Førstegangsvælger: Man kan hurtigt føle sig helt lost

Grundlovsdag skal 276.263 danskere sætte deres første kryds til et folketingsvalg

Mads Nissen Hviid er 18 år og kommer fra Langeland. Han skal stemme for første gang ved folketingsvalget, og han er slet ikke sikker på, hvem der skal have hans stemme. (Foto: Casper helmer)

Når danskerne skal vælge et nyt Folketing den 5. juni 2019, så er der en kvart million danskere, der trækker i gardinet til stemmeboksen for allerførste gang.

En af dem er 18-årige Mads Nissen Hviid. Han ikke nogen erfaring at trække på i forhold til, hvilke politikere han skal stemme på, og han har svært ved at overskue, hvilke partier, der vil hvad.

- Jeg er overhovedet ikke sikker. Jeg gør mit bedste, men man kan hurtigt føle sig helt lost, siger han.

Det kommende kryds på stemmesedlen fylder heller ikke særlig meget i hans vennekreds.

- Størstedelen af os er kun lige fyldt 18 år, så det er lidt 'out of reach', det virker som noget, de voksne gør, fortæller Mads Nissen Hviid.

Fokus på mærkesager

Uddannelse og klima er noget af det, Mads Nissen Hviid går mest op i, og derfor er det også noget af det, han kommer til at kigge efter hos partierne. Men det er emner, som mange partier har en holdning til, og han er ikke sikker på, hvis løsninger er bedst. Derfor har han ikke besluttet sig for, hvem han vil stemme på endnu.

- Jeg vil forbeholde mig retten til at være åben over for det hele, i hvert fald, griner han.

Landbrugsstuderende Jonas Stiller fra Nordjylland holder sig også åben, fortæller han.

Hans familie af landmænd har gennem tiden stemt på blå blok - altså Venstre og de partier, der nu peger på Lars Løkke Rasmussen (V) som statsminister. Så han overvejer at stemme ligesom sin familie.

- Vi føler nok, at det er dem, der gør mest for landbruget.

Førstegangsvælgerne har nogle uger endnu til, de skal sætte deres kryds. Men hvordan har de tænkt sig at beslutte sig?

Familie eller Facebook

Tv-debatter, kandidattests, valgplakater og vælgermøder. Der er mange steder at kigge, når førstegangsvælgerne - og alle andre for den sags skyld - skal finde ud af, hvad der er op og ned i udvalget af mærkesager, valgløfter og partiprogrammer.

- Det føles lidt som et gedemarked, for hvad er tomme løfter, og hvem snakker sandt - der er meget at holde styr på, siger Mads Nissen Hviid.

Derfor lytter han især til de mennesker, der er omkring ham:

- Først og fremmest til mine lærere på gymnasiet, for det er nok helt klart dem, der har størst erfaring på området. Og så dernæst til mine forældre og familie og nærmeste venner.

Han leder også efter information hos medier online, men han har dømt Facebook-væggen og Instagram-profilen ude:

- Jeg vil så vidt muligt prøve at styre udenom de sociale medier, fordi det kan meget hurtigt blive sådan et ekkokammer, og så får man det hele fra en side, siger han.

Jonas Stiller er 19 år og overvejer at stemme det samme, som sin familie plejer at gøre. Men han er åben overfor at skifte mening. (Foto: Casper helmer)

19-årige Jonas Stiller synes til gengæld, at Facebook kan være en rigtig god platform, når man skal lære en politiker at kende og ikke synes, man har tid til at komme til vælgermøder.

- Det kunne jeg godt være bedre til, men jeg har travlt med min uddannelse. Så det er mest på sociale medier, jeg følger med i, hvad politikerne laver - både til hverdag, og hvad de har holdninger til.

Det er fedt at få indflydelse

Selvom det kan være en svær beslutning, hvor de skal sætte det kryds på valgdagen, er begge førstegangsvælgere enige om, at det er besværet værd.

- Selve grundidéen med, at vi selv kan være med til at bestemme – det er jo fedt, siger Mads.

Og Jonas er enig:

- Det bliver rart at komme til at få lidt indflydelse på den hverdag, man går og lever i. Det glæder jeg mig til.

OBS: Hvis du selv er i tvivl om, hvem du skal stemme på, kan du her tage DR's kandidattest.

Facebook
Twitter