Det er ikke kun i Danmark, at partierne fører valgkamp og kæmper for at samle stemmer.

Det gør de også i Grønland og Færøerne. Og selv om partierne herhjemme har travlt med deres egen valgkamp, kan de komme til at skæve mod nord, når der skal tælles til 90 mandater og sikres et nyt flertal i Folketinget efter valget.

Med et valg, der tegner til at blive særdeles tæt mellem blokkene, kan de fire mandater fra Grønland og Færøerne nemlig få afgørende betydning for, hvem der bliver statsminister.

Ifølge den seneste meningsmåling, som Epinion har lavet for DR, står de røde partier til at kunne mønstre 87 mandater. Derfor kan Mette Frederiksen (S) med opbakning fra tre af de fire nordatlantiske mandater samle et flertal bag sig.

Mette Frederiksen ser ud til at være ret sikker på tre mandater. To fra Grønland og et fra Færøerne. Det sidste mandat i Færøerne hælder til blå blok og Jakob Ellemann-Jensen, men kan også ende med gå til et parti, der peger på Mette Frederiksen, lyder vurderingen fra Færøerne.

Du kan se, hvordan partierne står i målingen i grafikken her:

Ligner sikre mandater bag Mette Frederiksen i Grønland

Længst mod nord har partierne Siumut og Inuit Ataqatigiit (IA) i mange år siddet tungt på de to grønlandske mandater i Folketinget. Faktisk siden 2001.

Siumut er søsterparti til Socialdemokratiet og lægger ikke skjul på, at partiet peger på Mette Frederiksen som statsminister.

- Vi mener, at Mette Frederiksen og Socialdemokratiets politik i forhold til Grønland er den mest hensigtsmæssige, fastslår Aki-Matilda Høegh Dam, der sidder i Folketinget for Siumut.

Hos Inuit Ataqatigiit forklarer partiets nuværende folketingsmedlem, Aaja Chemnitz, at det vil være naturligt for IA at pege på Mette Frederiksen som statsminister, når IA hører til rød blok.

- Vi vil allerhelst se Mette Frederiksen, men vi stiller nogle klare krav. Vi har ti krav, som peger på en række ting hjemme i Grønland, vi gerne vil have ændret og opprioriteret, siger hun.

Derfor er IA’s førsteprioritet, at der dannes en bred regering med røde partier efter valget, forklarer IA-politikeren.

IA og Siumut i førerposition

Søndag roste Aaja Chemnitz på Twitter Lars Løkke Rasmussen (M) for at være en stærk statsminister fra 2015 til 2019 set med grønlandske øjne.

- Spændende, at han bringes i spil og kan være kongemager, skrev IA-politikeren.

Kan I finde på at pege på Lars Løkke som statsminister?

- Sandsynligheden for, at Lars Løkke bliver statsminister, er trods alt mindre, end sandsynligheden for, at Mette Frederiksen bliver statsminister. Vi vil gerne se, hvad der sker efter et valg, og så vil vi gerne lægge vores mandat, hvor vi får mest mulig politik igennem, siger hun.

Både IA og Siumut blev de to klart største partier ved det seneste folketingsvalg i 2019. Her tegnede Aaja Chemnitz sig for flest personlige stemmer. Nemlig 5.669 af slagsen, mens Aki-Matilda Høegh-Dam med 3.475 stemmer fik næstflest personlige stemmer blandt de grønlandske kandidater. Begge genopstiller.

Analysen i de grønlandske medier, er da også, at de to politikere står stærkest i feltet af kandidater til at blive valgt ind.

- Det vil jeg helt klart sætte mine penge på, siger Trine Juncher Jørgensen, der er journalist hos avisen Sermitsiaq.

Mads Malik Fuglsang Holm, der er journalist hos Grønlands public-service station, KNR, mener også, at de to kandidater ligger godt til at blive genvalgt. Han peger på, at IA og Siumut er de to helt store partier i Grønland. Både når det drejer sig om valg til Folketinget og valg til Grønlands eget parlament, Inatsisartut.

- Det ville være overraskende, hvis det ikke bliver Aaja Chemnitz og Aki-Matilda Høegh-Dam, der kommer ind en gang til. Men man kan jo aldrig vide, hvordan det kommer til at se ud, siger han med henvisning til, at der ikke har været nogen meningsmålinger i Grønland endnu.

Begge nævner dog tidligere minister for sundhedsområdet Anna Wangenheim som en outsider, der kan overraske ved valget.

Hun stiller op for det liberale parti Demokraatit, som fik tredjeflest stemmer ved det seneste folketingsvalg.

Partiet vil ikke på forhånd pege på en statsministerkandidat.

Færøsk mandat sikrede Nyrup sejren i 98

Det er ikke første gang, at partierne i Grønland og Færøerne kan se frem til at få en nøglerolle under et folketingsvalg.

I 1998 var 176 personlige stemmer på Færøerne afgørende for, at Socialdemokratiets Poul Nyrup Rasmussen kunne fortsætte som statsminister. Det skete med hjælp fra det socialdemokratiske parti, Javnaðarflokkurin, der snuppede et mandat for næsen af det borgerlige Sambandspartiet.

Denne gang tyder meget på, at Javnaðarflokkurin sikrer sig det ene af de to mandater på Færøerne. I en meningsmåling, som mediet Kringvarp Føroya har fået lavet, ligger partiet til at få 33,7 procent af stemmerne.

- Javnaðarflokkurin står til at få et aldeles fremragende valg. De kommer til at pege på Mette Frederiksen, og så er spørgsmålet, hvad der sker med de andre partier, siger Rólant Waag Dam, der er journalist på Færøerne.

Ved det seneste valg blev både Javnaðarflokkurin og Sambandspartiet, som er søsterparti til Venstre, valgt ind i Folketinget. Men det er på ingen måde sikkert, at vi igen ser et rødt og blåt mandat på Færøerne.

Der kan nemlig opstå en situation som i 2015, hvor Javnaðarflokkurin og uafhængighedspartiet Tjóðveldi blev valgt ind.

Til Kringvarp Føroya, der er den nationale tv-kanal, siger Tjóðveldi formand, Høgni Hoydal, at partiet ikke vil binde sig på forhånd, skriver Det Færøske Nyhedsbureau.

Ifølge Rólant Waag Dam så plejer Tjóðveldi at pege på en rød statsminister.

- Historien viser, at Tjóðveldi peger på en rød statsminister. De har altid peget på en rød statsminister, og Folkeflokken peger på en blå statsminister, siger han.

Sambandspartiet: Vi skal kæmpe

Den færøske meningsmåling viser, at Sambandspartiet står til 21,8 procent af stemmerne, mens Tjóðveldi står til 18 procent.

Partiet Folkeflokken ligger lige imellem de to partier.

At der ser ud til at blive kamp om det ene af de to mandater på Færøerne hænger også sammen med, at Edmund Joensen, der er Sambandspartiets nuværende folketingsmedlem, ikke genopstiller til valget.

- Det er mange stemmer, de skal finde, som han har været garant for, siger Rólant Waag Dam.

Lagmand på Færøerne og formand for Sambandspartiet Bárður á Steig Nielsen forventer også, at hans parti skal ud og kæmpe for at beholde sit mandat uden Edmund Joensen.

- Det er ingen tvivl om, at det bliver en kamp for os, at Edmund ikke er med mere. Han har været vores mand i mange år. Vi må kæmpe til det sidste, siger Bárður á Steig Nielsen med henvisning til det tætte løb.

Han slår samtidig fast, at hans parti støtter Jakob Ellemann som statsminister.