Mette Frederiksen er sikret livslang pension på 53.000 kr. hver måned: Opgør med lukrative politikerpensioner syltet i tre år

For tre år siden indkaldte Socialdemokratiet til forhandlinger. Siden er intet sket.

Med mere end 20 år som medlem af Folketinget og syv år som minister har statsminister Mette Frederiksen optjent ret til livslang pension på over 53.000 kroner om måneden. (Foto: © Maja Smiejkowska/Reuters/Ritzau Scanpix - Illustration: Morten Fogde Christensen DR Nyheder)

Selv om statsminister Mette Frederiksen (S) kun er 44 år gammel, har hun allerede optjent retten til en livslang pension på over 53.000 kroner hver måned, når hun når pensionsalderen.

Det er hendes mere end 20 år som medlem af Folketinget og syv år som minister, der udløser den lukrative og livslange pension.

Vilkår, der længe er blevet kritiseret for at være helt ude af trit med vilkårene på det danske arbejdsmarked. Og som især Socialdemokratiet og Venstre bliver kritiseret for ikke at have fået ændret.

For præcis tre år siden indkaldte Socialdemokratiet til forhandlinger for at få lavet en ny aftale om politikerpensioner. Der skulle "skabes en bedre balance", lød det dengang fra regeringspartiet.

Men her tre år senere er der ikke flyttet et eneste komma i politikernes lønpakker.

Socialdemokratiet har i den mellemliggende periode både undskyldt sig med, at coronakrisen kom på tværs, og at partiet har skiftet gruppeformand.

S: 'Det er ikke rimeligt'

Her i valgkampen er det fungerende politisk ordfører Pernille Rosenkrantz-Theil, der skal forklare, hvorfor der intet er sket på Socialdemokratiets vagt. Og hun lægger ud med at understrege, at partiet på ingen måde synes, de lukrative pensioner er rimelige.

Så I synes ikke, det er rimeligt. Men I har siddet med magten i over tre år – og haft muligheden for at gøre noget ved det – så er det vel også jeres skyld, at det ikke er lykkedes?

- Både ja og nej. Vi fik nedsat en kommission, der skulle komme med et udspil. Men udfordringen med kommissionens anbefalinger er, at os folketingsmedlemmer, der har været herinde i mange år, ville få en lønstigning svarende til næsten 20 procent. Det er ikke rimeligt. Derfor er der ikke sket noget, siger hun.

Det er Vederlagskommissionen, Pernille Rosenkrantz-Theil henviser til. Og det er hele seks år siden, den kom med sine anbefalinger.

Dem vender vi stærkt tilbage til.

Men først får du her et overblik over, hvordan politikerne optjener deres pensioner på en helt andet måde end de fleste danskere, der over et langt arbejdsliv sætter en procentdel af deres løn ind på en arbejdsmarkedspension, som udbetales efter pensionsalderen.

Artiklen fortsætter under grafikkerne.

Partier løb fra aftale

Tilbage til Vederlagskommissionen.

For otte år siden, i 2014, bad Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, Radikale og SF kommissionen komme med anbefalinger til, hvordan der kunne blive ryddet op i politikernes uigennemsigtige vilkår med pensioner, eftervederlag, skattefri tillæg og andre gamle privilegier.

De fem partier gav hinanden hånd på, at de ville følge kommissionens anbefalinger – uanset hvad.

Kommissionen anbefalede to år senere, i 2016, at skabe gennemsigtighed ved at blandt andet at omdanne de lukrative pensioner til almindelige arbejdsmarkedspensioner og i stedet hæve politikernes løn.

På den måde ville politikerne hverken få mere eller mindre samlet set, men deres vilkår ville være langt mere gennemskuelige. Men politikerne ville ikke hæve deres egen løn. Så det hele faldt til jorden.

Socialdemokratiet vil alligevel ikke følge anbefalinger

Efter valget i 2019 blussede debatten op igen. SF fremsatte et forslag om at normalisere politikerpensionerne. Men selvom en lang række partier bakkede op, skete der intet, for Venstre og Socialdemokratiet - der tilsammen havde flertal - afviste forslaget.

Men efter kras kritik foretog de to store partier pludselig en stor kovending og erklærede sig klar til at forhandle ud fra Vederlagskommissionens anbefalinger. Socialdemokratiet fik opdateret de tre år gamle tal fra kommissionen og gik efter en aftale "i løbet af det nye år".

Men det skete som bekendt ikke. Og nu er Socialdemokratiet ikke længere villige til at forhandle ud fra kommissionens anbefalinger alligevel.

Pernille Rosenkrantz-Theil afviser kritikken af, at det især er Socialdemokratiet, der har spændt ben for en aftale, der normaliserer politikernes lukrative pensioner. (Foto: © Ólafur Steinar Rye Gestsson, Ritzau Scanpix)

- Det vil betyde, at vi ville få en lønstigning på omkring cirka 20 procent. Det mener vi ikke er rimeligt, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Kommissionen kom med sine anbefalinger i 2016. Nu skriver vi 2022. Og det er tre år siden, I selv sagde, at NU var det tid til at få bragt balance i det. Hvorfor har I ikke fået det gjort?

- Grunden til, at det her ikke er kommet videre, er jo faktisk, at vi er nogen, der har hældt kommissionens forslag ned ad brættet. Vi vil gerne normalisere pensionerne. Men modellen lagde op til en lønstigning, og det synes vi simpelthen ikke er rimeligt.

Men det er jo seks år siden, I hældte det ned ad brættet. Og tre år siden, I så lavede en kovending og indkaldte til forhandlinger ud fra kommissionens anbefalinger og sagde, I forventede en aftale inden for et års tid. Der er ikke sket noget. Hvis skyld er det?

- Det er jo partierne og de drøftelser, der er mellem partierne, som skal kunne blive enige med hinanden. Den enighed har ikke kunnet opnås, og derfor er der ikke landet en aftale.

Selv om Socialdemokratiet altså ikke vil følge anbefalingen om at sætte lønnen op, vil partiet stadig gå efter en aftale, der hverken koster skatteborgerne flere eller færre penge.

Hvad er det så – hvis ikke lønnen - I vil sætte tilsvarende op, hvis pensionerne skal sættes drastisk ned?

- Det er det, vi skal se på inde ved forhandlingsbordet. Det vil jeg ikke komme med et konkret bud på her, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Hun medgiver, at de lukrative politiker-pensioner risikerer at skabe politikerlede.

- Men det, at vi ikke kan lande en aftale, tror jeg faktisk omvendt godt, at folk kan forstå - at vi ikke kan forandre på ting, hvis der ikke er flertal.

Venstre vil gerne sætte lønnen op for at sætte pensionen ned

Venstre er også enig i, at politikernes pensionsordning er 'håbløst forældet', siger gruppeformand Thomas Danielsen.

Og modsat Socialdemokratiet står Venstre ved sin tre år gamle kovending og er klar til at sætte lønnen op og pensionen ned.

Venstres gruppeformand, Thomas Danielsen, påpeger, at Socialdemokratiet som det eneste parti ikke vil følge Vederlagskommissionens anbefalinger. (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix)

- Men det kræver jo, at der er et politisk flertal for det. Og der må vi bare konstatere, at Socialdemokratiet ikke er klar til at lave om i reglerne, siger Thomas Danielsen.

Dermed er Socialdemokratiet det eneste af de fem gamle aftalepartier, der ikke vil følge kommissionens anbefalinger.

Vil I ikke under nogen omstændigheder acceptere forringelser i pensionen, uden det bliver kompenseret gennem højere løn?

- Man kan diskutere fra parti til parti, hvordan man synes, ordningen skal strikkes sammen. Men vi har jo nedsat en Vederlagskommission, og min opfordring er, at vi følger dens anbefalinger. For ellers tror jeg aldrig, at vi når til enighed, siger Thomas Danielsen.

Professor: Politikerlønninger rokker ved tilliden

Selvom politikernes løn og pension fylder forsvindende lidt i det samlede statsbudget, påvirker det i høj grad vælgernes tillid - eller mangel på samme - til politikerne.

Det fortæller Lene Holm Pedersen, der er professor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og har forsket i netop politikernes lønninger og danskernes holdninger til dem.

Politikernes løn- og pensionsvilkår påvirker i høj grad vælgernes tillid - eller mangel på samme - til politikerne, fortæller professor i statskundskab Lene Holm Pedersen.

- Politikernes lønpakke vil blive ved med at blive taget op til debat, indtil det bliver mere gennemsigtigt. Så det vil være ønskværdigt at have en mere gennemsigtig lønstruktur, hvor politikernes lønpakke minder mere om noget, folk kan genkende bredt, siger hun.

Hvis politikerne følger Vederlagskommissionens anbefaling om at skære i pensionen, men forhøje lønnen tilsvarende, vil vælgerne ifølge forskningen få endnu mindre tillid til politikerne.

Det gør det så vanskeligt at lande en aftale, vurderer Lene Holm Pedersen:

- Hvis politikerne sætter deres egen løn op, vil mange vælgere opfatte det som et udtryk for, at politikerne meler deres egen kage. Det vil komme til at hedde sig, at politikerne hæver deres egen løn – selvom de mister tilsvarende uigennemsigtige løn-elementer, siger hun.

Den eneste mulighed for at få vilkårene ændret er derfor ifølge professoren, at partierne indgår en form for musketéred for at få et bredt forlig.

- Det kræver, at Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, Radikale og SF finder fodslag. Og der er spørgsmålet, om de ønsker at grave den hund op igen, siger hun.