Guide til at undgå viralt vrøvl i valgkampen: Hold øje med vreden, dr.dk.hr, og influencerne

Professor Vincent Hendricks guider til tre ting, du skal være opmærksom på, i de næste uger.

Når politikere sidder sammen med influencers som Anders Samuelsen gør med Albert Dyrlund (tv) og Mette Frederiksen (th) gør med Anna Briand, så handler det ikke nødvendigvis om politik, fortæller professor Vincent Hendricks. Det handler om at få din opmærksomhed. Og det er helt i orden, så længe du er bevidst om, at din opmærksomhed er værdifuld, siger han.

Valgplakater, foldere og debatter - det er tydeligt, at politikerne vil have dig til at stemme på dem.

Men der er mange andre steder, hvor politikerne prøver at kapre din stemme. Valgkampen er også godt i gang i de digitale lygtepæle, for politikerne er klar over, at de skal hente en stor del af stemmerne her. Derfor er nu et godt tidpunkt at blive mindet om, hvordan du sorterer i opslagene på sociale medier.

Hvordan det foregår, har vi spurgt én, der ved rigtig meget om: Vincent Hendricks. Han er professor i formel filosofi og leder af Center for Information og Boblestudier på Københavns Universitet - og så er han medforfatter til flere bøger om digital dannelse.

Her er de tre ting, han tror, der er størst sandsynlighed for, du kommer til at opleve i valgkampen:

1

Når politikere og influencere samarbejder

  • Mette Frederiksen (S) taler med youtuberne Anna Briand og Fredrik Trudslev (th.) om alt fra pyt-knappen til karakterer og demokrati. (Skærmbillede fra Socialdemokratiets kanal på Youtube) (Foto: Laura Aller Jónasdóttir P3 Nyheder)
  • Youtuberen Albert Dyrlund giver formanden for Liberal Alliance, Anders Samuelsen stød med en løgnedetektor. I beskrivelsen står der, at videoen er betalt af Liberal Alliance. (Skærmbillede fra Albert Dyrlunds kanal på Youtube)
1 / 2

Flere politikere læner sig op ad youtubere for at nå ud til deres mange følgere, som måske ikke ellers hører om dem.

- For eksempel har Mette Frederiksen lavet en hel række videoer, hvor hun sidder sammen med Anna Briand (mode-youtuber) og diskuterer, hvorvidt statsministerkandidatens kat er værdig til at komme på instagram, fortæller Vincent Hendricks.

Er der politik i det? Nej, i og for sig ikke, siger Vincent Hendricks, men der er opmærksomhed i det:

- Og i informationstidsalderen er opmærksomhed alt.

Der er nemlig så meget information at vælge imellem i dag, at din opmærksomhed er værdifuld. Det, du giver opmærksomhed, er det, du får ind. Så vær bevidst om, at det ikke kun er for underholdningens skyld, at politikerne sidder sammen med en influencer.

2

Når historien lyder for god til at være sand

  • Obama forbyder skolebørn at aflægge troskabseden, står der på den falske nyhedsside, der til forveksling ligner tv-kanalen ABC's. Historien var fuldstændig fabrikeret, men blev delt og kommenteret to millioner gange på Facebook. Skærmbillede fra abcnews.com.co.
  • Næsten en million mennesker delte historien om, at paven støttede Donald Trump. Problemet var, at det var løgn. Skærmbillede fra den falske nyhedsside WTOE 5 News, som bragte nyheden. I dag har siden skiftet nyhederne ud med historier om hunde.
  • En andet falsk nyhedsside i undersøgelsen var Denver Guardian, der her har en konspirationshistorie om Hillary Clinton. Avisen findes ikke i virkeligheden. (Foto: Nis Kielgast DR Nyheder)
1 / 3

I løbet af en valgkamp er der kamp om din holdning, og der mange, der kan have en interesse i at få dig til at mene noget bestemt. Derfor kan der være forkerte nyheder i omløb.

- Hvis du ser en politisk historie, der lyder for god til at være sand, så har du nok ret. Den er nok for god til at være sand, siger Vincent Hendricks.

Det kan også godt komme steder fra, hvor det ser ud til at være nyheder, forklarer han. De seneste år har der været flere eksempler på historier, hvor afsenderen til forveksling ligner etablerede medier, og det kan vi godt forvente at se i valgkampen i Danmark, mener professoren:

- Så står der måske 'dr.dk.hr' eller '.ru' eller noget andet i webadressen. Så skal man lige være opmærksom på, at der kan være nogen, der prøver at sælge dig en nyhed, der slet ikke er noget om, siger professoren.

Derfor er hans råd altid lige at tjekke afsenderen.

3

Når politikere taler til din vrede

  • Formanden for Nye Borgerlige taler i det her opslag til sine følgeres vrede, og det kan være for at få dem til at dele, kommentere eller like, forklarer professor Vincent Hendricks. Skærmbillede fra Pernille Vermunds Facebookprofil.
  • Positive følelser som håb, fascination, ærefrygt og sympati kan også få os til at dele og like. Her taler Uffe Elbæk (politisk leder for Alternativet) til sine følgeres håb, forklarer Vincent Hendricks. Skærmbillede fra Uffe Elbæks Facebookpprofil.
  • Opslaget fra Pelle Dragsted, der er medlem af Folketinget for Enhedslisten, vækker harme eller forargelse, som også er en af de følelser, der får en til at reagere, siger Vincent Hendricks. Skærmbillede fra Pelle Dragsteds Facebookprofil.
1 / 3

Der er bestemte følelser, som får os til at ville dele mere, end andre.

- Hvis man skriver ud på nettet: "Det er simpelthen også for galt med alle de indvandrere, der vælter ind over grænserne og tager vores marcipanbrød og vores skolekridt," så har det en tendens til at blive spredt rigtig meget, siger Vincent Hendricks.

Vrede er en af de følelser, som professoren kalder aktivitetsmobiliserende - følelser, som får os til at ville dele og kommentere. Og det kan politikere spekulere i.

- Når politikere begynder at pirke til din vrede, din forargelse eller din angst, så kan det godt være for at få budskabet til at blive spredt. Uafhængigt af, om der nødvendigvis er så meget om historien.

Er du i tvivl om, hvorvidt noget er spin eller er sandt? Så tip Detektor-redaktionen enten via Facebook eller på detektor@dr.dk.

Facebook
Twitter