Martin har søgt om at få sin stemmeret tilbage: 'Det vil gøre mig stolt'

Kun syv umyndiggjorte personer har søgt om at få deres stemmeret tilbage.

Martin Rosenlind arbejder til daglig i receptionen på TV Glad.

37-årige Martin Rosenlind er udviklingshæmmet.

Han har brug for hjælp til at styre sin økonomi i dagligdagen, men han er politisk bevidst og vil gerne gøre sin stemme gældende til folketingsvalget – selv om han er umyndiggjort.

Og det er der åbnet op for. Ved årsskiftet trådte en ny værgemålslov i kraft, som giver Martin Rosenlind og de cirka 1.900 andre danskere, der er i en lignende situation, mulighed for at søge om en ændring i deres værgemål til en ’delvis umyndiggørelse’, hvilket vil gøre dem stemmeberettigede.

- Jeg synes, det var helt forkert, at jeg blev frataget stemmeretten, da jeg kom under værgemål. Jeg vil selvfølgelig ikke gå glip af at stemme, og derfor har jeg søgt om at få min stemmeret tilbage, siger Martin Rosenlind.

Men det er han næsten alene om. Ud af de cirka 1.900 danskere, der har haft mulighed for at søge, har Familieretshuset (tidligere statsforvaltningen, red.) blot modtaget syv ansøgninger.

Det ærgrer Martin Rosenlind, at så få har søgt.

- Jeg synes, det er for ringe, når man har mulighed for at få sin stemmeret tilbage. Hvorfor tager man så ikke imod den nye lov og får søgt. Jeg kan kun opfordre folk til at gøre det, siger han.

'Det var en trist oplevelse'

De cirka 1.900 danskere, der har mulighed for at søge om stemmeret, er i øjeblikket i et såkaldt §6-værgemål, som betyder, at de udsætter deres privatøkonomi for fare, hvis de styrer økonomien selv.

Martin Rosenlind håber, at hans ansøgning når at blive behandlet.

Martin Rosenlind blev umyndiggjort i 2016, hvilket betød, at han også mistede sin stemmeret.

- Det var en trist oplevelse. Men man kan også se på det sådan, at jeg har bedre økonomi nu, hvor jeg har værge på, siger Martin Rosenlind.

Politik har altid interesseret ham, og derfor var der ingen tvivl om, at han ville sende en ansøgning af sted, da det blev muligt ved årsskiftet.

- Jeg følger med i nyhederne og læser gratis-aviser på vej til arbejdet. Og jeg ser TV Avisen og TV2 Lorry. Jeg fik hjælp af min værge til at søge, og jeg synes, man skal spørge om hjælp, hvis man ikke kan selv, siger Martin Rosenlind.

Landsforbund ærgrer sig

I Vejle ligger Udviklingshæmmedes Landsforbund, og her er formand Lars Gjermandsen træt af, at antallet af ansøgere kan tælles på to hænder.

- Det er gevaldigt ærgerligt, at der ikke er flere, der har søgt. Det er også lidt mærkeligt. Når vi taler med folk i vores målgruppe, plejer der at være stor interesse for at stemme. For de ved godt, at det er politikerne, der bestemmer, hvordan deres liv og forhold skal være, siger Lars Gjermandsen.

DR interviewede også Martin Rosenlind i oktober 2018, da der blev udsigt til, at man kunne søge om ændring af værgemål og dermed få stemmeret. Dengang var han en glad mand.

Ifølge Nikolaj Nielsen, der er teamleder hos Institut for Menneskerettigheder, burde det slet ikke være nødvendigt for de cirka 1.900 berørte personer at skulle søge om at få stemmeretten tilbage. Det burde de ifølge ham ganske enkelt have i forvejen.

- Det er en vigtig del af at være en del af et samfund og en anerkendelse af, at de er mennesker med rettigheder og derfor også har en ret til at deltage i demokratiet på lige fod med alle andre, siger Nikolaj Nielsen.

'Det ville gøre mig stolt'

Martin Rosenlind har endnu ikke fået svar på sin ansøgning, selv om han har rykket for det. Derfor er det stadig for tidligt at sige, om han kan sætte sit kryds ved det kommende folketingsvalg.

- Jeg ved ikke, om det går igennem. Jeg har rykket dem for en afgørelse, og de ville arbejde hurtigt på det. Hvis det går igennem, så skal jeg selvfølgelig stemme. Jeg ved også godt, hvem jeg vil stemme på, siger han.

Det ville betyde meget for ham, hvis han kunne få lov til at gøre sin indflydelse gældende ved valget.

- Det ville føles rart. Så føler jeg ikke, at jeg bliver holdt udenfor. Når man har knoklet for at få det igennem, vil jeg være stolt af, hvis jeg kan få lov til at stemme, siger Martin Rosenlind.