Mette Frederiksen vil kigge på lønnen for dem, der mangler flest af: For 1,25 mia. kr. kan sygeplejersker og sosu'er få 2.000 kr. mere i løn

Et regnestykke på et af valgkampens helt store spørgsmål vækker interesse hos både støttepartier og regeringen.

Sygeplejepersonalet demonstrerede for bedre løn over hele landet sidste år. (Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix) (Foto: © NILS MEILVANG, Ritzau Scanpix)

Det fyldte igen søndag aften. Lønstigninger til nogle offentligt ansatte.

Under debatten mellem de tre statsministerkandidater på DR1 kom problemet med manglen på sygeplejersker, sosuhjælpere og andre faggrupper igen i fokus.

Statsminister Mette Frederiksen (S) gentog, at en del af løsningen bliver at "kigge på lønnen" for nogle af de offentligt ansatte, som der er stor mangel på. Hvem det skal være, kommer hun ikke til at svare på.

Men hun lovede, at hun før valgdagen 1. november vil fremlægge Socialdemokratiets principper for, hvad der skal være afgørende for lønspørgsmålet. Kun ét af principperne har hun løftet sløret for her halvvejs igennem valgkampen:

- Der, hvor vi har svært ved at rekruttere medarbejdere, der skal vi så kunne bruge løn på en anden måde, end vi gør i dag, sagde Mette Frederiksen.

Statsminister Mette Frederiksen nævnte lønnen til offentligt ansatte, da hun stod over for Jakob Ellemann-Jensen i aftenens statsministerdebat. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix)

Spørgsmålet er så, hvor det er svært at rekruttere medarbejdere. Og det spørgsmål har regeringens støtteparti SF spurgt Finansministeriet om.

Mere præcist ville støttepartiet gerne vide, hvad det vil koste at hæve lønnen med fem procent for de faggrupper af offentligt ansatte, hvor rekrutteringsudfordringerne er mest påtrængende.

Svaret fra Finansministeriet viser, at der er allerflest forgæves rekrutteringer blandt social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og sygeplejersker.

Og hvis de tre faggrupper skulle have en lønforhøjelse på fem procent, ville det koste statskassen 1,25 milliarder kroner om året.

Sygeplejersker kalder fem procents lønhop "en god start"

Sidste år var der over 32.000 forgæves rekrutteringer til stillinger som social- og sundhedsassistenter. Mere end hver tredje rekruttering var forgæves på tværs af de tre faggrupper.

Hvis man vil forsøge at lave om på det ved at give en lønstigning på fem procent, vil det i gennemsnit give den enkelte en lønforhøjelse på cirka 2.000 kroner om måneden, skriver Finansministeriet.

Formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, mener, at en lønstigning på fem procent kan være "en god start". (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix) (Foto: © Philip Davali, Ritzau Scanpix)

Måske ikke så overraskende får tallet en pæn modtagelse hos Grete Christensen, der formand for Dansk Sygeplejeråd.

- Det koster at investere i sundhed. Og faktisk så synes jeg, at man får rigtig meget for det, hvis man gør det her. Og så vil det jo være en god start, siger hun.

Dansk Sygeplejeråd har længe argumenteret for, at landets sygeplejersker skal have en lønstigning på 5.000 kroner om måneden - altså mere end dobbelt så meget som den lønstigning, der er lagt ind i Finansministeriets beregninger.

Og Grete Christensen stiler stadigvæk mod en lønstigning på 5.000 kroner til sine medlemmer. Det er afgørende for at fastholde og tiltrække de sygeplejersker, som der er brug for, mener hun.

Men tallet i Finansministeriets svar vil være en god start på den øvelse, mener Grete Christensen.

- Jeg mener virkelig, at det her vil være en god start, men at der skal være et tydeligt sigte og et tydeligt mål om, hvordan vi så kommer videre derfra, siger hun.

SF og Enhedslisten vil kræve lønstigninger af Mette Frederiksen

Tallet vækker også interesse hos regeringens støttepartier.

Hos Enhedslisten vil politisk ordfører Mai Villadsen afkræve Mette Frederiksen milliarder til lønforhøjelser, hvis partiet igen skal pege på hende som statsminister. Enhedslisten har selv afsat fem milliarder kroner til formålet.

- I Enhedslisten kommer vi til at kræve af Mette Frederiksen, at hvis hun skal sidde på vores mandater, så skal hun også levere et stort beløb til ligeløn, siger Mai Villadsen.

SF-formand Pia Olsen Dyhr og Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, har begge afsat milliardbeløb til at hæve lønnen for nogle faggrupper i det offentlige. (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix)

SF har afsat to milliarder kroner til et opgør med det, partiet kalder "uligeløn" med henvisning til, at det offentlige lønhierarki stammer fra 1969 - hvor "kvinders løn blev set som lommepenge ved siden af mandens indtægt".

- SF får svært ved at støtte en regering, der ikke vil se på ligeløn i den offentlige sektor, siger SF-formand Pia Olsen Dyhr.

Hun kalder Finansministeriets beregninger for interessante. Men SF vil omfatte flere faggrupper end sygeplejersker, sosuhjælpere og sosuassistenter, understreger hun:

- Svaret fra Finansministeriet viser mig både, at det er muligt at løfte grupper med rekrutteringsudfordringer, men også at vi skal kigge bredere end det, for vi ved, at eksempelvis pædagoger også har et stort lønefterslæb, og de bliver ikke nævnt her, siger Pia Olsen Dyhr.

Socialdemokratiet: Tallene viser, at det er muligt

Modsat de to støttepartier har Socialdemokratiet ikke afsat penge til lønstigninger til eksempelvis sosu'er. Men partiet har igennem længere tid talt om, at der skal kigges på lønnen for visse offentlige ansatte.

Mette Frederiksen har lovet at fremlægge partiets udpsil, før valgkampen er ovre - og så lægger hun op til, at det skal forhandles som led i en større "helhedsplan for velfærdssamfundet".

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) vil ikke svare på, om regeringen vil give lønstigninger til sygeplejersker og sosu'er. Men han kalder tallet fra Finansministeriet for interessant. (Foto: © Philip Davali, Ritzau Scanpix)

Når det kommer til at skaffe nok ansatte i velfærdssamfundet, handler det ikke alene om løn, understreger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S). Det handler også om at lade de ansatte bruge færre timer foran skærme og mere tid sammen med borgerne.

- Men så handler det selvfølgelig også om, at lønnen og arbejdsvilkårene er gode nok til, at vi både kan rekruttere og fastholde dem, vi har brug for, siger Peter Hummelgaard.

Han melder sig samtidig også ind i koret af politikere, der finder Finansministeriets beregning "interessant":

- Jeg synes, at svaret fra Finansministeriet viser, at det er håndterbart, og at der er veje at gå. Det, der er vigtigt for os, er, at det skal ske inden for rammerne af den danske model, siger Peter Hummelgaard med henvisning til, at det er arbejdsmarkedets parter - og ikke politikerne - der aftaler løn- og arbejdsvilkår.

I DR har vi i de seneste dage beskæftiget os med manglen på sosu’er – du kan læse mere om den historie her.