De fleste partier er enige om to ting, når det gælder landbrugets udledninger af klimaskadelige drivhusgasser.

For det første, at de skal ned, hvis vi skal nå de danske klimamål.

For det andet, at det bliver en dyr omgang.

Knap så stor er enigheden om, hvem der skal have penge op af lommerne.

Det har den seneste uge været et varmt emne i valgkampen, hvor diskussionen om hvorvidt landbruget skal betale en afgift for deres forurening eller ej splitter partierne.

Nu viser nye tal, at det vil koste skatteborgerne milliarder, hvis landbruget selv skal friholdes.

Alt i alt vil det give en ekstraregning på op mod 15 milliarder kroner om året, hvis der ikke bliver indført en drivhusgasafgift på landbruget, viser et nyt notat, som tænketanken Concito har lavet for DR.

Det svarer til 2.500 kroner per dansker om året.

- Det vil gøre det dyrere at være dansker, hvis man skal ud og finde de penge i nye skatter, siger Torsten Hasforth, seniorøkonom i Concito.

Simpelt regnestykke

Regnestykket er simpelt.

Kommer der ikke en afgift på landbruget, vil det kræve tilskud og statsstøtte at skære de fem millioner ton CO2 af landbrugets drivhusgasudslip, som et bredt flertal af Folketinget sidste år vedtog.

Det Økonomiske Råd er enige med Concito i, at danskerne kan ende med en milliardregning i den størrelsesorden, hvis der ikke kommer en afgift.

- Det bliver en betydelig regning skatteborgerne kommer til at betale, siger Lars Gårn Hansen, miljøøkonomisk vismand.

En fælles opgave

Syd for Skive mellem marker og grusveje går Rick van Heeschs rundt på sin gård.

Han er i 30'erne og iført cowboybukser og hættetrøje. Udmærket påklædning for en moderne landmand, der tilbringer det meste af dagen foran en computer.

- Robotterne klarer jo det hele, griner han og fortæller, at han for nylig fik en vabel, da han en betjente en gammeldags kost.

Sammen med sin bror har han 650 køer, som leverer 40.000 liter mælk hvert andet døgn.

Køerne går rundt i en stor åben stald, som stæreflokke flyver ind og ud af. Et par gange i døgnet går de selv over til malkerobotten, får børstet yveret og afleveret deres mælk.

Alt det kan man se. Hvis drivhusgasser var pink i stedet for usynlige, ville man også kunne se de små skyer af metan, der konstant stiger op fra køernes muler, når de bøvser.

Man ville kunne følge skyerne, når de sivede ud gennem stalden og endnu længere på deres vej ud i atmosfæren, hvor de ville lægge sig til den dyne af drivhusgasser, der allerede er derude og varmer kloden op.

Køernes metanbøvser er et af problemerne i landbruget. Men måske bliver det snart muligt for Rick van Heesch at skære en del af udledningerne derfra væk ved at bruge midlet Bovaer.

Et hvidt pulver, der blandes i foderet og får køerne til at bøvse omkring 30 procent mindre metan. Der er bare det ved det, at det ligesom alle andre teknologiske løsninger ikke er gratis.

Rick van Heesch regner med, at det vil komme til at koste ham i omegnen af 700.000 kroner om året at bruge midlet. Og den regning afviser han at kunne betale selv.

Godt nok ville han kunne finde pengene i år, hvor mælkeprisen er høj. Men han er ikke sikker på, at det vil være muligt næste år.

- Det er de danske politikere, der gerne vil have det her. Så må de også finde nogen, der vil betale regningen. Hvis man vil den grønne omstilling, så er det et fælles projekt, siger han.

- Jeg vil gerne gøre noget, men jeg vil ikke gøre noget gratis. Vi arbejder røven ud af bukserne, og så bliver vi stadigvæk jagtet rundt, siger han.

8.000 arbejdspladser

Landbruget står i dag for en tredjedel af de danske udledninger af drivhusgasser.

De sidste 12 år har udledningerne ikke bevæget sig nedad, og kigger man i Energistyrelsens årlige klimafremskrivning vil de ligefrem stige frem mod 2025.

Både Det Miljøøkonomiske Råd og Klimarådet har i flere år påpeget nødvendigheden af at få en afgift på landbruget, der vil tvinge landmændene til at nedbringe deres klimabelastning og tvinge forbrugerne til at vælge mere klimavenlige fødevarer.

Det vil være den billigste måde at omstille på, lyder deres argument, og de lægger ikke skjul på, at det vil flytte arbejdspladser væk fra landbruget.

I beregninger fra de økonomiske vismænd, der ikke før har været fremme, vil en afgift på 500 kroner per ton CO2 kunne føre til reduktion på 3,7 millioner ton CO2 - og eventuelt mere hvis pengene føres tilbage til landbruget på en klog måde.

Men en afgift i den størrelsesorden vil også føre til et tab på 8.000 arbejdspladser i landbruget og følgeerhvervene som for eksempel slagterierne, viser tallene.

Samme antal arbejdspladser opstår dog i andre dele af økonomien, understreger Det Økonomiske Råd.

Men det trøster ikke Rick van Heesch, at en afgift ikke netto koster danske arbejdspladser. For ham er det at være landmand ikke et arbejde. Det er hans liv, og et liv som hans familie har levet i generationer.

- Hvis man gør det for dyrt at drive landbrug herhjemme, så holder vi op. Så må vi tage syd for grænsen, hvor forholdene er bedre.

Men Polen har også klimaforpligtelser, som de skal leve op til. Så vil I ikke bare blive mødt af lignende krav der i løbet af få år?

- Nej, der har du fred i lidt længere tid. For der bliver man værdsat på en anden måde, siger han.

Frivillighedens vej

Interesseorganisationen Landbrug og Fødevarer er i mod en drivhusgasafgift og mener, at landbruget kan nå de nødvendige reduktioner ad frivillighedens vej.

De godtager ikke Concitos regnestykke, men anerkender, at det vil kræve tilskud og statstøtte, hvis der ikke der kommer en CO2-afgift.

- Det er ikke gratis at omstille. Det er ikke gratis at skabe et endnu mere klimaeffektivt landbrug, siger direktør Morten Boye Hviid.

Hvem skal betale det?

- Det skal landmændene, det skal virksomhederne, og samfundet skal også bidrage, siger han.

Når landbruget de sidste 12 år ikke har nedbragt det samlede udslip, hvordan skal man så tro på, at de kommer i mål med klimamålene af egen drift de næste ti år?

- Det er fordi, der sker utrolig meget nu. Og det anerkender politikerne også. Uanset om du taler med politikere, der ønsker det ene eller andet instrument, så anerkender de, at det går frem i landbruget, siger han.

En afgift, der ikke koster arbejdspladser

Socialdemokraterne lovede i sidste uge, at der vil komme en afgift på landbruget, hvis de igen kommer til magten, og den skal give reduktioner allerede i 2025.

Samme holdning har de andre partier på venstrefløjen. Men Socialdemokraterne understreger, at afgiften ikke må blive så høj, at det koster arbejdspladser, og at pengene fra afgiften skal føres tilbage til landbruget.

Hvor høj eller lav de forestiller sig, vil de først svare på efter valget, når et ekspertudvalg er kommet med sine anbefalinger.

- De fem millioner tons, som landbruget skal levere, bliver en kombination af afgift, tilskud og regulering, siger klimaminister Dan Jørgensen.

Så I er parate til at give en ekstraregning til danskerne for at dække den her CO2-reduktion?

- Ja, den grønne omstilling i Danmark kommer til at koste penge for os som samfund. En stor del af omstillingen bliver betalt af landbruget selv, men der bliver også støtte fra de offentlige kasser, siger han.

Venstre vil også have sådan en CO2-afgift, der ikke koster arbejdspladser.

Men modsat Socialdemokraterne afviser de samtidig, at den må gøre det dyrere at være dansker.

- Vi ønsker ikke, at regningen skal ende hos danskerne, og det må heller ikke betyde, at vi skærer i velfærden eller får højere skatter og afgifter, siger klimaordfører Marie Bjerre og fremfører, at Venstre netop derfor har foreslået at sælge en del af statens aktier i Ørsted.

Men spørger man økonomer, så understreger de, at salget af Ørsted-aktier heller ikke er gratis penge, der dukker op af den blå luft og finansierer den grønne omstilling.

- Det er jo også danskernes penge, og hvis man sælger, så går staten glip af de fremtidige indtægter som Ørsted kunne indbringe. Det er ikke gratis penge, siger Ulrik Beck, der er cheføkonom i Kraka.

Køerne får skylden

På gården i Skive følger Rick van Heesch med i de politiske diskussioner.

Han er med på, at der skal findes reduktioner i landbruget, fordi det nu engang er det, som branchen er blevet enige om.

Men hvis han skal være helt ærlig, så synes han det er uretfærdigt, at man skal betale for en kos bøvser.

- Det er den sorte energi - bilerne, flyvemaskinerne og lastbilerne - der har skabt den her debat om klimaet. Men det er mine køer, der får skylden, siger han.