Mette Frederiksen om voksne per barn: 'Der er sparet og sparet. Nu skal den onde spiral brydes'

Socialdemokratiet skal i dag forhandle velfærd og finansiering med SF, RV og Enhedslisten.

Skal staten bestemme, hvor mange voksne der skal være per barn i landets daginstitutioner?

Det var et af de helt store samtaleemner under den netop overståede valgkamp, og det tyder også på, at det bliver et af de mest brandvarme diskussionspunkter under regeringsforhandlingerne.

I dag skal S-formand Mette Frederiksen igen mødes med de tre partier, der peger på hende som statsminister, hvor der skal diskuteres velfærd og finansiering.

Og den mulige kommende statsminister var da heller ikke i tvivl om, at der - blandt andet - skal lægges arm om, hvad normeringerne i daginstitutioner skal være i fremtiden.

- Vi har bedt alle medarbejdere, der har små børn, om at tage babyerne med, så vi får skabt den rigtige stemning, sagde Mette Frederiksen jokende, da hun ankom til forhandlingerne, hvor en af hendes medarbejdere også kom gående med sin baby i favnen.

Socialdemokratiet har under valgkampen afvist, at der skal indføres landsdækkende, lovbestemte minimumsnormeringer, som blandt andet SF og Enhedslisten har foreslået.

Den vigtigste opgave for velfærdssamfundet

På vej ind til dagens første forhandlinger med Radikale Venstre gjorde hun det til gengæld helt klart, at der skal ses et løft i normeringerne.

- Vi kommer helt sikkert til at tale normeringer. Heldigvis. Og man må sige, at valgets tale var meget klar på klima, men ligeså klar på velfærd. Behovet er at få ansat nogle flere kolleger til sosu’er, sygeplejersker og pædagoger. Det er det helt klare krav fra befolkningen, siger Mette Frederiksen, som blandt andet kan henvise til de landsdækkende demonstrationer om indførelse af minimumsnormeringer.

I skal også tale om finansiering, så hvor skal pengene til det her løft komme fra?

- Vi skal vise, at et nyt flertal kan udvikle vores velfærdssamfund igen i stedet for de besparelser, vi har set igen og igen. Forudsætningen er, at vi bruger flere penge på velfærd, men også bruger dem klogere. Det kunne for eksempel gå ud på at flytte midler, hoveder og hænder fra skrivebordene og ud til det, vi kalder kernevelfærd, siger hun.

På spørgsmålet om minimumsnormeringer lader det til, at I har rykket jer sammenlignet med i valgkampen. Er det korrekt?

- Vi har hele tiden ønsket et normeringsløft, og jeg sagde også meget klart, at hvis vi danner regering nu, så bliver en af vores første opgaver en kommuneaftale. Der vil vores krav som regering være et normeringsløft. Hvordan vi kommer til det, skal vi diskutere i dag, sagde hun, inden hun gik ind til forhandlingerne.

Radikale Venstre: Brug for en langsigtet plan

Radikale Venstres politiske leder Morten Østergaard ankom til regeringsforhandlinger kort efter, at Mette Frederiksen var gået ind.

Han går ind til forhandlingerne med det udgangspunkt, at der skal findes 5.000 flere pædagoger og 2.000 flere lærere til landets folkeskoler.

Partiet vil indføre minimumsnormeringer i kommunerne og ikke i den enkelte daginstitution. Pengene vil de finde ved at lade pensionsalderen stige tidligere end nu og gøre det lettere for udlændinge at arbejde i Danmark

- I virkelighedens verden er det sådan, at vi skal have 5.000 til 10.000 flere ansatte i den offentlige sektor bare for at holde det niveau, vi har i dag, siger han og fortsætter:

- Vi er nødt til at tale om, hvordan vi finder de mennesker. Der kommer vi til at tale om ’paradigmeskiftet’, der truer med at trække 15.000 mennesker ud af landet. Vi kommer til at tale om udenlandsk arbejdskraft.

Den radikale leder slår ydermere fast, at det, han kalder "problemerne på velfærdsområdet", ikke bare er noget, der kan løses med et snuptag.

- Det er ikke gjort med en lov, der kan vedtages i næste uge. Der er brug for et massivt løft; en langsigtet plan. 4.500 pædagoger i vores optik, og derfor ender vi selvfølgelig med at diskutere, hvor pengene skal komme fra.

Facebook
Twitter