Valgkampen er skudt i gang, og de næste uger frem til valget den 1. november vil der i den grad blive snakket politik på landets tv-skærme.

I dag var absolut ingen undtagelse. Heller ikke da landets 14 partiledere mødtes til valgkampens første officielle partilederdebat.

Valget var på forhånd blevet udråbt til et "tryghedsvalg" af Mette Frederiksen, og der blev da også lagt fra land med lige præcis danskernes tryghed.

Herunder også tryghed på sundhedsområdet.

Vi mangler nemlig sygeplejersker og sosu'er, og allerede under statsministerduellen forrige uge talte Mette Frederiksen om mere løn til de ansatte i sundhedssektoren. Dog uden at nævne, præcis hvem der skulle nyde godt af det.

Det ville hun fortsat ikke, og kaldte i aftenens debat lønspørgsmålet "en del af en helhedsløsning".

Politisk ordfører i Enhedslisten Mai Villadsen erklærer sig som Mette Frederiksen enig i, at sygeplejersker og sosu'er skal have mere i løn. Og hun går gerne skridte videre.

- Vi vil også gerne give mere løn også til andre faggrupper end sygeplejerne, siger hun og peger blandt andet på pædagogerne.

'Det bliver de lette løsningers parade'

Som både tidligere stats- og sundhedsminister kommer man ikke uden om Lars Løkke Rasmussen (M), når man taler det danske sundhedsvæsen. Det gør man heller ikke, når man taler om reformpolitik - heller ikke i hans nye parti, Moderaterne.

- Vi skal omtænke sygehusvæsenet. Vi skal nedlægge regionerne, så vi kan få trimmet fedtet væk.

Han beskyldte samtidig de andre partiledere for at gå til problemerne i sundhedssektoren med hurtigløsninger.

- Det bliver de lette løsningers parade, lød kritikken.

Pia Olsen Dyhr (SF) erklærede sig enig i, at man skal træde et skridt tilbage og gentænke sundhedssystemet, og hun kom samtidig med et angreb mod de borgerlige.

Hun beskyldte dem for at glemme, at skattelettelserne betyder besparelser i det offentlige. Og det fik statsministerkandidat Søren Pape Poulsen (K) til at reagere.

- Vi er jo ikke hjerteløse mennesker. Vi vil også gerne have en sundheds- og plejesektor, der fungerer.

Jeg kan ikke forstå, at det altid skal måles på alene, hvor mange penge man bruger. Det kan jo ikke være rigtig, sagde Søren Pape Poulsen.

Hvordan hjælper vi danskerne gennem krisen?

Økonomi bliver formentlig valgkampens altoverskyggende tema. Under debatten skulle partilederne da også forholde sig til, om staten skulle hjælpe danskerne økonomisk gennem krisen.

På trods af ja'er og delvise ja'er hele vejen rundt, så var der alligevel store forskelle på, hvordan partierne vil hjælpe danskerne igennem krisen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) advarede mod, at slippe for mange penge ud i samfundet, på trods af at man blandt andet står bag varmechecken sammen med resten af de røde partier og Kristendemokraterne.

- Hvis vi pumper en masse penge ud, så risikerer vi bare, at krisen kører længere og værre. Vi bliver nødt til at tage noget tempo ud af økonomien, sagde hun.

Varmecheckens knap så elegante vej ud til danskerne blev da også påtalt af Mette Frederiksens ene modstander til posten som statsminister, nemlig Jakob Ellemann-Jensen.

- Vi skal i hvert fald ikke have flere checks, lød det.

Jakob Ellemann-Jensen mener i stedet, at man gennem en række fradrag skal hjælpe folk gennemkrisen.

Se Mette Frederiksen, da hun definerede valget som et tryghedsvalg.

Sammen med Lars Løkke Rasmussen svarede Liberal Alliances Alex Vanopslagh kun delvist ja til, at staten skulle hjælpe folk gennem krisen.

- Jeg synes, det er ærgerligt, at vi nu skal til at give danskerne en slags kviklån, fordi vi har beskattet dem så hårdt, siger Alex Vanopslagh med henvisning til den politiske aftale, der giver danskerne mulighed for at vente med at betale en del af deres el- og gasregning senere.

Han foreslår - måske ikke helt overraskende - skattelettelser, så danskerne på den måde får flere penge mellem hænderne.

Er du i tvivl om, hvor du skal sætte dit kryds, så kan du tage DR's kandidattest her: