Kun 5 ud af 100 indbrud opklares: DF kræver fordobling af betjente til opgaven

De Konservative og Socialdemokratiet ønsker også flere politifolk til at bekæmpe indbrud, men vil ikke sætte tal på.

Dansk Folkepartis gruppeformand Peter Skaarup vil have flere betjente til at opklare indbrud. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

’Totalt utilfredsstillende’.

Det er meldingen fra Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, efter at en ny opgørelse lavet af DR Nyheder på baggrund af tal fra Rigspolitiet viser, at 95 procent af alle indbrud i Danmark mellem 2011 og 2018 aldrig er blevet opklaret.

Samtidig oplyser Rigspolitiet nu, at de bruger langt færre mandetimer til at opklare indbrud end for fem år siden: Hvor der i 2014 var 341 politibetjente, opgjort som årsværk, beskæftiget med at opklare indbrud, er det tal år for år blevet mindre. I 2018 var tallet 220 betjente.

Men nu skal antallet fordobles, lyder det fra Dansk Folkeparti. Så allerede fra næste år skal 440 betjente opklare indbrud, fastslår Peter Skaarup, som vil stille kravet i forbindelse med efterårets forhandlinger om et nyt politiforlig.

- Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at opklare indbruddene, og det kræver mandskab, siger gruppeformanden og erklærer sig klar til at bruge over 100 millioner kroner på de ekstra betjente til indbruds-opklaring.

Forslaget er en del af en ny indbrudspakke, som Dansk Folkeparti nu lancerer.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) erklærer sig enig i, at flere betjente fremover skal hellige sig arbejdet med at opklare indbrud, end det er tilfældet i dag. Men han vil ikke - som Dansk Folkeparti - sætte konkret tal på.

- Det synes jeg ikke, at jeg seriøst kan gøre. Det kommer an på det samlede billede af kriminalitet, som vi skal bekæmpe. Jeg tror ikke, at borgerne vil tilgive os, hvis vi render og opklarer indbrudskriminalitet, og så ikke kan sætte fuld fokus på for eksempel mulige terrorhandlinger eller anden kriminalitet, hvor man skyder i gaden, siger Søren Pape Poulsen.

Den konservative justitsminister og partiformand mener derfor, at flere betjente i korpset totalt set er nødvendigt. På den måde vil han undgå, at andre former for kriminalitetsbekæmpelse ikke bliver nedprioriteret, selvom flere betjente skal opklare indbrud.

Rigspolitiet mener, at de færre mandetimer brugt på indbrudsopklaring hænger naturligt sammen med, at antallet af indbrud er faldet markant de senere år. Fra 93.000 til 55.000 på syv år.

I samme årrække har politiet opklaret et lavere antal indbrud: Fra 4.900 til 2.500. Opklaringsprocenten er altså ikke blevet bedre, og derfor har det været meget forkert at bruge mindre tid på at opklare indbrud, mener Dansk Folkeparti.

- Det overrasker mig, fordi indbrud er sådan en alvorlig ting for borgerne. Derfor må vi have flere politibetjente til at tage sig af opklaring. Jeg synes jo allerede, at politiet kan omprioritere nu og sætte flere kræfter af til det, siger Peter Skaarup.

S vil også have flere til at opklare

Også Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen, fastslår, at antallet af betjente, som beskæftiger sig med indbrud, skal øges.

- Medarbejderressourcer betyder noget. Ikke mindst, når det handler om opklaring af indbrud og at samle alle de puslespilsbrikker, som sporsikring jo er. Det kræver altså medarbejdere, og derfor er det helt forkert at skære på det her, siger Trine Bramsen.

Hun vil dog heller ikke konkretisere, hvor mange ekstra betjente, der skal opklare indbrud.

- Jeg mener, at dette først og fremmest handler om resultaterne. Det handler om at få flere indbrudstyve bag lås og slå og allerhelst få endnu færre indbrudskriminelle. Derfor skal vi kigge på, hvad der har størst effekt, siger retsordføreren og nævner ny teknologi som nummerpladescannere ved grænsen som et effektivt redskab.

- Men der er ikke nogen tvivl om, at det også handler om medarbejdere. Men det er bare svært at sætte tal på, før man har haft en grundig snak med politiet om det, lyder det fra Trine Bramsen.

De Radikale: Regeringen, DF og S bærer skylden

Det Radikale Venstres retsordfører, Lotte Rod, mener også, at politiet skal bruge flere ressourcer på at opklare indbrud. Hun mener dog, at problemet skal løses ved at skære ned på politiets indsats ved grænsen.

- Helt almindelige danskere betaler prisen for grænsekontrollen, fordi Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og regeringen har bestemt, at betjentene skal stå nede på grænsen. Det giver mindre tryghed for almindelige danskere, som så ikke kan få fat på politiet, når de har brug for dem.

Blandt andet Dansk Folkeparti mener, at den nuværende grænsekontrol er en vigtig del af indsatsen for at bekæmpe indbrud, da man derved kan fange udenlandske tyvebander. Men det synspunkt er den radikale retsordfører ikke enig i.

- Vi synes, at politiet skal have lov til at arbejde der, hvor de selv synes, at det giver mening. Det ville være meget bedre, at betjentene kom hjem for at hjælpe indbrudsramte danskere, lyder det fra Lotte Rod.

Radikale Venstre ser ikke behov for at øge antallet af nye betjente yderligere i efterårets forhandlinger.

- Politik er en prioritering. For os er det vigtigste, at vi får flere pædagoger i vores daginstitutioner og flere lærere i skolen. Problemerne med indbrud kan løses ved at prioritere klogere.

Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, kalder det 'enormt positivt', at Dansk Folkeparti vil tilføre politiet flere ressourcer. Han vil dog ikke tage stilling til DF's konkrete forslag om at fordoble antallet af betjente, der skal opklare indbrud.

- Men jeg har en klar forventning om, at der vil ske en fortsat udvidelse af den danske politistyrke i den nye aftale, som vi også har set over de seneste fire år, siger han.

DF vil fordoble straf

Dansk Folkepartis indbrudspakke indeholder en række andre tiltag. Deriblandt indrejseforbud for udenlandske kriminelle og hårdere straffe.

Partiet kræver en fordobling af strafferammen fra de nuværende seks til 12 år. Og samtidig skal indbrudskriminelle altid have ubetinget fængselsstraf, foreslår Dansk Folkeparti.

Netop de to forslag blev lanceret af Søren Pape Poulsen op til sidste folketingsvalg. Men efter han er blevet justitsminister, har han lagt forslagene tilbage i skuffen. Og det er fatalt, mener Dansk Folkeparti, som vil prøve at få forslagene gennemført efter folketingsvalget.

Facebook
Twitter