Kurdisk far nægter at forlade Sjælsmark: 'Vi er i livsfare. Vi kan ikke vende tilbage'

Mor, far og børn fra Iran har fået afslag på asyl, men rejser ikke hjem.

141 børn lever i dag med deres forældre på en nedlagt kaserne i Nordsjælland.

Familierne har fået afslag på asyl, men de forlader ikke Danmark, selvom myndigheder og politikere gerne ser, at de frivilligt rejser hjem til de lande, de kommer fra.

I den nye DR-dokumentar "Børnene på Sjælsmark" fortæller flere af børnene om et liv på udrejsecenteret, hvor fremtiden er uvis, og hvor livet gør så ondt, at det påvirker humøret, venskaberne og søvnen.

Og her i valgkampen melder flere partier sig nu klar til at ændre forholdene på Sjælsmark i håb om at give børnene et bedre liv.

Men hvorfor rejser forældrene ikke hjem?

- Vi er i livsfare, så vi kan ikke vende tilbage, siger familiefar Jawhar Ramazani, der bor på udrejsecenter Sjælsmark sammen med sin kone og børnene Husam på otte år og Hadis på 11 år.

Børnene fortæller om deres liv i videoen i toppen af artiklen.

8-årige Husam spiller bold i et rum på Udrejsecenter Sjælsmark i Nordsjælland.

Ankom med de store flygtningestrømme

Familien kommer fra det nordlige Iran, hvor børnene også er født.

For fire år siden kom de til Danmark med de store flygtningestrømme i 2015. Her søgte de om asyl.

- Vi er kurdere fra Iran, og vi har boet i Iran, men kort sagt har vi altid været en undertrykt gruppe, fortæller faderen Jawhar Ramazani i DR-dokumentaren.

I tre et halvt år har familien boet i Danmark.

Noget af tiden har de boet på et asylcenter i Frederikshavn, men de sidste to år har familien boet på Sjælsmark, fordi de i november 2016 fik endeligt afslag på asyl og ikke samarbejder med myndighederne om hjemrejse.

Både Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet har afvist, at familien skulle være forfulgt og derfor skulle have behov for beskyttelse.

Faderen ved, at det påvirker børnene at bo på udrejsecenteret, som i hans øjne minder om et fængsel eller et militærområde med pigtrådshegn.

DR's dokumentar om Børnene på Sjælsmark bliver sendt i aften på DR1 klokken 20.45. Du kan også se dokumentaren her på DRTV: Børnene på Sjælsmark

- Det er hårdt for hjerne, krop og sjæl. Vi er trætte af det her liv, siger Jawhar Ramazani.

Men han føler ikke, at familien kan vælge at vende tilbage til Iran - også selvom det presser familien at være afviste asylansøgere og bo på udrejsecenteret.

- Vi har valgt det her liv for vores børns skyld, siger han.

Børnene går til hverdag i almindelig folkeskole uden for centeret.

Forældrene til Hadis og Husam mener, familien vil være i livsfare, hvis den vender tilbage til Iran. Foto: DR

Ikke muligt med tvangsudsendelse

Familierne på udrejsecenter Sjælsmark har alle fået afslag på deres ansøgninger om asyl i Danmark.

Men på trods af det rejser hovedparten ikke frivilligt hjem.

Nogle familier sender danske myndigheder hjem under tvang - såkaldte ledsagede udrejser, hvor folk risikerer at blive udsendt med politi, håndjern og ble på, hvis det er påkrævet for, at udsendelsen kan lade sig gøre.

Det gælder i visse tilfælde folk, der kommer fra Afghanistan, som nogle gange accepterer at tage imod egne statsborgere, som bliver udsendt med tvang fra Danmark.

Men ikke alle lande tager imod egne statsborgere, hvis de er blevet udsendt med tvang.

Det gælder blandt andet Iran, Irak og Kuwait, og på Sjælsmark bor der mange børn fra netop disse lande - i alt 85 børn.

Tager kun folk, der kommer frivilligt

DR har forsøgt at få den iranske ambassade til at svare på, hvorfor landet ikke tager imod egne statsborgere, som bliver udsendt af Danmark med tvang.

I et brev svarer ambassaden, at Iran er i dialog med danske myndigheder, og at de accepterer alle statsborgere, der rejser hjem frivilligt. Men der er ikke noget konkret svar på, hvorfor landet ikke ønsker at tage imod tvangsudsendte.

Det kan der være flere grunde til, siger Thomas Gammeltoft-Hansen, professor i flygtningeret på Københavns Universitet.

- Politisk kan man have det sådan, at man ikke ønsker at se bestemte grupper vende tilbage. Det er politiske dissidenter og etniske mindretal, lyder det fra professoren.

- Et andet ellement kan handle om at prøve at sikre egne borgeres værdighed. At man ikke ønsker at se folk komme tilbage med politieskorte eller med håndjern, tilføjer han.

Danske myndigheder forsøger at få aftaler i stand med myndighederne i de 12 fastlåste lande om, at de skal tage imod deres egne statsborgere, når danske myndigheder udsender dem under tvang.

Men ifølge professoren sker der ikke store fremskridt i forhold til de lande, som er vigtigst for Danmark at få aftaler med - for eksempel Iran.

Facebook
Twitter