Når børnehaven lukker, og bussen forsvinder: 5 steder, hvor borgerne tager sagen i egen hånd

Der er stor forskel på, hvor stærke lokalsamfundene er, og det kan give en geografisk skævhed, siger ekspert.

Skolen er lukket, børnehaven er lukket, og busserne kører ikke længere.

Det er virkeligheden rundt omkring i Danmark, og særligt i landets land- og yderkommuner. Og det får i stigende grad borgerne i netop de områder til at tage sagen i egen hånd.

Flere steder rundt omkring i landet har borgerne selv fået stablet en friskole på benene, efter at folkeskolen er lukket, ligesom der er frivillige, der agerer chauffører for folk, der ikke har mulighed for offentlig transport længere. Og i nogle byer drives det lokale bibliotek udelukkende af frivillige kræfter.

- Det, man nok skal holde øje med, er, om de frivillige kræfter tager over af nød, fordi det offentlige bare trækker sig mere og mere, siger Klaus Levinsen, der er lektor og ph.d. ved Institut for Sociologi, Miljø- og Erhvervsøkonomi på Syddansk Universitet (SDU).

Her kan du se fem forskellige eksempler fra hele landet, hvor borgerne har taget sagen i egen hånd.

Friplejehjem erstattede det kommunale plejehjem

Stauning Friplejehjem har netop holdt 10 års jubilæum. Plejehjemmet åbnede, efter at Ringkøbing-Skjern Kommune lukkede det kommunale plejehjem i 2007.

- Lokalerne stod tomme i nogle år, og efter plejehjemmet var lukket, kom interessen for at starte noget op selv. Vi vil helst være fri for de mørke vinduer, der kommer, når noget lukker, siger Kjeld L. Andresen, der er bestyrelsesformand for Stauning Friplejehjem, hvor i dag altid er nogle på venteliste til at få fingrene i en af de 13 pladser.

Frivillige driver biblioteket

Der er knap 20 frivillige, der arbejder på Vorbasse Bibliotek i dag, og der er to mand på vagt fire dage om ugen. - Det er så vigtigt, at vi bevarer biblioteket her i byen, siger frivilligkoordinator Inger Donslund. (Foto: Vorbasse Bibliotek)

Da Billund Kommune i 2010 skulle spare nogle penge, blev biblioteket i Vorbasse udpeget til at skulle lukke året efter. Men det var en gruppe frivillige fra området ikke enige i, og sammen med kommunen blev man enige om, at biblioteket skulle laves til et selvbetjent bibliotek.

- Det er utrolig vigtigt, at vi holder liv i sådan et bibliotek. Vores bibliotek ligger i fritidscentret sammen med svømmehal og idrætshaller, og det er frygteligt, hvis det skulle lukke. Det bliver brugt af så mange i byen som samlingssted for familier, og det er vigtigt, vi bliver ved med at have det, siger Inger Donslund, der er frivilligkoordinator på Vorbasse Bibliotek.

Forældre gik sammen om en privat institution

I dag går der omkring 40 børn i Børnehytten Kettinge Gl. Savværk. (Foto: PRIVATFOTO)

Da man i 2010 opdagede skimmelsvamp i den lokale daginstitution i Kettinge i Guldborgsund Kommune på Lolland, gik der ikke engang et år, før kommunen besluttede sig for at lukke institutionen, fordi det ville være for dyrt at renovere lokalerne.

Det fik nogle forældre i byen til at gå i gang med arbejdet med at starte en privat daginstitution. I september 2011 åbnede den private vuggestue og børnehave Børnehytten Kettinge Gl. Savværk, hvor der i dag går omkring 40 børn.

- For mig handler det rigtig meget om byen. Hvis man lukker daginstitutionen, så lukker man også byen - groft sagt. Det vil i hvert fald gøre det sværere at få børnefamilier til byen og sværere at få gang i samfundet her. En ting er, at børnene skal flytte sig for at komme i skole, men hvis daginstitutionen også lukker, så ved jeg ikke, hvad der vil ske. Det er vigtigt for nærområdet, siger Mia Frederiksen, der var en af initiativtagerne til den private daginstitution.

Friskole erstattede folkeskolen

I 2010 blev det besluttet, at Jejsing Skole i Tønder Kommune skulle nedlægges. I 2011 blev de sidste elever sendt hjem på sommerferie, og skolen var dermed definitivt lukket som kommunal skole.

Det fik nogle lokale familier til at gå sammen om at åbne en skole, og i 2012 blev den nye Jejsing Friskole en realitet. Skolen huser i dag 53 elever fra 0. til 9. klasse.

- Det har alverden til betydning, at man åbner sådan en friskole, hvis folkeskolen lukker. Her er byens puls, et mødested, et sted, hvor der er liv. Det har så meget at sige, at der er det her mødested i en by, siger Lotte Sinning, der er bestyrelsesformand for Jejsing Friskole og en af initiativtagerne til at åbne skolen.

Borgerne oprettede en fælles bus

Allan Capion er en af de mange chauffører, der frivilligt kører borgere til og fra Jungshoved i delebussen, som byen har valgt at døbe 'Frøen'. Bussen bliver også brugt til at køre borgere ind for at stemme til både det netop overståede Europaparlamentsvalg samt det kommende folketingsvalg. (Foto: PRIVATFOTO)

I Jungshoved, som er en del af Vordingborg Kommune, gik borgerne i 2017 sammen om en delebus til byens borgere, da der ikke var nogen offentlige busser, men en Flextrafik-ordning, der kostede 24 kroner for en tur til nærmeste indkøbsmulighed.

Jungshoved Lokalråd tog kontakt til kommunen, der gik med til en prøveperiode på tre måneder, hvor kommunen lejede en bus, som frivillige så skulle stå for.

- Det er en kæmpe succes i dag. I dag har vi 15-16 ture om dagen, og det koster fem kroner hver vej, hvor det i starten kostede 10 kroner hver vej. Det lille overskud, vi får, afleverer vi til kommunen, når året er omme, og så kører det. Det er win-win for både kommunen og beboerne i Jungshoved, siger Allan Capion fra Jungshoved Lokalråd.

Ifølge lektor og ph.d. ved Institut for Sociologi, Miljø- og Erhvervsøkonomi på Syddansk Universitet (SDU), Klaus Levinsen, er der mange steder, hvor man fra kommunal side gerne ser, at borgerne tager ansvar.

Det er både en måde at spare penge på, men der kan også være en ideologisk tanke i det om at skabe et større fællesskab omkring nogle konkrete opgaver i lokalsamfundet.

Men det, at frivillige kræfter i højere grad tager over på flere områder, kan være med til at skabe ulighed i landet. For der er stor forskel på, hvor stærke kræfter der er i en landsby, siger han.

- Nogle steder er der nogle meget ressourcestærke borgere, men andre lokalsamfund er ikke lige så godt begunstiget. Og så er de jo ringere stillet, fordi de ikke har de samme ressourcer og muligheder. Og det kan give en øget geografisk skævhed, og det er klart en ulempe ved det her, siger Klaus Levinsen.