Magtelitens manege er den samme som for fem år siden

Men vælgerne har stadig mulighed for at præge den politiske scene.

Det er ikke kun politikere, der udgør magtes elite i Danmark. Også erhvervsledere, fagforeningsledere og folk fra uddannelsesverdenen er med. Og antallet af kvinder vokser. (Foto: Grafik: Lærke Kromann)

Med valgkamp i gadebilledet, på internettet og i medierne er det oplagt at tænke, at magten ligger hos politikerne i Folketinget – eller hos dem, der repræsenterer os i Europa-Parlamentet.

Men helt så enkelt er det måske ikke.

I en ny bog med titlen "Personer forgår, magten består" kortlægger tre forfattere den danske magtelite over de seneste fem år.

Heri kan man læse sig til, at mange andre end politikere er blandt de mest magtfulde i landet.

Udover politikere og embedsmænd er det store erhvervsledere, fagforeningsledere og folk fra uddannelsesverdenen såsom forskere og markante rektorer, som sidder på magten.

Men selvom magten er fordelt ud over personer fra flere forskellige felter i samfundet, ligner magteliten alligevel hinanden, forklarer Christoph Houman Ellersgaard, der er adjunkt ved CBS og en af forfatterne til bogen.

- Det er lidt som man forestiller sig klichéen – magten er typisk afbilledet som en hvid, midaldrende DJØF-mand med bopæl i Nordsjælland, siger han.

For fem år siden var Christoph Houman Ellersgaard med til at skrive en tilsvarende bog.

Og åbner man dén, vil man opdage, at kun lidt har ændret sig i magtens manege på de fem år, der er gået.

- For selvom næsten 60 procent af dem, der optræder i bogen nu, er nye, så er magtelitens ansigter ansat i de samme organisationer og virksomheder som for fem år siden, siger Christoph Houman Ellersgaard.

Flere kvinder, samme adresse

Dog er der kommet flere kvinder med i klubben af magtfulde folk, så kvinderne nu udgør 26 procent af den samlede elite i stedet for de 19 procent, de udgjorde for fem år siden.

Når magteliten ikke passer deres job i København, tager størstedelen turen til Klampenborg, hvor langt størstedelen har deres hjemadresse.

- Faktisk bor der her 41 gange så mange magtelitepersoner som andre steder i landet, siger Christoph Houman Ellersgaard.

Og selvom det kunne være fristende at flytte til et hvidt palæ på den rigtige side af Lyngbymotorvejen for at blive optaget i magteliten, er det imidlertid ikke sådan, at man får magt af den grund.

- Alligevel kan de rigtige naboer nogle gange være med til at styrke de uformelle netværk, understreger Christoph Houman Ellersgaard og uddyber:

- Man kan bestemt godt få noget ud af at have en departementschef som nabo eller spille tennis med bankdirektøren.

Krydset har betydning

Men giver det så overhovedet mening at sætte sit kryds på stemmesedlen, når folketingsvalget inden længe står for døren, hvis magteliten alligevel er en stribe af de samme personer og urokkelige organisationer og virksomheder?

Svart er ja – i hvert fald hvis man spørger Christoph Houman Ellersgaard.

- Der er flere politikere i magteliten, som vi kan være med til at skifte ud med vores stemme, så den måde, vi sammensætter Folketinget på, er med til at afgøre, hvem der bliver en del af magteliten.

- Og så er politikerne også med til at udpege nogle af de andre personer, der sidder i magteliten, siger Christoph Houman Ellersgaard og fortsætter:

- Så demokrati hjælper altså med at lave lidt om i den her gruppe af midaldrende, hvide mænd i jakkesæt.

Facebook
Twitter