Løkke vil barbere 1.600 kroner af kontanthjælpen, hvis du ikke taler godt nok dansk

For at få fuld kontanthjælp skal man tale "et operationelt dansk", lyder forslaget.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil give ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på kontanthjælp "et skub" mod arbejde og uddannelse ved at skære ydelsen med 1.600 kroner, hvis man ikke taler et godt nok dansk. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

- Man skal have et kærligt skub og ud og arbejde.

Sådan siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) om de cirka 35.000 arbejdsløse ikke-vestlige indvandrere, der lige nu er på kontanthjælp.

For at give dem endnu et incitament til at lære dansk og komme i arbejde eller uddannelse foreslår Venstre at skære 1.600 kroner af kontanthjælpen, hvis man ikke taler dansk "på et operationelt niveau".

En enlig kontanthjælpsmodtager med et barn modtager i dag 15.200 kroner før skat. Det vil falde til cirka 13.600 kroner, hvis vedkommende ikke opfylder danskkravet.

- Vi har et kæmpe uløst historisk problem, som ingen rigtig har gjort noget ved: Der sidder rigtig mange med ikke-vestlig baggrund på kontanthjælp, og nogle af dem har været fastlåst på kontanthjælp i rigtig, rigtig mange år. Vi vil gerne bruge de gode tider til at give dem et lille skub, siger Lars Løkke Rasmussen.

Af de 35.000 ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på kontanthjælp har godt 3.000 - heraf 2.300 kvinder - været i kontanthjælpssystemet i 10 år eller mere.

Kommuner skal give gratis danskundervisning

Danskkravet skal træde i kraft den 1. januar 2021. Året før - fra den 1. januar 2020 - skal kommunerne visitere alle kontanthjælpsmodtagere for at finde ud af, om de taler godt nok dansk.

- Vi kan jo ikke komme til kvinder, der har været på kontanthjælp i mere end 10 år og har fået lov til at passe sig selv, og så sige til dem: "Hvis ikke du kan tale dansk i morgen, får du ikke din kontanthjælp", siger Lars Løkke Rasmussen og tilføjer:

- I løbet af 2020 skal de have gratis danskundervisning, og den 1. januar 2021 skal man så gerne kunne tale et operationelt dansk. Man skal ikke kunne tale dansk til perfektion for at kunne begå sig på arbejdsmarkedet, men noget skal man kunne.

Danskkravet vil svare til det, der i dag kræves for at få danskbonus på 1.600 kroner, når man modtager den lavere integrationsydelse.

- Det er jo ikke med den målsætning, at man så fortsat skal være på fuld kontanthjælp – det er med målsætningen om, at man så skal ud og arbejde, siger Lars Løkke Rasmussen.

Løkke: 'Der ligger en kæmpe gevinst i det her'

Får kommunerne flere penge til at visitere alle kontanthjælpsmodtagere og give gratis danskundervisning?

- Det skal vi jo drøfte med kommunerne. Men det bør jo ikke være nogen stor opgave. For allerede i dag er det sådan, at hvis du er på kontanthjælp, så er det kommunens opgave at sørge for, at du ikke bliver ved med at være på kontanthjælp, siger Lars Løkke Rasmussen.

Men det er vel ikke helt billigt at visitere over 35.000 mennesker?

- Altså, det er jo ikke særligt kompliceret at tage en samtale med en kontanthjælpsmodtager og så lægge øre til, om vedkommende kan et operationelt dansk eller ej.

- Og så skal man jo bare tænke på den kæmpe gevinst, der ligger i det her: For hver gang vi øger beskæftigelsesfrekvensen blandt ikke-vestlige indbyggere med en procent, så har vi 1,25 milliarder kroner direkte ind på bundlinjen til at lave mere velfærd for. Så der er også penge i det her.

- Men det vigtigste for mig er det moralske: Vi kan ikke have et system, hvor man er på passiv overførselsindkomst i mange, mange år uden at lære vores sprog, siger Lars Løkke Rasmussen.

Løkke: Det er en god barndom at have arbejdende forældre

I Lars Løkke Rasmussens seneste fire år som statsminister er der flere gange blevet skruet på ydelserne med det formål at få flere i job og uddannelse.

Kort efter Løkke i 2015 havde genindtaget Statsministeriet, blev de blå partier enige om at indføre den noget lavere integrationsydelse, som man får i stedet for kontanthjælp, hvis man ikke har opholdt sig i Danmark i mindst syv ud af de seneste otte år. Modtagere af integrationsydelsen kan få et dansktillæg på cirka 1.600 kroner, hvis de består en danskprøve.

I 2016 trådte kontanthjælpsloftet så i kraft. Det sætter et loft over, hvor meget man kan modtage i ydelser fra det offentlige, og det er blevet voldsomt kritiseret af især venstrefløjen for at være skyld i, at 64.500 børn nu lever under den relative fattigdomsgrænse.

Risikerer man ikke med det her danskkrav, at der kan komme nogle børn i klemme, som presses ud i yderligere fattigdom?

- Det største socialpolitiske fremskridt, vi har lavet i den her valgperiode, det er, at tusindvis af børn, der før havde forældre, der gik på kontanthjælp, nu har forældre, der står op og går på arbejde eller uddanner sig.

- Det er ikke nogen god barndom, at ens forældre fastholdes på passiv forsørgelse. Det er god barndom at have forældre, der kommer ud i resten af samfundet og arbejder, siger Lars Løkke Rasmussen.

Facebook
Twitter