Løkke lover velfærd for 69 milliarder: Men danskerne vil ikke opleve et løft

Danskerne vil ikke opleve et bedre serviceniveau, påpeger økonomer.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kickstartede i går valgkampen med at afgive det, han selv betegnede som et ret højtideligt velfærdsløfte:

- Venstre vil give et løft i velfærden på i alt 69 milliarder kroner frem til 2025.

69 milliarder kroner lyder umiddelbart af meget, men set fra den enkelte borgers synspunkt rækker de mange milliarder faktisk kun til at fastholde status quo i velfærden, påpeger flere økonomer.

- Set fra den enkeltes synspunkt vil der ikke ske en forøgelse af serviceniveauet. Det vil være det samme, som vi kender i dag, siger Bo Sandemann Rasmussen, der økonomiprofessor ved Aarhus Universitet.

- Man skal som borger ikke få julelys i øjnene og tænke, at nu kommer serviceniveauet til at stige helt enormt. Men man slipper umiddelbart for at niveauet forringes, istemmer Niels Storm Knigge, der er senioranalytiker i tænketanken Kraka, og tilføjer:

- Hvis man skulle lave et løft af velfærden, så skulle man umiddelbart sætte flere penge af, end det Løkke taler om. Pengene rækker umiddelbart kun til at forhindre forringelser i serviceniveauet.

Idéen i Løkkes velfærdsløfte er at sætte flere penge af til velfærd i takt med, at der kommer flere børn og ældre, som får behov for pasning og pleje. Det kaldes også "det demografiske træk". Hvis der ikke afsættes flere penge, vil velfærdsniveauet falde. Så selvom Løkke afsætter mange milliarder, vil det ikke nødvendigvis give mere velfærd til den enkelte.

- Løkke sørger for, at udgifterne med det her udspil kommer til at stige i takt med, at der kommer flere børn og flere ældre, så udgiften per borger holdes konstant, siger Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom i tænketanken Cepos.

Økonomerne kritiserer samtidig Venstre for at få velfærdsløftet til at lyde større ved at lægge tallene for hvert enkelt år frem mod 2025 sammen for at nå op på 69 milliarder kroner. Reelt vil der være tale om et løft på 20,5 milliarder kroner i 2025, påpeger økonomerne i Berlingske.

Økonom: Det er et løft i forhold til Venstres tidligere politik

Det er ikke decideret forkert, når Løkke kalder sit velfærdsløfte for et velfærdsløft - for der afsættes en hel del flere milliarder kroner til velfærd, end der ellers var lagt op til.

Men pengene dækker alene befolkningsudviklingen, så borgerne kommer alt andet lige ikke til at mærke noget velfærdsløft, lyder konklusionen.

Til gengæld er der tale om et velfærdsløft i forhold til det, Venstre tidligere har sat danskerne i udsigt, påpeger Mads Lundby Hansen:

- Sidst gik han til valg på offentlig nulvækst, så der skulle tilføres nul kroner til den offentlige sektor. Og i VLAK-regeringen har målsætningen været en vækst i det offentlige forbrug på 0,3 – 0,4 procent.

Venstres nye velfærdsløfte lægger op til en vækst i det offentlige forbrug på 0,65 procent - hvilket ifølge Finansministeriets udregning svarer til at imødekomme de øgede udgifter ved de demografiske træk. Det er altså cirka en fordobling af trekløverregeringens mål.

V og S ligger nu på linje

Med velfærdsløftet lægger Venstre sig nu op ad Socialdemokratiet, når spørgsmålet falder på velfærd.

- Deres overordnede plan er også at følge det almindelige demografiske træk. Så Venstre og Socialdemokratiet ligger nu på linje i de her udmeldinger, siger Niels Storm Knigge fra Kraka.

Og begge partier vil bruge det såkaldte økonomiske råderum til at finansiere de øgede velfærdsudgifter frem mod 2025.

- Råderummet er et udtryk for, hvad vi forventer, at der vil være af penge. Vi ser også typisk, at beregningerne bliver revideret løbende, siger Bo Sandemann Rasmussen.

Mens flere af de andre røde partier ønsker at bruge flere penge på velfærd, afviser de blå partier det blankt.

Løkkes nuværende regeringspartnere i Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er lodret uenige i at bruge råderummet på øget offentligt forbrug. De vil hellere bruge pengene på skattelettelser.

Herunder fortæller DR Nyheder politiske korrespondent Christine Cordsen, hvad det økonomiske råderum dækker over:

Facebook
Twitter