Startskuddet lyder klokken 12. Derfor er de to piger gået 10 minutter før. Det handler jo om at komme først til de gode pladser. Solen skinner højt over Viborg denne lørdag, og der er en let summende stemning blandt pigerne, og dem de møder på deres vej.
- God valgkamp! råber en tilfældig forbipasserende mand fra sin cykel.
Den store stak valgplakater, de bakser med, efterlader ingen tvivl om, hvad der skal ske nu.
Laura Emilie Hollænder Jensen er 18 år og netop nu begynder hendes livs første valgkamp. For at få sig selv valgt til Folketinget.

Kan ikke stemme på sig selv
Vi er dog langt fra store partimaskiner og valgplakater, da jeg møder hende dagen før. Støvregnen falder blidt over Viborg Katedralskole, og vi mødes i døren til hendes kollegie, der ligger klos op ad det imponerende gymnasium med dets store, nyklassicistiske søjler. Hun smiler stort og sludrer løs.

Laura Emilie Hollænder Jensen er oprindeligt fra Mors, hvor hendes familie bor. Men siden hun startede i gymnasiet, har hun boet i Viborg. Hele hendes liv er pakket ind på det ni kvadratmeter lille værelse, og der er delt bad og toilet.
Hun har lige trukket, hvilke skriftlige eksaminer hun skal op i i 3.g. Og den står på skriftligt tysk, musik, engelsk og dansk.
- De mundtlige kommer lidt senere. Så indtil da er det skriftlig musik, jeg frygter mest, siger hun.
Foruden en valgkamp og et Folketingsvalg, selvfølgelig.
Det lille værelse er pakket med et skrivebord, en seng og et klaver med noderne til en sonate i c-mol stående. På en lille, mørk bogreol over skrivebordet står en Bibel og Yahya Hassans digte side om side, foruden Hemingway, Steinbeck og Günther Grass.

Hun er en af Alternativets folketingskandidater i Vestjyllands Storkreds, og hun havde egentlig glædet sig til at fortælle sine børn og børnebørn, at første gang hun kunne stemme, stemte hun på sig selv.
- Men jeg har simpelthen ikke fået skiftet folkeregisteradresse fra mine forældre på Mors, så jeg kan ikke stemme på mig selv, fortæller hun.
Ingen valgplakater
Klokken 11 dagen efter mødes Laura Hollænder og en masse andre fra Alternativets Unge Viborg hos spidskandidaten Stine Isaksen, som den 18-årige folketingskandidat skal føre valgkamp sammen med.
I indkørslen til det lille parcelhus står en stor, broget flok af unge og gamle. Laura og hendes gode veninde Lise Storm, der er 19, vender lige deres fredag aften. Laura var i seng klokken 23, og Lise faldt i søvn på sofaen, mens hun læste Mus og Mænd. Det griner de lidt af.
- Mine glory days i forhold til fest er nok bag mig. Det er meget trist at sige som 18-årig, griner Laura Emilie Hollænder Jensen. Hun anslår, at hun måske drikker øl hver anden uge. Og meget sjældent helt i hegnet, understreger hun.
- Men vi hyggedrikker ikke nok! udbryder hun og forklarer om sin yndlingsdrink – en Harvey Wallbanger.
Under den høje sol i forhaven står Stine Isaksens valgplakater. Der er måske 60, anslår de. Laura har derimod ikke nogen. Hendes valgkamp har ikke mange ressourcer – hun er på SU – og så synes hun i øvrigt, at det er noget miljøsvineri i forhold til, hvilken effekt hun tror, det har.
Genbrugskopper og gode idéer
Laura Emilie Hollænder Jensen har været medlem af Alternativets Unge i et par år, og det er især det store fokus på klima og en ny, politisk kultur, der har draget hende. Veninden, Lise, synes godt, at Uffe Elbæk kunne mangle lidt gennemslagskraft, men den køber Laura slet ikke.
- Det er ikke formen, men idéerne, det handler om, siger hun. Hun synes i øvrigt, at partiets uheldige sager bliver blæst op.
- Men vi er bare nødt til at holde os selv til højere standarder, når vi går forrest. Og så må vi da som parti tage kritikken til os. Gør vi det rent faktisk på den måde, vi havde tænkt? spørger hun og indrømmer over for mig, at formen måske en gang imellem kommer i vejen for politikken.

Et demokrati for alle - også de unge
De er delt op i forskellige hold, der skal hænge valgplakater op i Viborg. Laura og Lise skal ind til centrum, og jeg følger efter i solen.
Undervejs sludrer pigerne om sjælefred, ansvar og om at gøre jorden til et bedre sted. De er meget opmærksomme på at overholde reglerne for ophængning af valgplakater. Så opmærksomme, at jeg med mine 182 centimeter flere gange bliver brugt som menneskeligt mål for, hvor højt plakaterne skal hænge.
- Hvis du kommer i Folketinget, har du scoret det perfekte sabbatårsjob, joker Lise Storm.
- Så kunne du spare en masse penge op til bagefter. Og bo i en fed lejlighed midt i København.

De har begge klimastrejket, som mange andre unge over hele landet i løbet af foråret.
- Unge er bekymrede. Vi vil gerne have en fremtid! Det er frustrerende, når politikerne ikke handler, siger de Laura Emilie Hollænder Jensen.
Hun er kun 18 år gammel, og hun ved godt, at det kan blive brugt mod hende. At hun er for uerfaren til at sidde i Folketinget og repræsentere den danske befolkning. Men det synes hun ikke holder en meter.
- Man kan også være 50 år gammel og mangle erfaring på en masse punkter. Jeg har masser af erfaring med at være ung i 2019. Og det er altså et helt andet perspektiv på tingene, end de andre har. Folketinget skal jo været repræsenteret af alle type mennesker. Og repræsentere hele befolkningen, siger hun.

Men er du overhovedet klar til at blive valgt til Folketinget? Til at skulle have din daglige gang på Christiansborg? Til at forhandle med ministre, der har været der i mange år?
- Nej. Ikke nu. Men hvis jeg bliver valgt, bliver jeg klar. For så er der nogen, der har lagt deres fremtid i mine hænder, og jeg er sikker på, at jeg vil vokse med den opgave.
Og hvis det går galt, har hun tænkt sig at prøve igen næste gang.