Indvandrere fylder i valgkampen, men stemmer sjældent: Mønsterbrydere kan gøre forskellen

Det lyder elementært, men kan rykke gevaldigt på stemmeprocenten, mener valgforsker.

Valgdeltagelsen i Brøndby plejer at være blandt de laveste af alle kommuner. Billedet er fra Brøndby Strand, hvor lige knap halvdelen af indbyggerne har ikke-vestlig baggrund.

- Når man er en del af samfundet, skal man stemme.

Citatet kommer fra Sehart Kandimir, der går med en klapvogn med sin søn på butikstorvet i Brøndby Strand. Han skal ind til den lokale grønthandler, Vestegnens Bazar, for at handle.

Sehart Kandimir er efterkommer, det vil sige barn af indvandrerforældre, og for ham er det en selvfølgelighed at gå ned i stemmeboksen, når der er valg.

Det gør ham faktisk til en mønsterbryder.

For 2660 Brøndby Strand er blandt de bydele med flest ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Og tendensen er klar: Færre i den gruppe går til stemmeurnerne, når valgdagen kommer. Sådan var tendensen ved sidste folketingsvalg i 2015.

Der er da også flere af Sehart Kandimirs venner, der ikke stemmer. Og det er ikke okay, får de at vide af ham.

- Ligeså meget som de går op i det politiske liv i deres hjemland, så skal de også gøre det her (i Danmark, red.).

Mønsterbrydere gør forskel

Den lave valgdeltagelse blandt indvandrere og efterkommere er en gammel traver af et problem.

Det viser analyserne af de seneste valg fra valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet.

Eksempelvis var der 66 procent af indvandrere med dansk statsborgerskab, der stemte ved folketingsvalget i 2015. Det er 20 procentpoint mindre end de etniske danskere.

Hvis den tendens skal ændres, er der brug for mønsterbrydere, der minder familie, naboer og venner om, at det er valgkamp, og at man skal huske at stemme.

Det lyder helt elementært, men kan faktisk rykke gevaldigt på stemmeprocenten, mener Kasper Møller Hansen, der er valgforsker på Københavns Universitet.

- At finde mønsterbrydere, der kan sprede ringe i vandet, det kan sagtens rykke på valgdeltagelse.

- Vi har set, at det kan have en stærk betydning at finde personer, som vælgerne kan identificere sig med, siger han.

Ved ikke, at der er valg

Selvom valgkampen sætter sine tydelige spor med valgplakater i lygtepælene, politikere der deler flyers ud og valgdebatter i tv, så er der mange indvandrere og efterkommere, der ikke har opdaget, at der er valg. Eller i hvert fald glemmer det igen, når valgdagen kommer.

Det mener Youssef Idiab, der selv er palæstinensisk indvandrer og valgt ind i kommunalbestyrelsen i Brøndby Kommune for Socialdemokratiet:

- Mange har slukket for deres fjernsyn. De følger ikke med, siger han.

Samtidig fortæller mange af de indvandrere, han taler med i Brøndby Strand, at de føler sig talt ned til i den politiske debat, og at de derfor er stemplet ud af alt, der har at gøre med politik.

- Når de tænder for fjernsynet, dukker der et ansigt op, som skælder dem ud og nedgør dem. Man vil ikke invitere nogen ind i sit hjem, der skælder én ud, siger han.

Lokal indsats virker

Youssef Idiab ved godt, at det kræver en ekstra indsats at nå ind til indvandrergrupperne med budskabet om at sætte et kryds på valgdagen. Men der er ét vinderargument, der plejer at trænge ind:

- Jeg siger til dem, at det er dine penge, vi politikere administrerer. Hvem sender du hen for at administrere dine skattepenge? Hvis du vil have indflydelse på, hvem der skal bestemme over dig, så skal du stemme.

Men man behøver ikke at være politiker - eller for den sags skyld kendt - for at sprede budskabet om, at vi skal stemme, mener Kasper Møller Hansen.

- Det er ikke, fordi vi skal have en masse kendisser på gaden for at sige: 'Husk at stemme'. Det er mere den lokale leder af ungdomsklubben eller sportsforeningen. Det kan flytte noget, siger han.

Facebook
Twitter