal skelne mellem friskolerne og privatskolerne. Vi har ingen interesse i at svække friskolerne, men der er nogle privatskoler derude, der i min optik godt kan tåle, at man sparer hos dem.

- Vi mener, at man skal belønne de skoler, der tager et socialt ansvar, og ikke de skoler, der ikke tager noget socialt ansvar.

Hos Liberal Alliance vil man, hvis man kan skabe et flertal for det, sætte koblingsprocenten yderligere op.

Henrik Dahl mener, at det er vigtigt, at forældre, der har lyst til at gøre tingene på en anden måde, også skal kunne det på skoleområdet.

- Jeg kan godt forstå, de gerne vil slippe for noget, der er styret så tæt af politikerne. Det er ikke noget med at undsige kommuneskolen. Men folkeskolerne er hjemsøgt af ekstremt meget politisk indblanden. Der er nogen på Christiansborg, der sætter nogle rammer for inklusion og alt muligt i stedet for at tilpasse det til de lokale forhold, der er. Det er et styringsregime af en anden verden og lag på lag af politisk indblanden. Og det kan jeg sagtens forstå, nogen bliver trætte af.

Privatskoler, folkeskoler, koblingsprocent eller noget helt fjerde? Se, hvad politikerne har talt om i folketingssalen her:

Om søgeboksen

  • DR har automatisk indsamlet alle referater fra møder i folketingssalen fra Folketingets hjemmeside. Fra første møde i salen i juli 2015 til mødet den 7. maj 2019, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen udskrev folketingsvalg. Efterfølgende har vi lagt teksten ind i en database, hvor du kan søge.

  • Søgningen viser alle de sammenhænge, ordet indgår i. Søger du på f.eks. fodbold, får du også resultater fra fodboldkamp og fodbolddommer, ligesom Vejle også indgår i vejledning, og ulv indgår i gulvtæppe og nulvækst. Tryk på 'Søg på præcis dette ord' for kun at søge på selve ordet.

  • Vær desuden opmærksom på, at byer som Tarm, Tønder, Tune, Odder, Brande, Skive og Vejen kan optræde som andet end stednavne.

Facebook
Twitter