Mehrdad Nielsen er en af de over 400.000 voksne, der ikke kan stemme i dag

I Danmark har omkring 434.000 udenlandske statsborgere over 18 år ikke stemmeret.

54-årige Mehrdad Nielsen har haft permanent opholdstilladelse siden 1989 og arbejder i dag som p-vagt. (Foto: Mehrdad Nielsen)

Mens de fleste over 18 år i dag går i stemmeboksen, passer Mehrdad Nielsen fra Aarhus sit job som parkeringsvagt.

Selvom han har boet i Danmark siden 1984, er han en del af den voksende gruppe af udlændinge, der ikke må stemme til folketingsvalget. Han har nemlig ikke dansk statsborgerskab.

- Jeg synes, at det ville være rart, hvis jeg kunne stemme, men jeg tror ikke, at en stemme gør rigtig meget, siger han.

Ifølge Danmarks Statistik var der 1. januar i år 434.000 udenlandske statsborgere på mindst 18 år i Danmark, som ikke har stemmeret, fordi personerne ikke har dansk statsborgerskab.

Det svarer til 9,4 procent af den voksne danske befolkning. I 1980 var andelen 1,8 procent, og stigningen er et problem, siger valgforsker på Danmarks Medie og Journalisthøjskole Roger Buch.

- Hvis tallet bliver ved med at stige, og det tyder alt på, at det gør, så ender vi i en situation, hvor vi skaber et demokratisk B-hold. Altså borgere, der er her på lige vilkår undtagen lige præcis det der med stemmeretten, siger Roger Buch.

Sværere at få statsborgerskab

I mangel på egen stemme gør Mehrdad Nielsen i stedet, hvad han kan for at påvirke sine fem børn.

- Så jeg skal nok fortælle min mening til dem. Mine forældre og bror har også dansk statsborgerskab, så jeg prøver at påvirke dem, så meget jeg kan, siger han.

De udenlandske statsborgere har i snit været i Danmark i over ti år, men kan ikke stemme, blandt andet fordi det er blevet sværere at få dansk statsborgerskab, siger Roger Buch.

- Der er jo kommet en lang række prøver og krav, man skal leve op til for at få statsborgerskab. De signalerer, at du gerne må betale skat, få en uddannelse og få sundhedsydelser, men du må ikke stemme til folketingsvalgene.

Mehrdad Nielsen har haft permanent opholdstilladelse siden 1989, og den 54-årige p-vagt har fulgt den slagne vej mod statsborgerskabet; han har giftet sig med en dansk statsborger og har taget en uddannelse, men en ny lovgivning gjorde det umuligt at få statsborgerskab, hvis man har gæld til det offentlige.

Derfor kom Mehrdad Nielsens SU-gæld i sidste ende i vejen for et statsborgerskab.

- På en måde var jeg uheldig, og på en måde var jeg heldig, for så kunne jeg tænke over, at det kunne være dejligt at få det, siger han.

Det er grundloven, der fastslår, at man skal være statsborger for at kunne stemme, og derfor spænder stramningerne ben for demokratiet, mener Roger Buch.

- Derfor tror jeg, at vi fremadrettet bliver nødt til at kigge på at gøre det lettere at få statsborgerskab, for det er den eneste mulighed, der er, mener han.

Flest polakker må ikke stemme

  • 45 procent af de udenlandske statsborgere over 18 år i Danmark er fra et andet EU-land. 19 procent er fra et andet europæisk land.

  • 24 procent er fra Asien.

  • Tilsammen udgør udenlandske statsborgere fra Europa og Asien dermed 88 procent af udenlandske statsborgere, der ikke kan stemme i Danmark.

  • Polske statsborgere er den største gruppe med 33.500 personer.

  • Rumænske statsborgere er anden størst med 25.700 personer.

  • Den tredje største gruppe er tyrkiske statsborgere med 24.400 personer.

  • Kilde: Danmarks Statistik

Facebook
Twitter