Mads skal stemme for første gang: Jeg prøver at lukke mine forældres holdninger ude

Fire ud af fem unge lægger deres stemme i samme blok som forældrene.

Hvad fatter (eller mutter) stemmer, er altid det rigtige.

Det er en påstand med en hel del sandhed i, for unge vælgere er i høj grad påvirket af forældrenes politiske orientering, når de går ind i stemmeboksen.

- Ved valget i 2015 kunne vi se, at 80 procent af vælgerne under 25 år stemte på et parti i samme blok som deres forældre, fortæller Rune Stubager, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.

Og 30 procent nøjes ikke med at placere deres kryds i samme blok, men også ved samme parti som en af forældrene.

Vil danne sit eget indtryk

Den gruppe hører 18-årige Mads Nissen Hvid ikke til. Han lægger - modsat begge forældre - sin stemme i rød blok.

- Jeg prøver at lukke mine forældres holdninger ude og danne mit eget indtryk, siger Mads, der er en del af P3's vælgerpanel bestående af førstegangsvælgere og altså skal afgive sin første stemme til et folketingsvalg den 5. juni.

Der bliver talt om politik over middagsbordet i Rudkøbing, og Mads ved godt, hvad forældrene stemmer, men det har altså ikke fået ham til at kigge i samme retning.

- Min forståelse af samfundet og mit syn på det er helt klart anderledes end mine forældres. Jeg lytter til, hvad de synes, og vi er enige om rigtig mange ting, men jeg forsøger at danne mig mit eget indtryk, siger Mads Nissen Hvid.

- Jeg er jo ikke vokset op med samme værdier og holdninger, som de er opdraget med af deres forældre.

Du kan høre Mads og flere andre førstegangsvælgeres tanker om, hvor meget de bliver påvirket af deres forældre, i P3-podcasten "Den daglige dosis":

Politiske generationer

Mads Nissen Hvid går altså imod den tendens, der var ved valget i 2015. Altså at de fleste unge landede i samme blok som forældrene.

Men det er ikke kun det biologiske ophav, der har indflydelse på, hvor unge sætter krydset, understreger professor Rune Stubager.

- Førstegangsvælgere har i sagens natur ikke prøvet at stemme før, så de har ingen fast vane eller præference for et bestemt parti. Derfor er de mere påvirkelige i forhold til, hvad der fylder ved det enkelte valg, siger han.

Det kan altså godt betale sig for de politiske partier at satse hårdt på at vinde dagsordenen hos de unge vælgere. Og ikke kun i forhold til det nært forestående valg.

- Det sætter spor over tid, for man kan se, at der er politiske generationer, hvor de, der er vokset op i samme tidsperiode, opfører sig nogenlunde ens i forhold til, om de stemmer rødt eller blåt, siger Rune Stubager og nævner 1968-generationen som et klart eksempel på en rød generation og yuppie-generationen fra 1980'erne som eksempel på en blå generation.

Fra far til søn

20-årige Jonas Stiller er også en del af P3's vælgerpanel og lander formentlig i samme politiske blok som sin far.

Det er i høj grad på grund af det fag, de begge dyrker.

- Min far er hobbylandmand, og jeg vil gerne være landmand, så det er meget i den retning, vi er orienteret rent politisk. Dem, vi stemmer på, må gerne gøre noget godt for det arbejdende folk på landet. Der er min far og jeg ret ens, siger Jonas Stiller, der kommer fra Brovst og går på Nordjyllands Landbrugsskole.

Men Jonas Stiller har ikke besluttet sig 100 procent for, hvad han vil stemme den 5. juni.

Faktisk er han en lille smule mere usikker på, hvad han vil stemme, end da valgkampen begyndt, for det fyger ifølge den 20-årige nordjyde med luftige politikerløfter, som kan forvirre en førstegangsvælger.

Derfor kommer der her en klar opfordring fra den kommende landmand til de politikere, der går til valg.

- Jeg lægger vægt på, at de har fakta bag, når de siger, hvad de gerne vil gøre i Danmark, så det er realistisk, at det rent faktisk kan lade sig gøre.

Facebook
Twitter