Fra overfald på Nørrebro til 'klimatosser': 10 nedslag i Pia Kjærsgaards hæsblæsende karriere

Pia Kjærsgaard erkender, at hun ikke kan fortsætte som formand for Folketinget.

Pia Kjærsgaard har erkendt, at hun ikke kan fortsætte som Folketingets formand efter folketingsvalget. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Hun er blevet beskyldt for at være decideret 'uværdig' til at bestride posten som Folketingets formand og har gang på gang bragt sindene i kog med sine udtalelser.

Nu erkender Pia Kjærsgaard, at hun ikke kan fortsætte i det prestigefyldte hverv, men fortsætter arbejdet som folketingspolitiker.

Gennem flere årtier har den tidligere DF-formand skabt blæst om sin egen person og været i centrum af adskillige hårdtslående debatter.

Her følger ti nedslag i en begivenhedsrig politisk karriere:

1

Kaotisk landsmøde i 1995

Kristian Thulesen Dahl, Pia Kjærsgaard og Ole Donner stiftede sammen med Poul Nødgaard Dansk Folkeparti efter at være brudt ud af Fremskridtspartiet. (Foto: KELD NAVNTOFT © Scanpix)

Utallige gange er tv-klippene fra Fremskridtspartiets kaotiske landsmøde i 1995 blevet afspillet.

Her brød partiets fløjkrig ud i lys lue. Et politisk opgør mellem Pia Kjærsgaard og gruppeformand Kim Behnke udviklede sig til en heftig slagveksling, der kulminerede med, at Kristen Poulsgaard kaldte Kristian Thulesen Dahl en 'tøsedreng'.

Efterfølgende samlede blandt andet Pia Kjærsgaard stumperne op og dannede Dansk Folkeparti, der opstillede kandidater til Folketinget første gang i 1998 og samlede 13 mandater.

2

Overfaldet på Nørrebro

Politi har netop fået Pia Kjærsgaard ind i en vogn udenfor Unibank på Nørrebrogade 24. marts 1998, efter at hun var blevet angrebet af rasende unge. (Foto: NIELS HOUGÅRD/MIG © Scanpix)

I foråret 1998 blev Pia Kjærsgaard inviteret på Nørrebro af en journalist til et interview, men på vej derud opstod der tumult.

En person flår døren op på den taxa, Pia Kjærsgaard sidder i, og slår hende, men det lykkes hende at lukke døren i, og hun flygter senere ind i en bank på Nørrebrogade.

- Så kigger jeg mig over skulderen og ser, at der kommer en horde løbende ovre fra den anden side af Nørrebrogade. De har fundet ud af, at jeg er kørt derned, har Pia Kjærsgaard fortalt til Ekstra Bladet.

Hun flygtede videre ind i banken og fandt en brødkniv i et køkken, som hun var parat til at tage i brug.

- Jeg var overbevist om, at jeg ville blive tævet og mast op ad en væg. Det kunne være gået grueligt galt. Jeg var simpelthen bange for at blive slået ihjel.

Kort efter kom politiet hende til undsætning, og hun blev ført ud af banken iført en blå politihjelm.

3

'Stuerene, det bliver I aldrig'

I 1999 var der store problemer med en gruppe unge kriminelle i Odense-bydelen Vollsmose.

Pia Kjærsgaard, der stod i spidsen for Dansk Folkeparti og den stramme udlændingepolitik i Folketinget, sagde i den forbindelse, at i tilfælde af, at en ung anden- eller måske tredjegenerationsindvandrer gentagne gange begår kriminalitet, skulle der være mulighed for at hjemsende hele familien.

I en efterfølgende debat i folketingssalen kom daværende statsminister og S-formand Poul Nyrup med de berømte ord om Dansk Folkeparti:

- Stuerene, det bliver I aldrig.

4

I offensiven mod islam

Her ankommer Pia Kjærsgaard til dronningerunde på Amalienborg i 2001. (Foto: KELD NAVNTOFT © Scanpix)

Efter at have vundet 22 mandater ved folketingsvalget i 2001 blev Dansk Folkeparti støtteparti for VK-regeringen med Anders Fogh Rasmussen i spidsen.

Kort efter regeringsdannelsen gik Pia Kjærsgaard til angreb på islam, som hun mente var en religion med fundamentalistiske tendenser, der burde blive bekæmpet.

Det affødte voldsomme reaktioner i folketingssalen, hvor flere politikere anklagede hende for at bryde Grundloven.

Pia Kjærsgaard lancerede et angreb mod islam igen i 2010.

5

Samarbejdet med Fogh

Anders Fogh Rasmussen taler med Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, da det nyvalgte Folketing var samlet for første gang efter valget i november 2001. (Foto: KELD NAVNTOFT © Scanpix)

Den borgerlige valgsejr i 2001 markerede begyndelsen på et årelangt og tæt samarbejde mellem Pia Kjærsgaard og Anders Fogh Rasmussen, der var blevet statsminister.

Sammen fik de gennemført en markant og stram udlændingepolitik og indført en ældrecheck.

År for år lagde Dansk Folkeparti stemmer til VK-regeringens finanslove og var også med til at gennemføre skattelettelser for mange milliarder kroner.

Pia Kjærsgaard har selv omdøbt VKO-samarbejdet til 'VOK-samarbejdet' for at udstille, hvor De Konservatives plads ifølge hende var.

6

Stopper som partiformand

Pia Kjærsgaard i folketingssalen ikke længe efter, at hun har meddelt, at hun stopper som partiformand. (Foto: Nils Meilvang/Scanpix 2012) (Foto: NILS MEILVANG © Scanpix)

I 2012 overlod Pia Kjærsgaard styringen af Dansk Folkeparti til Kristian Thulesen Dahl og fortsatte som værdiordfører.

- Jeg har oplevet så mange gange, at en partiformand er gået på en dårlig måde. Enten er blevet gået, tvunget ud, eller har tabt et valg efter en kanondårlig valgkamp. Så har jeg tænkt, at det skal aldrig overgå mig, sagde hun dengang.

Kun tre år efter blev Dansk Folkeparti Folketingets næststørste parti med 37 mandater og 21,1 procent af stemmerne.

I den forbindelse sendte partiformand Kristian Thulesen Dahl en stor tak til en meget bevæget Pia Kjærsgaard.

7

Første kvindelige folketingsformand

Som Folketingets formand har Pia Kjærsgaard delt vandene. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

I begyndelsen af juli 2015 blev Pia Kjærsgaard officielt Folketingets nye formand efter en afstemning i folketingsssalen.

Hun blev dermed den første kvinde til at bestride den prestigefyldte post.

Pia Kjærsgaard kunne se tilbage på et ganske mudret forløb om formandsposten, da det i begyndelsen stod klart, at Liberal Alliance åbent krævede topskattelettelser til gengæld for, at partiet ville pege på Pia Kjærsgaard.

Det fik blandt andet Dansk Folkepartis næstformand, Peter Skaarup, til at lange kraftigt ud efter Liberal Alliance og beskylde dem for at blande poster og politik sammen.

Siden trak LA kravet tilbage, men endte med at få formandsposten i Folketingets magtfulde finansudvalg.

8

Kaldte EU en rotterede

Pia Kjærsgaard i Debatten på DR2.

I DR2-programmet 'Debatten' kaldte Pia Kjærsgaard i 2016 EU for en rotterede.

Ordene mødte kritik fra flere sider, og hun måtte efterfølgende forklare sig til Folketingets øverste ledelse, præsidiet.

Både Socialdemokratiets præsidiemedlem, Henrik Dam Kristensen, og Venstres præsidiemedlem, Kristian Pihl Lorentzen, fortalte, at de ikke var enige i sprogbrugen, men at de betegnede sagen som værende overstået.

9

'Klimatosser'

Pia Kjærsgaard holder valgtale på Christiansborg på aftenen for Europa-Parlamentsvalget. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

I kølvandet på de første exitpolls ved Europa-Parlamentsvalget for nogle uger siden holdt Pia Kjærsgaard en tale ved Dansk Folkepartis valgfest.

Her blev der både skudt mod EU, pressen og interessen for klimaet.

- Måske er det alle de - hvad er det nu man kalder dem - klimatosser. Nej alle dem, der alene går op i klima, sagde Pia Kjærsgaard i talen.

Det medførte massiv modvind, og efterfølgende uddybede Pia Kjærsgaard på Twitter, at det var 'sagt lidt i spøg'.

10

I angreb på DR

Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti har aldrig lagt skjul på deres kritik af Danmarks Radio. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Under Demokratiets Aften på DR1 i den sidste fase af valgkampen faldt det Pia Kjærsgaard for brystet, at publikum i Koncertsalen klappede efter et indslag om en kvoteflygtning, der har klaret sig godt i Danmark.

Hun mente, at DR manipulerede og nøje havde udvalgt sit publikum.

DR oplyste, at alle kunne tilmelde sig debatten gratis efter først til mølle-princippet, men det fik ikke kritikken fra Pia Kjærsgaard til at forstumme.

- Jeg synes, der var en skævvridning. Jeg er temmelig overbevist om, at man har været meget nøjeregnende med, hvem det var, der kom. Det var ikke den almindelige dansker, sagde hun til Radio24Syv.

Facebook
Twitter