Fra 13 til fire mandater: LA blødte stemmer til tidligere regeringspartnere

Især Venstre har nydt godt af Liberal Alliances tilbagegang.

- Man skal være både døv og blind for ikke at se, at Liberal Alliance er i stor krise.

Afgående minister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) lagde ikke fingrene imellem, da han fredag mødte pressen på Christiansborg.

På få uger er partiet blevet fravalgt til Europa-Parlamentet, blevet banket fra 13 til fire mandater i Folketinget og har taget afsked med partiformand Anders Samuelsen, som ikke blev genvalgt.

Men hvem er det, der har vundet på bekostning af det liberale parti?

43 procent af dem, der stemte på Liberal Alliance i 2015, satte i stedet krydset ved den tidligere regeringspartner Venstre ved dette valg. Det viser en repræsentativ måling af de enkelte partiers vælgervandring lavet af Epinion for DR Nyheder.

- De endte med ikke at kunne levere varen, da de gik i regering, siger professor og valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet.

- I stedet kom der en masse politik, som ikke er groet i Liberal Alliances baghave, og som de var nødt til at stå bag som regeringsparti. Det betød, at de blev sovset ind i en masse ting, som ikke var liberal politik, og det har gjort rigtig ondt.

For mange slugte kameler

Valgforskeren vurderer, at Liberal Alliance som regeringsparti endte med at sluge så mange kameler, at partiet har tabt "den nærmest revolutionære tilgang, som de startede ud med".

- Og det betyder altså, at vælgerne er vandret tilbage til de to gamle partier, siger han.

12 procent flyttede nemlig krydset til den anden regeringspartner, De Konservative.

Ifølge Kasper Møller Hansen er en del af forklaringen på det, at Liberal Alliance ikke sidder lige så tungt på skattedagsordenen som efter det seneste valg.

Her gjorde partiet sig bemærket og berygtet for at stille ultimative krav til den daværende Venstre-regering om topskattelettelser på fem procent.

- Hvis man som vælger tænkte, at man ville have lavere skat, så var Liberal Alliance vejen, siger Kasper Møller Hansen.

Liberal Alliance truede dengang med at vælte Lars Løkke Rasmussens (V) regering, hvis statsministeren ikke leverede på topskattelettelserne.

Men det var der ikke politisk flertal for, ikke mindst spændte støttepartiet Dansk Folkeparti ben.

I stedet endte Venstre med at invitere Liberal Alliance med i en trekløverregering. Liberal Alliance takkede ja.

Og det endte med en finanslovsaftale uden skattelettelserne.

- Nu har De Konservative taget store dele af den dagsorden tilbage, siger Kasper Møller Hansen.

I dette arkivklip fra 2017 kan du se, hvad der skete, da Liberal Alliances krav om topskattelettelser gik fra ultimativt til ikke-eksisterende:

De vælgere, der nu i stor stil har vendt partiet og Anders Samuelsen ryggen, er formentlig skuffede over det brudte skatteløfte, vurderer valgforskeren.

- Det er vælgere, der troede, at de kunne få lavere skat og lavere topskat, og det har simpelthen været svært at levere i en tid, hvor økonomien er så stram, som den er.

Om målingen

  • Epinion har spurgt 4.562 vælgere, hvor de har sat deres kryds i henholdsvis 2015 og 2019.

  • Af dem oplyste 302 personer, at de stemte på Liberal Alliance i 2015.

  • Det giver en maksimal statistisk usikkerhed på +/- 5,6 procentpoint, i forhold til hvor LA-vælgerne er rykket hen.

  • Svarene er indsamlet den 6. juni og er efterfølgende vægtet efter valgresultatet.

Facebook
Twitter