Formand til Folketinget søges: Du får statsministerløn, ret til at tysse, men ikke meget magt

Du skal lede virksomheden Folketinget A/S som en slags bestyrelsesformand.

Pia Kjærsgaards (DF) efterfølger skal nu findes. Hun har bestridt posten som Folketingets formand siden 2015. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

En af de fineste poster i Kongeriget blev her til morgen ledig.

Det står klart efter, at Pia Kjærsgaard (DF) har erkendt, at hun ikke kan fortsætte som Folketingets formand.

Så hvad nu?

Ingen har officielt meldt sig på banen som kandidat til den prestigefyldte post, men Socialdemokratiets Henrik Dam Kristensen nævnes som en oplagt en af slagsen.

Den tidligere beskæftigelsesminister har lang erfaring i Folketinget, og det er netop et af de allertungeste krav, hvis man spørger Jørgen Albæk Jensen, der er professor i offentlig ret ved Aarhus Universitet.

- En af de vigtigste kvalifikationer er, at man har relativt lang erfaring med det parlamentariske arbejde, for den vigtigste funktion er at lede forhandlingerne i folketingssalen. Og det kræver, at man er godt inde i reglerne, siger han.

Ifølge Jørgen Albæk Jensen har Folketingets formand to hovedopgaver:

- Den ene er den, vi alle ser. Nemlig at lede forhandlingerne i Folketinget og sørge for, at de regler, der er fastlagt i Folketingets forretningsorden, overholdes. Altså at det hele foregår i god ro og orden.

- Den anden opgave er at varetage opgaven som en slags bestyrelsesformand for Folketinget A/S. Det er en arbejdsplads for en lang række mennesker, og formanden og præsidiet udgør en slags bestyrelse, som fastlægger rammerne for, hvordan Folketinget rent praktisk skal arbejde. Hvor skal kontorerne være? Skal der indkøbes ny teknologi?, siger professoren.

Folketingets administration har godt 425 ansatte.

Vide rammer

Når det kommer til at holde ro og orden, er der ikke noget facit for, hvornår formanden for Folketinget må gribe ind. Rammerne er meget vide, lyder det fra Jørgen Albæk Jensen.

- Det eneste, man skal rette sig efter, er det, der står i Folketingets forretningsorden. Og der står stort set ingenting. Det er formandens opgave at definere, hvad "god ro og orden" er, siger han.

Traditionelt er det politikere i deres karrieres efterår, der er blevet udpeget til den fine post.

- Man har belønnet folk, der i øvrigt har gjort meget for partiet eller det flertal, de nu repræsenterer, siger Jørgen Albæk Jensen, der slår fast, at det ikke er for magtens skyld, at man skal påtage sig hvervet som Folketingets formand:

- Der ligger ikke særlig meget magt i det. De grundlæggende regler for, hvordan arbejdet i Folketinget skal gøres, er fastlagt. Og ligger der magt i at sige til Pelle Dragsted, at han skal tale pænt eller i at sige, at Mette Abildgaard ikke må have sin baby med i folketingssalen? En form for magt er det vel, men det er meget begrænset, siger professoren.

Han henviser med det sidste eksempel til en episode for nylig, hvor De Konservatives gruppeformand, Mette Abildgaard, blev nægtet adgang til folketingssalen med sit lille barn i armene af Pia Kjærsgaard.

Så i sidste ende er der på mange måder tale om en kransekagefigur, lyder det.

- Men det er selvfølgelig et embede, der står meget stor prestige om, og en formand repræsenterer Folketinget i officielle sammenhænge, for eksempel i forhold til Kongehuset og statsbesøg. Men det er ikke det samme, som at de har politisk magt, for det har de ikke.

- Mange siger, at Folketingets formand er den næstøverste person i riget efter dronningen. Sådan opfattes det, og det er i sig selv prestigefyldt. Og at være formand for den vigtigste demokratiske institution, vi har, er naturligvis en tillidserklæring fra Folketinget, siger Jørgen Albæk Jensen.

Facebook
Twitter