Forsker: Vores ur-instinkter påvirker os i stemmeboksen

Primitiv psykologisk adfærd, som er nedarvet gennem millioner af år, spiller ind, når vi skal sætte et kryds, forklarer lektor.

Primitive urinstinkter spiller ind, når vi skal sætte vores kryds til valget, forklarer forsker. (Foto: Martin sylvest © Scanpix)

Det kan godt være, at du har fulgt ivrigt med i partilederrunder og politiske debatter i valgkampen for at finde ud af, hvor du skal sætte dit kryds til folketingsvalget i dag.

Men rationelle tanker og overvejelser er ikke det eneste, der er afgørende for, hvem vi vælger at stemme på.

Også primitive urinstinkter spiller en rolle, forklarer Lasse Laustsen, der er lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet.

- Der er mange forskellige instinkter, der påvirker vores valg. Fælles for dem er, at det er nogle instinkter, vi har udviklet gennem vores evolutionshistorie, siger han.

Sammen med andre forskere har Lasse Laustsen igennem flere studier undersøgt, hvordan psykologiske mekanismer og ubevidst adfærd påvirker os, når vi står i stemmeboksen.

Og der er ifølge forskeren ingen tvivl om, at vores urinstinkter har en betydning for politiske præferencer.

- Det er vigtigt at forstå, at mennesket ikke er udviklet i det moderne massesamfund, som vi befinder os i i dag. I stedet har vores art levet i smågruppe-samfund på den østafrikanske savanne over mange millioner år, siger Lasse Laustsen.

Han peger på, at der er nogle basale udfordringer, som mennesket har stået over for gennem udviklingshistorien.

- Gennem hele vores evolutionshistorie har vi haft ressourcekonflikter, og vi har forsøgt at undgå smitte og sikre nok føde til at overleve. Sådan nogle problemer påvirker vores psykologi og dermed også vores politiske holdninger i dag.

Sult har betydning

Netop de helt basale instinkter - som eksempelvis følelsen af sult - går ind og påvirker os, når vi skal vælge, hvilken politiker eller hvilket politisk parti der skal have vores stemme, forklarer Lasse Laustsen.

Han henviser blandt andet til et tidligere studie udført på Aarhus Universitet, hvor forskerne sammenlignede holdninger til velfærdspolitik blandt almindelige vælgere, der havde deltaget i undersøgelsen enten før eller efter frokosttid. Undersøgelsen vistes, at folk var mere tilbøjelige til at støtte en social velfærdspolitik før frokost.

- Alt afhængig af om du er sulten eller ej, så støtter du velfærdsstaten mere eller mindre. Hvis man sammenligner danskere, der svarer i spørgeskemaer før og efter frokost, støtter dem, der formodes at være sultne, velfærdsstaten mest, siger han.

Det hænger ifølge forskeren sammen med, at vi som mennesker bliver mere tilbøjelige til at ville deles om ressourcerne, når vi er sultne.

- Når man har sult, sender man signaler til andre medlemmer af gruppen om, at det er vigtigt at dele, og det slår igennem, når vi danner holdninger til velfærdsstaten. Man vil gerne dele mere, når man har et større behov, som man har, når man er sulten, siger forskeren.

- Pointen er ikke, at velfærdsstaten er det samme som at gå ud og jagte byttet på savannen, men pointen er, at man kan betragte velfærdsstaten som et stort delingssystem. Og fordi vi er udviklet til at håndtere delings-systemer i små grupper, bliver vores nedarvede psykologi også aktiveret i det moderne masse-samfund, tilføjer Lasse Laustsen.

Selv om man har fulgt med i partileder-debatterne, er de basale urinstinkter stadig med os, når vi sætter krydset, siger lektor Lasse Laustsen. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Kan påvirke holdning til indvandring

Han peger også på, at både dansk og udenlandsk forskning har påvist, at psykologiske urinstinkter også kan spille ind på holdningen til indvandring.

Ifølge forskeren har vi som mennesker et "adfærdsmæssigt immunsystem", der reagerer over for ting, der ser anderledes ud.

- Vi har et adfærdsmæssigt immunforsvar, som er en type adfærd, der skal skærme os mod bakterier og infektioner. Det kender vi alle, når vi eksempelvis ser en rådden frugt, som vi ikke vil nærme os, siger lektoren.

Tilsvarende så reagerer vi, når mennesker ser anderledes ud end dem, vi er vant til at omgås, siger forskeren.

- Den største smittekilde over evolutionshistorien har været andre mennesker. Når mennesker ser anderledes ud end dem, vi er vant til at omgås - det kan for eksempel være på grund af modermærker eller noget så banalt som en anden hudfarve - så reagerer det adfærdsmæssige immunforsvar også. Og forskningen har vist, at der er tegn på, at dem, der har det mest aktive adfærdsmæssige immunforsvar, er også dem, der er mest imod indvandring.

Lasse Laustsen har desuden været med i et forskningsprojekt, der viser, at fysisk stærke mænd er tilbøjelige til at gå ind for ulighed i samfundet og en begrænset omfordeling af ressourcerne. Studiet er publiceret i tidsskriftet Political Psychology.

Hvis du ikke vil lade dine urinstinkter tage for meget af styringen i stemmeboksen, kan du også tage DR's kandidattest her:

Facebook
Twitter