Markant flere stemte i nogle af landets største ghettoer

Det er på trods af, at stemmeprocenten på landsplan er faldet en smule.

I Gellerup i Århus var stemmeprocenten 71,4 procent - det er 7,4 procentpoint højere end ved valget for fire år siden. (Foto: ASGER LADEFOGED © Scanpix)

Valgdeltagelsen blandt indvandrere og efterkommere er traditionelt set lavere end blandt etniske danskere.

I 2015 lå den 20 procentpoint lavere blandt indvandrere end etniske danskere.

Men i år oplever valgsteder i flere ghetto- og udsatte boligområder, der normalt har en høj andel af vælgere med anden etnisk baggrund, en stor fremgang i stemmeprocenten.

- Det er områder, der har mange nydanskere, og det må betyde, at mange af nydanskerne har taget valget til sig og været henne og sætte krydset, siger Kasper Møller Hansen, der er valgforsker ved Københavns Universitet.

Valgstederne, der har oplevet større valgdeltagelse i år end ved valget i 2015, ligger i Vollsmose i Odense, Tingbjerg i København og Gellerupparken i Aarhus.

- Det er rigtig dejligt, at flere mennesker interesserer sig for vores demokrati, siger Rabi Azad-Ahmad, der er rådmand for Kultur og Borgerservice i Århus Kommune (R) og valgstyreformand i Gellerup.

Han har haft ansvaret for valgstedet i Gellerupparken.

- Det er vigtigt at alle deltager og bliver hørt i et demokrati, fortsætter han.

Paludan og frivillige grupper er årsagen

Udviklingen skyldes ifølge ham til dels de de frivillige grupper, der har stemt dørklokker for at få folk til at stemme. Men han er også overbevist om, at flere nydanskere har valgt at stemme, fordi de har været nervøse for, at partier som Rasmus Paludans Stram Kurs ville få indflydelse.

- Jeg har talt med nogle, der ikke plejer at stemme, men som har været træt at tonen i medierne og Rasmus Paludan. De har været bekymret for, hvad der kommer til at ske for dem selv og deres børn. De har tænkt, at det er for alvorligt til at lave være med at stemme, siger Rabi Azad-Ahmad.

Og det er valgforsker fra Københavns Universitet, Kasper Møller Hansen enig i.

- Det er noget af det, mange indvandrere selv peger på - at retorikken er blevet for hård, og at de ikke vil finde sig i det, siger han og fortsætter:

- Der har også været muslimske grupper og netværk, som har opfordret til at gå hen og stemme.

Han henviser til grupper på Facebook som "Muslimer til stemmeboksene 2019," som mere end 25.000 har meldt sig ind i.

”Yalla! Stem eller bliv stemt hjem”

Formålet med gruppen har været at forbedre stemmeprocenten blandt indvandrere med dansk statsborgerskab, fortæller 23-årige Issam El-Khatib, der er administrator for Facebook-gruppen.

Det er sket med slogans som ”Yalla! Stem eller bliv stemt hjem,” der er en klar henvisning til Rasmus Paludans parti Stram Kurs, som under valgkampen har talt om tvangshjemsendelse af tusindvis muslimer.

- Jeg bliver meget positivt rørt over, at der er sket en fremgang i flere ghettoområder. Formålet med gruppen var at opfordre både vores generation og den ældre generation til at stemme og få noget indflydelse i det samfund, vi lever i, siger han.

Radikale scorer højt

I de tre ghettoer Gellerupparken, Vollsmose samt Tingbjerg er det Radikale Venstre, der får suværent flest stemmer.

- Det tyder på, at de (nydanskere red.) har valgt at gå til de værdipolitiske venstreorieneterede partier, hvilket man også kunne forvente, at de ville gøre, siger Kasper Møller Hansen.

Han hæfter sig ved, at stemmeprocenten for hele befolkningen i år var en smule lavere end i 2015 - helt nøjagtigt 1,3 procentpoint.

Selv om Rasmus Paludan ikke kom i folketinget, tror Rabi Azad-Ahmad, at udviklingen fortsætter ved næste folketingsvalg.

- Der er ingen tvivl om, at det får folk til at tænke, at det godt kan betale sig, og det betyder, at folk er mere klar til i fremtiden at bruge deres stemmeret, siger han.

Facebook
Twitter