Hårtab, angst og søvnmangel: Højt tempo i samfundet skaber øget mistrivsel blandt unge

Nyt studie viser, at næsten hveranden ung er ramt af mistrivsel. Forsker advarer om, at mistrivslen vil stige, hvis ikke politikerne handler nu.

23-årige Anna Børsen er blandt de unge, der kæmper med pres og mistrivsel i hverdagen. Hun fortæller, at hun i perioder har tabt håret af stress og fået angstanfald. (Foto: © Peter Langkilde, DR)

Unge skal klare sig godt i skolen, de skal have et fedt studiejob, mange venner og endnu flere likes på Instagram.

Der er så meget pres på unges hverdag, at deres mistrivsel accelererer. Det skyldes især samfundets fokus på, at de unge hele tiden skal præstere i et højt tempo.

Det viser et nyt forskningsprojekt fra Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet.

- Tempoet er mange gange forstørret. Både i skolen, men også i hverdagslivet, i fritidslivet og i aktiviteter. Og det får det til at kamme over for nogle, siger professor Noemi Katznelson, der er en forfatterne bag.

Forskningsprojektet, der er det hidtil største herhjemme om unges mistrivsel, udkommer i denne uge midt i valgkampen, hvor flere partier har fokus på unges mentale helbred.

Den nye forskning konkluderer, at mistrivsel ikke kun er knyttet til unge med en svær opvækst. I dag kan unge i alle samfundslag blive ramt.

Som en del af det fireårige forskningsprojekt, er mere end 2.000 unge blevet spurgt til deres trivsel. Svarene er repræsentative for alle unge mellem 16 og 25 år og viser det her:

  • Næsten halvdelen oplever en grad af mistrivsel.

  • Halvdelen har svært ved at leve op til deres egne forventninger til fremtiden.

  • Halvdelen føler sig presset af, at der er meget, de skal hele tiden.

  • Hver tredje oplever, at de krav, der bliver stillet til dem, er svære at leve op til.

  • hver fjerde oplever at være pressede af, at de skal se ud på en bestemt måde.

Bag tallene gemmer sig alvorlige menneskelige konsekvenser. Noemi Katznelson fortæller, at de unge beretter om, at de taber håret, ikke kan sove, oplever angst og depression og pludselige sammenbrud.

- Mange fortæller, at de løber og løber og har prøvet at tage sig sammen, indtil de pludselig kollapser og bryder fuldstændig sammen, siger Noemi Katznelson.

De fysiske symptomer kender 23-årige Anna Børsen fra Nyborg kun alt for godt. Hun læser på universitetet og fortæller, at hun flere gange har haft stress, har svært at sove og får angstanfald:

Noemi Katznelson bruger et billede af en rulletrappe, når hun skal beskrive, hvordan de unge oplever tempoet i samfundet. Rulletrappen kører ned, mens de unge skal nå til toppen.

- De har en oplevelse af, at de hele tiden skal løbe og løbe for bare at blive på stedet. Vi lever i et samfund med et skolesystem, som hele tiden har et tikkende ur. Det gør, at man skal være på, man skal lære noget til et bestemt tidspunkt på en bestemt måde.

Presset for at præstere kender Anna Børsen fra sin hverdag. Du kan høre, hvad der særligt presser hende i videoen her:

Inden forskningsprojektet begyndte, havde Noemi Katznelson en forventning om, at hun ville finde unge, der så sig selv i mistrivsel, blot fordi de havde almindelige ungdomsproblemer.

- Men på bagkanten af det her forskningsprojekt vil jeg sige, at der er ikke nogen af de unge, vi har fulgt, hvor jeg tænker, at det bare er et spørgsmål om, at de bare skal tage sig sammen, siger hun.

Hør hele Anna Børsens historie i podcasten 'Sundhedens time':

'Behov for politisk handling'

DR har spurgt samtlige politiske partier, hvad de vil gøre som det første for at forbedre trivslen blandt unge, hvis de får magten efter folketingsvalget 1. november. Du kan læse, hvad de svarer her:

Stod det til Noemi Katznelson skulle de unges mistrivsel fylde mere i debatten blandt politikerne.

- Vi bør sætte de unges mistrivsel på den politiske dagsorden. På samme måde som klimakrisen. Det bliver vi simpelthen nødt til, hvis vi skal tage hånd om den trivselssituation, vi har blandt vores unge i dag. 

Mistrivslen er et stort problem uden lette løsninger, vurderer Noemi Katznelson.

- Det er ikke sådan, at de nemme svar står i kø. Hvis vi kun gør noget ved de sociale medier, eller ændrer karakterskalaen, kommer vi ikke i mål. Desværre. Vi skal skrue på mange små og store hjul, før vi kommer det til livs.

Selvom der ikke er mange lavthængende frugter, skal der handles, mener professoren. Gør vi ikke noget, frygter Noemi Katznelson to konsekvenser.:

- De unge, der i forvejen har det svært, kommer til at få det endnu værre og endnu sværere. Vi kommer til at tabe dem endnu mere.

- Og så vil vi se stadig flere unge, som faktisk begynder at mistrives. Så jeg er alvorligt bekymret for, at vi bare kigger ind i nogle stigende tal for mistrivsel blandt unge, hvis vi ikke for alvor går ind og gør noget ved rammerne, vi har omkring ungdomslivet i dag.

Her kan du læse, om de politiske partier vil være med til at sætte tempoet ned i samfundet: