Fra Glistrup til Vermund: 40 års flygtningedebat fortalt i otte nedslag

En specialudgave af podcast'en Den Daglige Dosis tager dig med gennem 40 års udlændingedebat.

Anders Fogh Rasmussen og Pia Kjærsgaard har begge spillet en hovedrolle i de seneste manges års udlændingepolitik. (Foto: BJARKE ØRSTED © Scanpix)

Udlændingedebatten har haft stor betydning for, hvem der har siddet på magten i dansk politik i den seneste årrække.

Også ved dette valg er diskussionen om flygtninge, indvandrere og integration højt på de danske vælgeres dagsorden - godt hjulpet på vej af to nye højrefløjspartier på stemmesedlen, der har krav om hjemsendelser og strengere regler som de helt store mærkesager.

I en ny specialudgave af Den Daglige Dosis tager P3-podcast'en dig med på en tur gennem 40 års udlændingedebat i folketingssalen.

Du kan finde podcasten her.

Den undersøger, hvorfor emnet er så følsomt for politikerne - og ikke mindst for danskerne.

Læs herunder om nogle af de mest afgørende nedslagspunkter og begivenheder i den danske udlændingepolitiks historie - og hør meget mere i podcasten.

En lov, der kommer til at trække spor

Erik Ninn-Hansen (K) på talerstolen i folketingssalen. Den konservative politiker præsenterede udlændingeloven for Folketinget i 1983. (Foto: MOGENS LADEGAARD © Scanpix)

"Verdens mest menneskevenlige flygtningelov," som den blev kaldt, blev vedtaget i Folketinget i 1983.

Den skulle vise sig at komme til at spille en hovedrolle i udlændingedebatten frem til i dag.

Udlændingeloven gav flygtninge helt nye rettigheder, når det kommer til at opnå asyl og familiesammenføring.

Men på dette tidspunkt var danskerne faktisk ikke specielt optaget af indvandrere. I stedet fyldte emner som ungdomsarbejdsløshed den politiske dagsorden.

På dagen, hvor den konservative justisminister, Erik Ninn-Hansen,fremlagde loven for Folketinget, var indslaget placeret dybt inde i TV Avisens udsendelse.

Video: Indslag fra TV Avisen i 1983 om den nye udlændingelov.

Først da flygtninge i tusindvis over de kommende år begynder at strømme til Danmark, bliver loven genstand for debat.

Mogens Glistrup siger fra

Advokat Mogens Glistrup, stifter af Fremskridtspartiet, foran Christianborg Slot. (Foto: Vagn Hansen © Scanpix)

En af de første politikere til at kritisere den nye liberale udlændingelov var Mogens Glistup, Fremskridtspartiets stifter.

Glistrup havde inden da slået sit navn fast i dansk politik som en skarp kritiker af den voksende offentlige sektor og de stigende skatter.

Men nu havde den bornholmske politiker fundet en ny mærkesag, som kom til at optage ham helt frem til hans dødsdag i 2008.

Video: Mogens Glistrup kritiserer den nye udlændingelov foran pressen i 1985.

Mogens Glistrup mente nemlig, at loven fra 1983 var skyld i det voksende antal muslimer i Danmark.

Glistrup bliver dog fordømt i brede kredse for sine hårde udtalelser om emnet. I 1998 får han tilmed en dom for at udtale sig racistisk om muslimer.

Palæstinensere splitter Folketingets partier

Statsløse palæstinensere i Blågårds Kirke i december 1991, hvor de har fået kirkeasyl. En særlov gav senere de afviste asylansøgere opholdstilladelse. (Foto: Danmarks Radio)

I 1991 er det en af de første gange, at fronterne i udlændingedebatten for alvor bliver trukket hårdt op i Folketinget.

Det sker, fordi 321 statsløse flygtninge med palæstinensisk baggrund er ankommet til Danmark i 1990 og 1991.

Palæstinenserne søger asyl, da de påstår at være i livsfare, hvis de bliver sendt tilbage til Libanon, hvor de er flygtet fra.

Men Flygtningenævnet har netop ændret praksis for denne gruppe og afviser at give asyl til flygtningene.

Men palæstinenserne giver ikke op så let. Nogle af dem rykker i 1991 ind i Blågårds Kirke på Nørrebro. Her har kirken besluttet at give dem kirkeasyl, og de ender med at bo der i fem måneder. Andre går under jorden for ikke at blive sendt hjem.

Video: Indslag fra TV Avisen i 1991 om de statsløse palæsinenseres kamp for ikke at blive smidt ud af Danmark.

En sympatibølge rammer flygtningene. De bliver blandt andet bakket op af store dele af pressen og kunstnere som Kim Larsen.

Men daværende justitsminister Hans Engel (K) står fast: Palæstinenserne skal forlade Danmark. Det får Radikale Venstre til at samle et flertal med blandt andet Socialdemokratiet uden om den borgerlige regering.

De vedtager en særlov - også kaldet palæstinenserloven - som ikke ændrer udlændingeloven, men giver palæstinenserne opholdstilladelse.

Loven har også vakt debat sidenhen, blandt andet i 2005. Her viste en undersøgelse om, hvordan det er gået palæstinenserne i Danmark, at 42 procent af gruppen få år efter havde fået en dom for kriminalitet. Og 74 procent af dem var arbejdsløse og på overførselsindkomst.

Tamilsagen fælder Schlüter

Dommer Mogens Hornslet ankommer til Christiansborg med den omfangsrige rapport om Tamilsagen, der i sidste ende kostede Schlüter-regeringen livet og forhenværende justitsminister Erik Ninn-Hansen posten som Folketingets formand. (Foto: BJARKE ØRSTED © Scanpix)

I 1993 må den konservative statsminister Poul Schlüter træde tilbage efter ti år ved magten.

Det sker efter en sag, der udspringer af den liberale udlændingelov fra 1983. Sagen drejer sig om en ulovlig håndtering af tamilske flygtninge, som bliver beskrevet i en kritisk rapport udarbejdet af højesteretsdommer Mogens Hornslet.

Video: Poul Schlüter meddeler på et pressemøde, at han træder tilbage som statsminister.

Hele sagen udsprang af, at den daværende justitsminister Erik Ninn-Hansen egentlig længe havde været kritisk over for konsekvenserne af den liberale lov fra 1983, som han måtte gennemføre på især venstrefløjens initiativ.

Han frygtede, at for mange flygtninge ville komme til Danmark.

Derfor gennemtvang Ninn-Hansen uden om Folketinget i 1987 et stop for familiesammenføringer til 3.000 tamilske flygtninge, der var kommet til landet.

Men det var ulovligt. Det slog en rigsretssag endeligt fast i 1995, hvor Erik Ninn-Hansen blev idømt fire måneders betinget fængsel for brud på ministeransvarlighedsloven.

Flygtninge sætter Socialdemokratiet under pres

Pia Kjærsgaard i selskab med daværende statsminister, Poul Nyrup Rasmussen (S). Dansk Folkeparti, der blev stiftet i 1995, kom til at stjæle mange vælgere fra Socialdemokratiet op igennem 1990'erne og nullerne. Foto; Bent Midstrup/Nordfoto

I løbet af 90'erne kommer der for alvor blus under udlændingedebatten. I 1993 søger cirka 14.000 mennesker asyl i Danmark. En voldsom stigning fra de 332 asylansøgere, da udlændingeloven blev vedtaget i 1983.

De mange nye borgere får flere politikere og borgere til at bekymre sig om de økonomiske og kulturelle konsekvenser af den store indvandring.

Særligt Socialdemokratiet er i splid med sig selv. Borgmestre fra partiet på den københavnske vestegn råber op om de problemer, som de oplever i forhold til at integrere de nye borgere. Og flere af dem ønsker en reduceret indvandring.

Den landspolitiske ledelse med står dog fast på en mindre skrap linje. Den pegede i stedet på integration som løsningen på udlændingespørgsmålet.

Men socialdemokraterne med statsminister Poul Nyrup Rasmussen i spidsen får kamp til stregen. Dansk udlændingepolitik skifter nemlig gear, da Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahl blandt flere stifter Dansk Folkeparti i 1995.

Video: Pia Kjærsgaard præsenterer sit nye parti og dets navn på et pressemøde.

Det indvandringskritiske parti sætter eksempelvis spørgsmålstegn ved, om muslimer må bære tørklæde i Danmark.

Det er noget, der klinger i ørerne hos mange socialdemokratiske vælgere. De mener, at deres gamle arbejderparti er blevet for slappe i udlændingepolitikken.

I 1997 befinder der sig 210.000 udlændinge i Danmark.

Anders Fogh lægger udlændingekursen om

Her ses Anders Fogh Rasmussens (V) nye VK-regering på Amalienborgs Slotsplads tirsdag den 27. november 2001, efter han netop har præsenteret sine nye ministre for dronning Magrethe. Til højre i billedet ses den nuværende statsminister Lars Løkke Rasmussen, der netop er blevet udnævnt til ny indenrigs- og sundhedsminister. Venstre har sidenhen haft regeringsmagten i 14 ud af de seneste 18 år. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

I 2001 skete et historisk magtskifte i dansk politik, der var kulminationen på mange års diskussion om udlændingepolitikken.

Poul Nyrup Rasmussen (S) måtte efter valget dette år aflevere magten til Anders Fogh Rasmussen (V). Valgkampens helt store hovedtema havde været udlændinge.

Valgresultatet fik store og varige konsekvenser for dansk politik. Venstre overtog nu titlen som Folketingets største parti. En titel, som Socialdemokratiet havde haft i 77 år.

Video: Anders Fogh Rasmussen erklærer sig som sejrherre på valgnatten ved folketingsvalget i 2001.

Samtidig mistede Radikale Venstre som noget nyt grebet om de afgørende mandater i Folketinget. Det udnyttede Venstre og Konservative til at alliere sig med Pia Kjærsgaards Dansk Folkeparti.

Denne alliance fik stor betydning for udlændingelovgivningen, og reglerne på området blev strammet i lov efter lov.

Flygtninge bliver nu generelt nemmere at afvise og udvise.

Vi får også 24-årsreglen, som er omdiskuteret den dag i dag. Reglen betyder, at udlændinge kun kan forenes med deres familie i Danmark, hvis de er over 24 år.

Deres tilknytning til Danmark skal samtidig være større end til hjemlandet for at forhindre tvangsægteskaber.

De mange nye stramninger medførte kritik fra blandt andet FN’s flygtningehøjkommissariat, UNHCR.

Helt overordnet er der ingen tvivl om, at det er de borgerlige politikere, der har domineret dansk politik siden 2001.

Venstre har siddet på regeringsmagten i 14 ud af de seneste 18 år. Kun afbrudt af Helle Thornings socialdemokratisk ledede regering fra 2011 til 2015.

Det kan i høj grad tilskrives de borgerlige partiers dominans over udlændingepolitikken, lyder vurderingen fra flere forskere og iagttagere.

Flygtningekrisen 2015: Asylansøgere strømmer igen til Danmark

Over en million flygtninge og migranter, mange af dem fra Syrien, ankom til EU i 2015. Heraf søgte 21.000 asyl i Danmark. På billedet ses flygtninge og migranter stige af et tog i Kroatien i september 2015 på deres færd mod Vesteuropa. (Foto: Antonio Bronic © Scanpix)

Antallet af flygtninge, der søgte asyl i Danmark, faldt markant efter 2001.

Men de relativt lave asylansøgertal sluttede brat med flygtningekrisen, der for alvor ramte EU i efteråret 2015 - herunder Danmark.

Pludselig vandrer især syriske flygtninge op ad den danske del af E45-motorvejen med retning mod Sverige.

Video: TV Avisen fortæller om de kolonner af flygtinge og migranter, der en septemberdag i 2015 er nået til Danmark på deres vej op gennem Europa.

Samlet set kommer over en million flygtninge og migranter til Europa, og 21.000 af dem søger asyl i Danmark, hvilket er det højeste antal siden 1993.

Situtionen kom bag på Venstre-regeringen, der netop havde vundet magten tilbage efter en kneben valgsejr i juni 2015.

Den begyndte med det samme at stramme flygtningepolitikken igen, efter Helle Thornings regeringer havde vedtaget en række lempelser mellem 2011 og 2015.

114 stramninger er det blevet til siden 2015, hvis man tager udgangspunkt i Udlændinge- og Integrationsministeriets egen opgørelse.

Blandt andet er retten til familiesammenføring for udlændinge med midlertidig beskyttelse blevet udskudt fra et til tre år. Det var endda regler, der næsten lige var blevet strammet af Thornings SR-regering.

Udlændingedebatten fortsætter i valgkampen 2019

I valgkampen 2019 har Kristian Thulesen Dahl (DF) fået konkurrence fra to nye partier på højrefløjen, der også har indvandringsmodstand som deres mærkesag. Det drejer sig om Pernille Vermunds Nye Borgerlige og Rasmus Paludans Stram Kurs. Her ses de tre politikere i selskab med Nicolai Wammen (S) og Anders Samuelsen (LA) på dagen for valgudskrivelsen inden partilederdebat på TV 2. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Vi står nu i 2019. Over en halv million indvandrere og efterkommere med oprindelse i ikke-vestlige lande bor i dag i Danmark.

Og vi er samtidig midt i en valgkamp, hvor udlændingespørgsmålet endnu engang bliver kastet op i luften.

Polariseringen er stor, hvilket ikke mindst skyldes ankomsten af to nye stærkt indvandringskritiske partier, Nye Borgerlige og Stram Kurs.

Video: To nye stærkt indvandringskritiske partier gør deres éntre i den første partilederrunde i valgkampen 2019.

Men samtidig er der en større samling end længe set på midten i dansk politik, når det gælder udlændingepolitikken.

Det ses ved, at Socialdemokratiet har slået fast, at de ser Venstre og Dansk Folkeparti som de vigtigste samarbejdspartnere på området, hvis de vinder regeringsmagten efter det kommende valg.

Udlændingeloven i 1983 blev kaldt 'verdens mest menneskevenlige lov'. I dag har vi en af Europas mest strikse.

Flygtningesituationen har ændret sig siden, og det samme har udlændingedebatten. Men en ting er ved det gamle: Udlændingespørgsmålet er stadigvæk det, der splitter både befolkningen og politikerne ad.

Næste kapitel i historien om den danske udlændingepolitik bliver skrevet, når 179 nye ansigter indtager folketingssalen, efter at danskerne har stemt Grundlovsdag, den 5. juni.

Facebook
Twitter