Lang næse til Pape: Ungdomsdomstol ignorerer krav om hurtig afstraffelse

Kun i én ud af mere end 150 sager har en ung kriminel fået hurtig straf.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har i flere omgange talt om, at unge kriminelle skal afstraffes hurtigt og vaske brandbiler, feje fortove og rydde op efter hærværk, men det er foreløbig ikke sket. (Foto: Poul Sørensen © DR)

Stik imod de politiske krav til en ny ungdomsdomstol undgår kriminelle unge at få et hurtigt rap over nallerne med en såkaldt straksreaktion.

Et af de bærende elementer i aftalen om det omdiskuterede ungdomskriminalitetsnævn, der på en nytænkende måde skal hjælpe unge ud af en kriminel løbebane, er en opdragende og hurtigt afviklet straf.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har igen og igen talt om, at de kriminelle unge lynhurtigt skal afstraffes og sendes ud for at vaske brandbiler, feje fortove eller rydde op efter det hærværk, de selv har begået.

Men knap et halvt år efter at ungdomsdomstolene er begyndt at arbejde, må Søren Pape Poulsen sande, at de kriminelle unge slet ikke får et hurtigt rap over nallerne.

Kun i én ud af mere end 150 sager, der er gået igennem nævnet siden 1. januar, er en ung kriminel blevet pålagt en såkaldt straksreaktion. Den bestod i, at den unge skulle deltage i et møde med en konfliktmægler.

Det viser en aktindsigt, som DR Nyheder har fået i alle ungdomskriminalitetsnævnets sager fra 1. januar til 30. april.

Nævnet har ikke ønsket at svare på, hvorfor straksreaktionerne nærmest ikke er taget i brug trods de politiske intentioner om hurtig afstraffelse.

- I forbindelse med udskrivelse af folketingsvalg er det fast praksis, at embedssystemer udviser tilbageholdenhed i sager, som enten er af politisk karakter eller vedrører væsentlige administrative beslutninger, lyder det i en mail fra nævnet.

Nedenfor kan du se et klip, hvor justitsminister Søren Pape Poulsen (K) fortæller om vigtigheden af, at kriminelle unge afstraffes hurtigt.

Tilbage i begyndelsen af april fremgik det af et svar til Folketinget fra Justitsministeriet, at størstedelen af de afgjorte sager i nævnet dengang var endt med, at den unge blev sluset ind i et forbedringsforløb.

Et sådant forløb kan indebære, at barnet eller den unge forpligtes til at deltage i behandling for hashmisbrug, eller at der stilles krav om, at den unge færdiggør folkeskolen.

DF: Sender et slapt signal

Dansk Folkepartis gruppeformand og formand for Retsudvalget, Peter Skaarup, er overrasket over, at ungdomskriminalitetsnævnet ikke i højere grad har benyttet sig af muligheden for at sætte ind med en straksreaktion.

- Når det indgreb ikke kommer straks, sender det et løsere og slappere signal. Vi har brug for at sende skarpe signaler over for de helt unge kriminelle, siger Peter Skaarup.

Dansk Folkeparti havde gerne set, at politikerne i stedet for at indføre en ungdomsdomstol sænkede den kriminelle lavalder til 12 år.

- Bestemte vi, så havde vi sænket den kriminelle lavalder i stedet for den her afart af en løsning. Men når nu det var den, man kunne blive enige om, må vi arbejde på at få den til at være så håndfast som muligt, så unge kriminelle får respekt. Og her er det vigtigt, at der kommer en reaktion prompte, siger Peter Skaarup.

Oprindeligt var det også Søren Pape Poulsens politik at sænke den kriminelle lavalder. Han gik sågar til valg på indføre det i 2015 sammen med resten af den borgerlige blok.

Men Søren Pape Poulsen erkendte, efter at have fået posten som justitsminister, at han var blevet klogere af at tale med forskellige eksperter på området og begik dermed et løftebrud.

Før De Konservative blev indlemmet i regeringen, tordnede Pape ellers mod daværende justitisminister Søren Pind (V) og advarede ham imod at begå netop løftebrud.

Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, afviser at sænke den kriminelle lavalder, selvom ungdomsdomstolene ikke arbejder efter hensigten.

- Det her får mig overhovedet ikke til at genoverveje muligheden for en sænkelse af den kriminelle lavalder. Det her er et forsøg på en håndholdt indsats, der er tilpasset den enkelte unge, så vi kan få vedkommende på rette spor. Det er jeg helt sikker på kommer til at virke, siger han.

Ifølge Preben Bang Henriksen kan en forklaring på de manglende straksreaktioner være, at det ifølge ham er kommunerne, der skal indstille til nævnet, at de unge eksempelvis skal vaske brandbiler.

- Alt det forarbejde har man ikke været klar over eller fået udført. Så det er helt klart min forventning, at når systemet kommer bedre op at stå, så kommer der flere straksreaktioner, siger Preben Bang Henriksen.

Pape: Vi skal bruge hele værktøjskassen

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) ryster ikke på hånden trods den træge start med at få afstraffet kriminelle unge prompte.

- Så er der til gengæld lavet en række forbedringsforløb, og det er bare dejligt, at man på kun fem måneder er kommet igennem så mange sager, siger han.

Men er du tilfreds med én straksreaktion ud af over 150 sager?

- Nu skal vi selvfølgelig bruge alle værktøjer, vi har fået i den her aftale, men jeg er da rigtig glad for, at man på kun fem måneder er kommet så godt i gang og har sat en masse forbedringsforløb i gang. Det er jo det, det handler om. At de unge skal ud af kriminalitet.

Men du har igen og igen talt om, at de her kriminelle unge skal afstraffes hurtigt og konsekvent. Det bliver de jo ikke. Skal man tænke i andre baner nu?

- Vi har hele værktøjskassen. Det er kun fem måneder, det har kørt. Men jeg opfordrer selvfølgelig til, at man bruger hele værktøjskassen, siger justitsministeren.

Han afviser at imødekomme Dansk Folkeparti og genoverveje en sænkelse af den kriminelle lavalder.

- Hvis man gør det, siger man også ja til, at børn kan sættes i fængsel. Det er passende med en kriminel lavalder på 15. Og så har vi lavet forløb til de 10-14-årige, hvor man laver en mere forebyggende indsats, men også med mulighed for straksreaktioner, siger Søren Pape Poulsen.

Ungdomskriminalitetsnævnet har tidligere fået omfattende kritik for at minde for meget om et retssystem for voksne, selvom målgruppen er børn.

Børnerådet har blandt andet kaldt det "en nedsættelse af den kriminelle lavalder ad bagdøren".

Det går ellers den rigtige vej med ungdomskriminaliteten, der igennem flere år er raslet ned. Ifølge regeringen findes der dog fortsat en meget hård kerne af kriminelle blandt de 10-17-årige.

En rapport fra Justitsministeriet har vist, at en tredjedel af de mest kriminelle unge mellem 10 og 17 år i en ungdomsårgang er indvandrere eller efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande.

Samme rapport viste også, at den mest kriminelle gruppe af de unge kun udgør én procent af hele ungdomsårgangen – til gengæld tegner den ene procent sig for 44 procent af al straffelovs-kriminalitet begået af årgang 1996, da de var mellem 10 og 17 år.

Justitsministeriet vurderer, at der årligt vil gå 40 børn i alderen 10-11 år og 700 unge i alderen 12-17 år igennem ungdomskriminalitetsnævnet.

Facebook
Twitter