I dag marcherer danskerne for klimaet: 'Hvis vi ikke får styr på klimaet, så kan alt andet være ligegyldigt'

Klimamarch kan være nødvendig for at nå klimamål, siger klimaeksperter.

I dag holder Greta Thunberg sin første tale i Danmark ved Folkets Klimamarch i København. (Foto: Toby Melville © Scanpix)

På Christiansborg Slotsplads står flere tusind danskere samlet og klar til at marchere.

Det gør de, fordi de vil råbe politikerne op, fortæller Frederik Roland Sandby, der er medarrangør af Folkets Klimamarch København. Han er til daglig studerende og aktiv i Den Grønne Studenterbevægelse.

- Danskerne vil ikke længere finde sig i tomme løfter og manglende handling. Der kommer flere og flere rapporter og analyser, der viser, at den danske omstilling faktisk er ved at gå i stå på et tidspunkt, hvor den burde være fuldstændig i front, siger Frederik Roland Sandby.

Frederik Roland Sandby mener derfor, at politikerne skal tage ansvar og ændre deres ord til handling:

- Der bliver talt rigtig meget om klimaet, men når man ser på tallene, så er det simpelthen ikke klimaet, der bliver sat først. Det er ikke sådan, at man skal opgive alle andre politikområder, men vi er nødt til at erkende, at den her klimakrise kommer til at ændre alt. Hvis vi ikke får styr på klimaet, så kan alt andet være ligegyldigt, siger han.

Ifølge klimaekspert Katherine Richardson er det vigtigt, at danskerne går på gaden og viser deres støtte til klimaet gennem klimastrejker eller dagens klimamarch.

- Det er så vigtigt, at befolkningen viser, at de støtter op om den her dagsorden. Man kan se nu for første gang, at politikerne snakker alvorligt om klimaet – og det gør de, fordi befolkningen gerne vil have det, siger Katherine Richardson, der er professor i biologisk oceanografi på Københavns Universitet og medlem af Klimarådet.

Næsten alle partier er ambitiøse på klimaet

Sammen med 196 andre lande underskrev Danmark i 2015 Paris-aftalen. Her aftalte landene at begrænse den globale temperaturstigning til under to grader.

Men i en rundspørge, som DR Nyheder har foretaget blandt alle 13 partier ved folketingsvalget, er det alle partier med undtagelse af to, der svarer, at Danmark skal gå målrettet efter en temperaturstigning på halvanden grader frem for to. En ambition, der også er nævnt i Paris-aftalen, men ikke aftalt.

Nye Borgerlige har som de eneste ingen holdning til spørgsmålet og Stram Kurs har ikke svaret på vores henvendelser.

Ifølge Sebastian Mernild, professor i klimaforandringer og hovedforfatter på den kommende FN-klimarapport, stemmer partiernes handlinger imidlertid ikke overens med deres ambitioner:

- Kigger man på det, som de forskellige partier har lagt frem indtil videre, så er der ikke nogen af dem, der indfrier Paris-aftalen og de 1,5 grader, siger han.

Og det er bekymrende, mener Sebastian Mernild:

- Hvis vi som et rigt og meget højteknologisk land ikke er i stand til at imødegå målsætningen fra Paris-aftalen, ja så ser det svært ud for andre lande, der ikke har samme niveau, både økonomisk og teknologisk, som Danmark har.

Samme pointe lyder fra Danmarks Tekniske Universitet, hvor Kenneth Karlsson, gruppeleder ved DTU Management, sidder.

- Når vi taler CO2-reduktioner, så mener vi ikke, at 60 procent er helt nok. Det er godt på vej, men vi skal nok nærmere op på 65-70 procent for at være på rette kurs, siger han.

Derfor mener han, at Danmark og den danske klimapolitik stadig har et stykke vej endnu:

- Hvis vi forudsætter, at vi kører videre med den politik, som vi har haft indtil nu, så ser vi, at vi ender op med en reduktion på omkring 80 procent, men vi skal jo op på 100, siger Kenneth Karlsson.

Ikke ligegyldigt hvordan vi bliver CO2-neutrale i 2050

Selvom stort set samtlige partier har været ude med klimaudspil, løfter om en seriøs grøn omstilling og taler om bindende klimalove, så er det vigtigt, at politikerne bliver holdt fast på deres ord, mener Katherine Richardson fra Københavns Universitet og medlem af Klimarådet.

For selvom det lige nu, ifølge flere eksperter, er meget realistisk, at vi når et reduktionsmål på 60 procent CO2-udledning i forhold til 1990, så er det ikke ligegyldigt, hvordan vi så når hen til at blive CO2-neutrale i 2050.

Det er nemlig ikke bare nok, at vi bliver CO2-neutrale. Hvordan, vi når derhen, er også meget vigtig for den fremtidige temperatur, forklarer Katherine Richardson.

- Næsten uanset hvor hurtigt den grønne omstilling går fra nu af, er vi nødsaget til at fjerne noget af den CO2, der i atmosfæren, hvis vi skal holde os under halvanden graders stigning, siger Katherine Richardson og uddyber:

- Og jo langsommere den grønne omstilling sker, jo mere CO2 skal der suges ud af atmosfæren. Når vi så heller ikke har de teknologier endnu og heller ikke regner med, at de bliver gratis, så kan det blive en meget, meget dyr måde at håndtere omstillingen på.

Derfor mener Katherine Richardson, det er vigtigt, at både danske politikere og verdenssamfundet sætter ind omgående og får reduceret CO2-udledningen massivt:

- Jo længere vi venter, jo mere stejl skal reduktionskurven være frem mod 2050. Det er en kæmpe satsning at sige, at vi tror på nogle teknologier i fremtiden, der kan løse problemerne alene.

Facebook
Twitter