I Solbjerg kan folketingsvalget få betydning for, om borgere skal gå fra hus og hjem

DF har meldt sig ud af togforliget. Det øger usikkerhed om ny jernbanestrækning.

I Ole Sørensens hus står det oprindelige køkken stadig. Han vil gerne skifte det, men et højhastighedstog skal måske køre gennem udestuen, og så vil det ikke give mening at bruge penge på renovering, mener han. (Foto: TVa © dr)

For nogle danskere har folketingsvalgets resultat direkte betydning for hus, hjem og privatøkonomi. Det gælder for eksempel beboerne i Solbjerg i den sydligste del af Aarhus Kommune.

I fem år har borgerne ikke vidst, om de får en jernbane med højhastighedstog som nabo, og hvor den i så fald skal gå. Og de venter stadig på svar.

Tilbage i 2014 indgik Socialdemokratiet, Radikale, SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti det såkaldte togfond-forlig, der skulle sikre timedrift mellem de store byer, så man eksempelvis kunne køre med tog fra Aarhus til København på to timer.

Det vil kræve en ny banestrækning mellem Hasselager og Hovedgård med tre mulige linjeføringer øst, vest eller midt igennem Solbjerg. Alt efter hvilken linjeføring et eventuelt projekt vil ende med, skal forskellige ejendomme væltes, og familier flytte.

Men i foråret meldte Dansk Folkeparti sig ud af forliget, og det betyder endnu større usikkerhed i Solbjerg.

Ole Sørensen vil få et tog gennem sin udestue, hvis valget falder på den centrale linjeføring, som vil gå gennem Solbjerg by.

En af de frustrerede er Thomas Andersen, som er træt af at vente. Hans ejendom ligger midt i sporet på modellen med den centrale linjeføring. Så hvis projektet bliver til noget, og hvis den centrale linje bliver valgt, er han tvunget til at flytte.

- Vi ved ikke rigtig, om vi er købt eller solgt, om vi kan blive boende eller skal herfra. Vi har ikke investeret i vores bolig i det omfang, som vi gerne vil. Alt det, vi havde tænkt at gøre ved huset, da vi flyttede ind, er sat på standby, siger han.

I januar 2018 viste Thomas Andersen TV Avisen, hvor jernbanen kan komme til at gå.

I Tiset tæt på den østlige linjeføring bor Dorte Ladefoged Dinnesen.

Hun risikerer at få toget tæt på sin naturskønne ejendom, som familien har købt for at få fred og ro.

- Det er et vakuum med en stor usikkerhed, der har varet i rigtig mange år. Det har taget mange kræfter og meget energi at kæmpe mod en eventuel højhastighedsbane, siger hun.

Hun mener, at ventetiden får samfundet til at gå i stå.

- Huse kan ikke sælges, og det folk troede var deres pensionsopsparing, ser de forsvinde, så det har omkostninger både økonomisk og på det menneskelige plan for rigtig mange, siger hun.

Dorthe Dinnesens familien har valgt at sætte huset tip-top i stand og ikke tænke så meget på, om det måske bliver svært eller umuligt at sælge.

- Jamen, det er jo vores liv. Altså vi er en familie, som skal bo og leve og trives her. Hvis ikke vi kunne komme af med huset, skulle vi finde ud af at have det godt her, så for os har det også handlet om at få et godt liv.

I januar 2018 var 819 af Solbjergs borgere samlet til stormøde med Banedanmark.

Dansk Folkeparti var med til at indgå aftalen om togfonden, der skulle sørge for hurtige tog mellem landets største byer, men i marts meddelte partiet så, at det alligevel ikke ville være en del af aftalen.

Den beslutning er transportordfører for Dansk Folkeparti Kim Christiansen glad for.

- Vi har fuldstændig opsagt den aftale. Vi synes ikke, at vi skal ud og finde ti milliarder skattekroner til at lave to nye jernbanestrækninger, som der dybest set ikke er brug for. Det skal også være realistisk, siger han.

Med Dansk Folkepartis udtræden er det altså usikkert, om togfonden kan overleve, så fremtiden afhænger af, om De Radikale, Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten får flertal efter valget.

Socialdemokratiets transportordfører Rasmus Prehn mener stadig, at der er brug for hurtigere tog til danskerne.

- Vi går ind for timemodellen, også den der går fra Hasselager til Hovedgård. Det vil vi gennemføre på den anden side af valget, hvis der er flertal for det, siger han.

Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) ønsker, at togplanerne bliver til virkelighed, altså stik imod Solbjerg-borgernes ønsker, men han forstår deres frustration.

- Jeg har stor forståelse for den uro og usikkerhed, det skaber, når et parti hopper fra en politisk aftale. Det er et enormt stort indgreb i menneskers hverdag, hvis man ikke er sikker på, om man kan blive boende, hvor man bor i dag og ikke ved, hvad der kommer til at ske.

De økonomiske forudsætninger for den såkaldte togfond er også truet. Pengene skulle nemlig komme fra beskatning af nordsøolien, men den er faldet voldsomt i pris. Det vurderer professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh.

- Ud fra en økonomisk betragtning er det meget, meget svært at forestille sig, at den her togmodel på nogen som helst måde kan blive finansieret, siger han.

Man kan enten finansiere togfonden med fremtidig brugerbetaling eller tage penge fra det samfundsmæssige råderum.

Per Nikolaj Bukh mener ikke, at der er plads i samfundsøkonomien til at finansiere en ny jernbane mellem Hasselager og Hovedgård samt en togbro over Vejle Fjord.

- Der er ikke noget, der peger på, at man har en politisk vilje til at ville investere i den her togforbindelse, siger han.

Facebook
Twitter